TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

Årets bil 2023 er elektrisk

Car of the year 2023.

forfatter
Publiceret 17/01/2023 - 15:57

Gennem 59 år har en jury bestående af flere europæiske journalister hvert år kåret årets bil. Den allerførste var en Rover 2000, siden dengang har de fleste europæiske og nogle japanske bilproducenter vundet prisen for årets bil. Eller Car of the Year som kåringen kaldes.

I år er det første gang, en amerikansk bil vinder, hvis man ser bort fra Opel Ampera i 2012, som var baseret på en Chevrolet Volt.

Efter eliminationsrunden, hvor 27 biler blev til en finale med syv biler, gik titlen ‘Car of the Year 2023’ til Jeep Avenger, som er en kompakt elektrisk crossover, der ventes at blive lanceret i Danmark til sommer.

I alt 62 jurymedlemmer fra 22 lande stemte, og til sidst var det Jeep Avenger som løb med sejren.

Antonella Bruno, chef for Jeep Europe, og danske Søren Rasmussen, nyvalgt præsident i Car of the Year og formand for juryen. (Foto: COTY)

Avenger fik i alt 328 point, og 21 af jurymedlemmerne havde den som nummer 1.

Volkswagen ID.Buzz tog andenpladsen med 241 point, og Nissan Ariya endte på en tredjeplads med 211 point. Top fem-listen ser sådan ud:

  1. Jeep Avenger 328 point
  2. Volkswagen ID.Buzz 241 point
  3. Nissan Ariya 211 point
  4. Kia Niro 200 point
  5. Renault Astral 163 point

Det er første gang, en Jeep vinder Car of the Year, men ikke første gang vinderen bliver et mærke fra Stellantis-gruppen, som Jeep tilhører. Fiat, som også hører under Stellantis-paraplyen, har flest sejre i Car of the Year. Hele otte er det blevet til, siden Fiat 124 vandt i 1967.

Læs også Se alle elbilerne, som kommer i 2023 De 30 vigtigste elbiler.

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv en kommentar

MSI Creates a Graphics Card with Creators, Designers, and Artists in Mind Every day, designers and creators sit at their desk to make magic. Whether it is editing the next viral TikTok, or designing a 3D motion graphic character, designers and creators need a graphics card they can rely on.
Kan laves om til en pick-up En rigtig 'tough guy' til en aktiv livsstil.
Polestar 2 får baghjulstræk og flere kræfter Hurtigere, mere sporty og med længere rækkevidde.
SE VIDEO: Tesla Model S Plaid - vanvid på fire hjul Geir og Audun har styret (yoket) en Tesla Model S Plaid! Den komplette test kommer lørdag, her får du en lille smagsprøve.
Her er årets bil 2023 Car of the year 2023.
Teslas prisfald: Har det ændret bilmarkedet for altid? Nu kan du pludselig få en rummelig Model Y familiebil til prisen for en lille elbil. Det bør få konkurrenterne til at ryste i bukserne.
Følg Lyd & Billede