Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

CES 2023: Sneak peak på Volkswagen ID.7

På CES-messen i Las Vegas fik vi et kort glimt af Volkswagens elektriske kilometersluger ID.7!

Skrevet af / 07/01/2023 - 12:54
CES 2023: Sneak peak på Volkswagen ID.7

Volkswagen er en af mange bilproducenter som viser sine nye koncepter frem på teknologi-messen i Las Vegas. Den tyske bilproducent har kun en lillebitte stand på centralområdet i det imponerende Las Vegas Convention Center (LVCC) – men indholdet er til gengæld spændende!

Inde i en lille sort boks fik de fremmødte et lille ‘sneak peak’ på Volkswagens nye elbil: Sedan-udgaven ID.7, baseret på konceptbilen ID. Aero. Det elektriske svar på en VW Passat, kan man sige.

Læs også Volkswagen ID.7 på vej til global lancering ID.7 er tyskernes første fuldt elektriske sedan baseret på MEB-platformen.

Og når vi siger ‘sneak peak’, så mener vi det!

Bilen er indtil videre stadig grundigt camoufleret med formørkede vinduer som skjuler interiøret, for ikke at afsløre for mange linjer og detaljer. Men faktisk har Volkswagen allerede afsløret nogle billeder af interiøret. Vi ved f.eks. at bilen får en 15 tommers infotainment-skærm, og leveres med head-up display som standard.

Inde i det mørklagte lokale kunne vi se ID.7 rotere rundt, mens den blev badet i heftige strobelys. Efter få minutter var seancen overstået. Det var alt for denne gang! Så må vi væbne os med tålmodighed, indtil Volkswagen lader os opdage mere om den længe ventede sedan.

Volkswagen ID.7 ventes at ramme markedet i løbet af 2024. Endelige WLTP-værdier er ikke klare, men Volkswagen antyder at ID.7 får en rækkevidde på op til 700 km ved blandet kørsel.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Sløret løftet for BMW i5 - og den er flot!

Elektrisk speedbåd får Polestar-design

Hvornår kommer ATV'en fra Tesla? Måske snart ...

Flyvende bil et skridt nærmere virkeligheden

Volvo EX30 får flere sikkerhedssystemer

Sådan bliver lyden i Volvo EX90

Scroll to Top