TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Samsung Q77D (TQ65Q77D)

Smart, slank og hurtig

Denne Samsung-skærm har et lækkert udseende og mange smarte funktioner, som giver en god brugeroplevelse. Men hvordan står det til med kontrasten?

Af / 12/06/2024 - 12:00
Samsung Q77D (TQ65Q77D)

Lyd & Billede mener

  • Samsung Q70-serien byder på gode tilslutningsmuligheder og en meget effektiv smart brugergrænseflade.
  • Lysstyrke og kontrast er ikke helt på højde med de bedste i klassen.

Q70-serien fra Samsung er en af producentens mest populære modeller. Det har traditionelt været et veludstyret TV med mange smarte funktioner, god billedkvalitet og slankt design. 2024-generationen Q77D overtager stafetten som en af de hurtigste og smarteste skærme i sin klasse. 

samsung 65 q77d 4k qled smart tv 2024 pdp zoom 3000
Samsung Q77D. Foto: Samsung)

Samsung Q77D/Q74D

Designmæssigt er Samsung-skærmen blandt de slankeste i testen, og er den desuden nem at sætte op. Den centermonterede fod skrues hurtigt på plads, og der er plads til TV’et på de fleste TV-møbler. Tilslutningsmulighederne er gode, og eftersom alle de fire HDMI-indgange understøtter HDMI 2.1 og 120 Hz videosignaler, løber du næppe tør for indgange. TV’et har desuden indbygget «Smart Hub» med Matter-support, hvilket betyder, at den kan fjernstyre snart sagt alle hjemmets smart-enheder, hvis du skulle ønske det.  

Samsungs egen brugergrænseflade (Tizen OS) er moderne og opdateret og skal desuden være ekstra beskyttet mod hacking og andre ubehageligheder gennem Knox Security. Q77D har et bredt udvalg af apps, heriblandt Samsung TV+, som er Samsungs reklamefinansierede tjeneste med et væld af kanaler. Den lille fjernbetjening oplades af solceller (eller USB-C), og vi sætter pris på, at TV-et reagerer lynhurtigt, når vi trykker. Det vil du garanteret også opleve og sætte pris på. 

Er du en gaming-entusiast, vil du også kunne lide, at Q77D-modellen understøtter VRR og tackler 120 fps videosignaler. Men HDR-formatet Dolby Vision understøttes ikke, kun det sædvanlige HDR10 og HDR10+.

Samsung Q77D
Samsung Q77D leveres med den nyeste version af operativsystemet Tizen OS og opleves lynhurtig i brug. (Foto: Samsung)

Billedkvalitet

På billedsiden er Q77D udstyret med et LCD-panel af god kvalitet, men der har ikke været så mange avancerede forbedringer siden den foregående generations Q77C. Skærmen har et QLED-filter, som giver et bredere farvespekter, her er det intet direkte LED-lys eller local dimming, som nogle af konkurrenterne skilter med. Du kan derfor ikke regne med den samme råstærke kontrast som fra TCL og Sony.  

Annonce

Alligevel leverer Samsung-skærmen et meget skarpt og detaljeret billede, og sortniveauet er faktisk blandt de bedre i testen. Q77D kan desuden håndtere signaler med varierende kvalitet og får dem til at se rigtig godt ud. Opskaleringen er god, og bevægelserne meget glatte, takket være en avanceret og effektiv videoprocessor. Det gør dette til et rigtig godt sports-TV. 

Farverne er stærke, nuancerede og neutrale takket være QLED-filteret. Lysfordelingen er god over hele skærmen uden de ujævnheder, vi oplevede med LG og Philips. Det meste TV-indhold ser rigtig godt ud, og Q77-skærmen er også fortrinlig til sport takket være ovenstående kvaliteter. Vi kunne følge hurtige kontraangreb og boldspil uden irriterende hak eller flimmer.   

Der hvor Samsung-skærmen kommer lidt til kort er ved den lokale kontrast i visse områder af skærmen, og ikke mindst detaljegraden i mørke områder. Her mærkes det, at konkurrenterne med local dimming og direkte LED-bagbelysning (TCL og Sony) lyser lidt klarere og med en større dybdefornemmelse, især på film.  

Til sport og varieret TV-underholdning er Samsung Q77D stadig en fin allrounder, der er lynhurtig og lækker som få i sin klasse. De fleste af konkurrenterne ser direkte klodsede ud i sammenligning!   

OBS! Det skal bemærkes, at Samsung Q77D er en spritny 2024-model, og derfor er prisen lidt højere end for 2023-modellerne. I skrivende stund kan du også købe den udgående premiummodel og testvinder Samsung QN85C (med miniLED, local dimming og højere kontrast) til samme pris som Q77D.   

Læs også OLED-killer? Denne MiniLED-skærm fra Samsung imponerer med en kraftig kontrast, som kan udfordre selv de bedste OLED-TV'er.
Karakter
Samsung Q77D (TQ65Q77D)
Premium

Også i denne test:

Philips The One PUS8909 (65PUS8909/12)

Farvestrålende underholdning

Philips The One giver en flot farvegengivelse – både foran og bag skærmen – som gør dette til en engagerende TV-oplevelse.

Gode tilslutningsmuligheder, flot design og et stemningsfuldt Ambilight omgivelseslys gør dette til et spændende TV.
Til trods for fine farver er kontrasten i billedet middelmådig og giver ikke den helt store oplevelse på film.
Læs hele testen

LG QNED86 (65QNED86T)

Mangler kontrast

Med tanke på LG’s succes med sine OLED-skærme havde vi forventet mere af LCD-skærmen QNED86.

Slankt design, smarte funktioner og gode tilslutningsmuligheder gør, at QNED86 virker moderne og brugervenligt. Plus for separat billedindstilling til sport.
Lysstyrke og kontrast er midt i feltet, og det resulterer i en lidt bleg billedoplevelse.
Læs hele testen

Sony Bravia X90L (XR-65X90L)

Japansk billedmester

Sony kører videre med den populære X90L-model i 2024, og med en lille prisjustering er denne billedmester fortsat et godt køb.

Sony-skærmen leverer et knivskarpt og lysstærkt billede med glidende bevægelser og flotte farver, som er velegnet til sport.
Designet er lidt klodset, og kun to af fire HDMI-indgange understøtter 120 Hz. Lidt «blooming» fra bagbelysningen trækker ned.
Læs hele testen

TCL MQLED80/C805 (65MQLED80)

Fejer konkurrenterne af banen

Kinesiske TCL har lanceret flere gode og prisvenlige TV'er de seneste år, og MQLED80 er fortsat blandt de bedste, når det gælder præstation.

Krystalklar kontrast og god lysstyrke gør TCL-skærmen fremragende til både sport og film.
Støjreduktionen er ikke altid så raffineret som hos Sony og Samsung, og betragtningsvinklen kunne være bedre.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne

OLED-trekantdrama i premium-klassen

Sonys bedste TV til dato?