TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

Hyundai Grandeur i elektrisk version

Grandeur fejrer 35 år med herlig restomod-udgave.

forfatter
Publiceret 17/11/2021 - 17:46

For de fleste er denne Hyundai fra 1980’erne nok ukendt. Men de, der kan huske OL i Seoul i 1988, kan måske genkende den kantede Hyundai, som blev brugt til at fragte VIP’er rundt i byen.

Grandeur var Hyundais flagskib i 80’erne og var baseret på Mitsubishi Debonair, og den fedeste udgave havde en treliters V6’er – og en masse plys indeni. Denne udgave er nærmest en tro kopi af originalen, men her er V6’eren skiftet ud med elektrisk drivlinje.

Og det er ikke det eneste, der er nyt. Restomod-versionen (ældre bil, der er modificeret med moderne teknologi, red.) har samme type Parametric Pixel-lygter som Ioniq 5 og et opgraderet interiør med bordeauxfarvet fløjl, kobberfarvede detaljer, nappalæder og en stor touch-skærm i midterkonsollen.

Læs også Hyundai Ioniq 5: Vi smiler fra øre til øre Ioniq 5 er en bil, mange har ventet på. Og den skuffer ikke.
Hyundai IONIQ5 Angle

Det oprindelige lydanlæg med radio og kassetteafspiller er skiftet ud med et anlæg bygget af den sydkoreanske lyddesigner Guk-il Yu, som har installeret 18 højttalere og to subwoofere, og kabinen er behandlet på samme måde, som man tuner akustikken i en koncertsal.

Konceptbilen er lavet i anledning af Hyundai Grandeurs 35 års jubilæum og kommer (desværre) ikke i produktion.

Grandeur-inside-989x659 Photo-2-989x660 Photo-3-989x749 Photo-4-989x660 Photo-6-989x659 Photo-7-989x595
<
>

Skriv en kommentar

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
MSI RTX 40: Ny prisvindende serie af bærbare Tag springet til det enestående med de nye grafikkort i GeForce RTX 40-serien og 13. generation Intel Core-processorer.
Mercedes EQA 300 4MATIC: Alle kan jo ikke køre Tesla … Mercedes EQA 300 er ikke den hurtigste eller mest udholdende elektriske SUV, men hvilken komfort!
Svensk Easee-forbud kan påvirke Danmark Salgsforbud mod Easee-ladebokse i Sverige grundet mangelfuld fejlstrømssikring.
BMW bekræfter i5 Den elektriske 5-serie nærmer sig.
Porsche planlægger sporty SUV Batterielektrisk SUV i 2027.
NIO ET5 - udfordrer Tesla Model 3 NIO ET5 har Tesla Model som sin mest åbenlyse konkurrent
Følg Lyd & Billede