Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Mislykket forsøg på tyveri af selvkørende taxi i Los Angeles

Er det muligt at stjæle en selvkørende bil? Svaret står nu klart for en mand, som måtte lære det på den hårde måde.

Skrevet af / 07/03/2024 - 13:39
Mislykket forsøg på tyveri af selvkørende taxi i Los Angeles

Politiet spærrede nok øjnene op i Los Angeles, Californien, da de måtte anholde en mand, der forgæves havde forsøgt at stjæle en selvkørende taxi tilhørende teknologivirksomheden Waymo.

Selvkørende taxier er efterhånden blevet et velkendt fænomen på gaderne i byer såsom San Francisco og Los Angeles. Men robot-taxierne, der kan transportere kunderne fra A til B uden behov for en menneskelig chauffør, stiller kunder og udbydere overfor nye udfordringer i forhold til sikkerhed og misbrug.

Waymos selvkørende taxier er helt førerløse. (Foto: Peter Gotschalk)

Det blev tydeligt, da en mand forsøgte at overtage en robot-taxi, efter en anden passager havde forladt bilen. Hans forsøg på at køre fra stedet med taxien fra Waymo bilen mislykkedes imidlertid, da Waymos kontrolcenter bad den “uautoriserede fodgænger” om at forlade køretøjet.

Biltyven blev nemlig siddende, hvilket førte til, at politiet blev tilkaldt. De ankom hurtigt til stedet, eskorterede manden ud af køretøjet og anholdt ham. Det skriver Los Angeles Times.

Læs også Folkemængde går amok på førerløs bil En selvkørende taxa fra Waymo blev lørdag aften mål for vandaler i Chinatown, San Francisco.

Interessant nok forblev køretøjet stationært under hele forløbet, takket være systemets sikkerhedsforanstaltninger mod uautoriseret adgang.

Waymo, der har San Francisco som hovedområde for deres tests af selvkørende biler, udvidede for cirka et år siden deres forretningsområde til Los Angeles. Men i San Fransisco har der dog været gentagen kritik, protester og endda hærværk mod de selvkørende taxier. For eksempel blev en Waymo-taxi sat i brand af en ukendt gruppe mennesker i februar.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste version med facelift: Tesla Model 3 Performance

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

Her er der plads nok

Snart kan du lynlade hos Ford

Så meget bedre er den nye Porsche Taycan?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top