Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Polestar 2 Performance Engineered

Polestar 2 Performance

Polestar 2 får mere effekt og bliver endnu mere sporty med en opgradering, som man selv skal ordne.

Skrevet af / 31/01/2022 - 20:32
Polestar 2 Performance Engineered
Lasse Svendsen

Polestar 2 er i forvejen en fest at køre. Især Performance-versionen, der med Brembo-bremser og justérbare Öhlins-dæmpere føles mere sporty end de fleste elbiler i premiumklassen.

Den praktiske elbil med god plads til fire, hatchback, frunk og en rækkevidde – i praksis – tæt på 400 km i solskin og plusgrader byder på meget køreglæde for pengene. Den sporty dæmperopsætning, som justeres manuelt, kan indstilles i grader fra relativt komfortabelt til racing-stiv.

Den slags hjælper på køreoplevelsen, men som vi tidligere har påpeget, så kører bilen ikke hurtigere med racerbremser og sportsdæmpere.

Men det gør den nu, hvis man downloader Performance Software Upgrade. En software-opdatering, der øger effekten fra 408 til 476 hk (300 til 350 kW) og drejningsmomentet fra 660 til 680 Nm.

P2 white scaled 1
Opgraderingen gør, at Polestar 2 giver mere køreglæde. (Foto: Lasse Svendsen)

Opgraderingen er ikke gratis og gælder kun for udgaver med to elmotorer og firehjulstræk – Long Range Dual Motor – og fås i Polestar Extras i webshoppen. Den koster beskedne 1.000 euro (ca. 7.500 kroner) og downloades trådløst til bilen. Så får man tilsendt et lille emblem, der placeres i kølergrillen foran, og nye døretiketter med den nye effekt påtrykt.

Det her er altså ikke en test af Polestar 2, men en testkørsel af bilen med Performance Engineered-opdateringen. Du kan læse testen af bilen her:

Læs også Polestar 2 i økonomiversion Man behøver ikke at købe en af de dyreste elbiler for at blive tilfreds. For mange vil en Polestar 2 med forhjulstræk række langt.

Hurtigere og mere sporty

Den øgede effekt resulterer selvfølgelig i øget ydelse. Tiden fra 0 til 100 km/t skæres fra 4,7 til 4,4 sekunder. Ikke alverden, men sammen med en mere vågen speeder-, undskyld, e-pedal-respons, føles bilen hurtigere og lettere i praksis.

Men det er i mellemregisteret, effekten er mest mærkbar. Hvis man blinker til venstre og skifter vognbane med 70 km/t og træder på pedalen, hopper bilen fremad som en skoldet kat, og accelerationen er kraftig og øjeblikkelig. Polestar siger, at opgraderingen skærer et halvt sekund af tiden fra 80 til 120 km/t, til 2,2 sekunder, og selv om det måske kun har akademisk interesse for mange, gør det faktisk bilen mere sporty.

For ikke at tale om sjovere at køre.

Den opleves ikke kun som hurtigere og mere direkte. Responsen fra begge pedaler er øjeblikkelig og kraftig, og de større Brembo-bremser bremser hurtigt og resolut.

P2 Brembo scaled 1
Ventilerede Brembo-bremser giver en mærkbar forbedring af bremsekraften. (Foto: Lasse Svendsen)

På vores testbil var dæmperne sat til trin 12 ud af 22 for og bag, hvilket giver et moderat stift chassis og er velegnet til vinterkørsel. En opsætning mellem 4 og 8 ville have givet et meget stivere setup, hvilket ville have reduceret komforten, men øget sportsfølelsen.

Som man kan se, giver lavere tal stivere opsætning, og 1 og 2 er kun beregnet til banekørsel, hvor man blæser på komforten.

Man kan justere Öhlins-dæmperne hjemme i garagen. Der sidder små justeringsskruer på dæmperne, som det er nemmest at komme til, hvis man har en donkraft, men Polestar justerer dæmperopsætningen gratis det første år for alle, der har Performance-pakken.

P2 harman dash 989x556 1 P2 screen 989x556 1 P2 harman 989x556 1 P2 back 989x742 1
<
>
Bilen har nogle indstillingsmuligheder for køreoplevelsen, men ikke dæmpervalg. Det er manuelt. (Foto: Lasse Svendsen)

Bevarer rækkevidden

Polestar siger, at effektforøgelsen ikke påvirker rækkevidden. Lige præcis det har vi ikke testet, men vi tror, at de, der gerne vil have den kraftigere Performance-udgave, kan leve med, hvis den gør. Sådan er det nemlig med andre elbiler.

På Tesla Model 3 Performance reduceres rækkevidden markant til gengæld for bedre ydelse sammenlignet med Model 3 Long Range, men den har stadig længere rækkevidde og endnu bedre ydelse end Polestar 2 med Performance Engineered-opgraderingen.

P2 forsete 989x742 1
Vi kan godt lide interiørdesignet i Polestar 2, men midterkonsollen stjæler meget plads. (Foto: Lasse Svendsen)

Glem ikke at få den godkendt

Med opgraderingen følger også lidt besvær. Da den ikke er fabriksmonteret, men ændret efter registrering, skal effektforøgelsen godkendes af Færdselsstyrelsen. Nærmere oplysninger kan findes på Færdselsstyrelsen hjemmeside.

Konklusion

Der ligger sikkert ikke mange timers arbejde bag opgraderingen, som giver Polestar 2 mere effekt og bedre ydelse. Nogle vil derfor mene, at 1.000 euro er dyrt for 68 hk ekstra, og hvad der på papiret ligner en marginal forbedring af ydelsen.

Men for dem, der har købt en Polestar 2 med fuld pakke, Performance, Plus og Pilot, og er mere end gennemsnitligt optaget af biler, er opgraderingen pengene værd. Den forvandler ikke bilen fuldstændig, men giver den skarpere ydelse og et mere sportsligt gemyt, som man kan glæde sig over, hver gang man svinger ud på vejen og træder på fartpedalen.

P2 side scaled 1
(Foto: Lasse Svendsen)
Karakter
Polestar 2 Performance Engineered
Premium

Home mener

Hurtig respons og masser af trækkraft forbedrer køreoplevelsen og gør overhalinger til en leg. Dyr opgradering. Manuel dæmperjustering.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Familievenlig AMG-raket

Smart strøm til elbilen

Komfortabel langturs-cruiser

Fisker Ocean: Potentialet er der

Kineserne er bedre end konkurrenterne

Langturs-ekspressen

Et af de bedste køb i klassen

Lige i øjet

Endelig en rigtig elektrisk stationcar

BMW lykkes med det de er bedst til

Tesla har hørt vores bønner

Skærer luften som en skalpel

Lyd & Billede
Scroll to Top