Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Polestar 2 med endnu hurtigere hurtigladning og øget rækkevidde

Hurtigere, mere sporty og med længere rækkevidde.

Skrevet af / 25/01/2023 - 08:00
Polestar 2 med endnu hurtigere hurtigladning og øget rækkevidde

De annoncerede opdateringer til Polestar 2 skal sætte mere fart i hurtigladningen, øge rækkevidden med op til 100 km, og bilen får kraftigere motorer. Det sker knapt to måneder efter at Volvo opdaterede XC40 og C40 og flyttede motoren til bagakslen, og vips, fik Volvo baghjulstræk.

Eftersom de tre modeller deler platform og drivlinje, er det bare naturligt, at Polestar også opdaterer 2’eren også.

Den nemmeste måde at finde ud af, om det er en ny Polestar 2, er ved at tage et kig på kølergrillen, der er lukket som på Polestar 3.

Polestar 2 2024

Den nye elmotor, der driver baghjulene på Standard Range Single-motoren, er på 295 hk mod forgængerens 228 hk. Momentet er øget fra 330 til hele 490 Nm, og rækkevidden er øget med 40 kilometer til 518 kilometer fra et 69 kWt batteri.

Den samme bil med Long Range Single-motor har en batterikapacitet på 82 kWt, hvilket øger rækkevidden til 635 kilometer. Accelerationen fra 0 til 100 km/t barberes ned med 1,2 sekunder til 6,2 sekunder.

Begge versioner får opgraderede og mere energieffektive lithium-ion-batterier og øget ladekraft. 205 kW for lang rækkevidde og 135 kW for standard rækkevidde.

“Skiftet fra forhjulstræk til baghjulstræk på Single motor-varianterne og den nykalibrerede drejningsmomentfordeling på Dual motor-varianter med en mere baghjulsdreven følelse løfter Polestar 2’s sportslighed til nye niveauer,” siger Joakim Rydholm, Polestars chefingeniør for chassis. 

“Den opdaterede Polestar 2 er endnu mere legende og skarp. Den beholder sin kompakte karakter og følelsen af fuldstændig kontrol. Samtidig er bilen mere moden med øget komfort.”

Alle fotos: Polestar

Kraftigere Performance

Polestar 2 med firehjulstræk, kaldet Dual motor, får øget effekten fra 402 til 416 hk, og momentet fra 660 til 740 Nm. Den leveres med det større batteri, som øger rækkevidden med 105 kilometer til 592 kilometer. Det gælder også for udgaven med Performance-pakken, der får øget effekten til 476 hk, og sænket 0-100 km til 4,2 sekunder.

Priser

Variant Drivlinje Batteri- kapacitet Maks. ladeeffekt Preliminær rækkevidde, WLTP(2) Motor-effekt Dreiemoment 0-100 km/t Pris fra(4)
Long range Dual motor med Performance-pakken AWD 82 kWh 205 kW Op til 592 km 350 kW 740 Nm 4.2 s 586 963 NOK
476 hk
Long range Dual motor AWD 82 kWh 205 kW Op til 592 km 310 kW 740 Nm 4.5 s 519 100 NOK
421 hk
Long range Single motor RWD 82 kWh 205 kW Op til 635 km 220 kW 490 Nm 6.2 s 472 863 NOK
299 hk
Standard range Single motor (1) RWD 69 kWh 135 kW Op til 518 km 200 kW 490 Nm 6.4 s 432 050 NOK
272 hk

 

  1. Polestar 2 Performance Engineered

    Polestar 2 Performance

    Polestar 2 får mere effekt og bliver endnu mere sporty med en opgradering, som man selv skal ordne.

    Hurtig respons og masser af trækkraft forbedrer køreoplevelsen og gør overhalinger til en leg.
    Dyr opgradering. Manuel dæmperjustering.
    Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Polestars hurtigste bil er en drøm på langtur

Tesla-batterier: - Nedbrydes næsten ikke

Ammoniakmotor truer elbiler

Fisker er tæt på afgrunden

Firkantet charme fra Fiat

Luksus-familiebilen kører som et lyn

Meget imponerende debut

Nyt infotainmentsystem og op til 600 km rækkevidde

Skulle hente sin Cybertruck - endte på skadestuen

Batteridrevet havetraktor fra Husqvarna

Hybrid-elcykel skabt til Skandinavien

"Ingen" vil have Tesla Full Self Driving

Scroll to Top