TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Test: LG 65SK8500

Top-tv med stjernenykker

Topmodellen fra LG er et bragende godt tv på mange måder, men det byder også på nogle udfordringer.

Af / 28/05/2018 - 10:43
LG 65SK8500

Lyd & Billede mener

  • Rigtig god kontrast og farvegengivelse. Godt sortniveau. God billedprocessering med meget jævne bevægelser gør det velegnet til det meste tv-indhold.
  • En forstyrrende effekt med lodrette linjer trækker det samlede indtryk ned på sport.

SK8500-serien er en af LG’s topmodeller for 2018. Det slanke design kan minde om OLED-skærmene fra samme producent. 65SK8500 har en glat bagside med indfældede tilslutninger, hvilket også gør det nemt at vægmontere. Det har en væsentlig flottere byggekvalitet og finish end SK7900.

Brugervenlighed og funktioner

LG-skærmen leveres med sydkoreanernes egen WebOS smart-brugerflade og pegefjernbetjeningen Magic Remote. App-udvalget er klart godkendt med de vigtigste tjenester på plads. Det er et “Netflix Approved TV”, hvilket vil sige, at det er ekstra hurtigt til at indlæse streaming-tjenesten.

Med knap 14 millisekunders forsinkelse/input lag er skærmen også hurtig nok til de gaming-frelste.

Billedkvalitet

LG 65SK8500 kommer fuldt lastet med billedmæssige lækkerier. Det anvender et avanceret LCD-panel med NanoCell-teknologi – små nanokrystaller, der pepper farvegengivelsen op. Indvendig har det fuldgyldig LED-bagbelysning med lokal dæmpning.

Tv’et ser generelt knaldgodt ud med sport. Billedet er knivskarpt, også når bolden er i bevægelse. Vores testklip fra Premier League får superfine farver, hvor både spillere og publikum formelig ”popper” ud af skærmen. God betragtningsvinkel gør, at LG formår at bevare et godt billede, når man ser det fra siden.

Annonce

Desværre er der en svaghed, som trækker ned på det samlede indtryk: Vores testeksemplar havde tynde lodrette ujævnheder i billedet, som lægger noget af et slør over billedmaterialet. Det er især synligt på fodbold på grund af de store, sammenhængende græspartier og kan let blive en distraktion.

Problemet er ikke så fremtrædende på film- og tv-serier. Her sørger den eminente LED-bagbelysning for god kontrast og dybt sortniveau. Netflix-serier som Stranger Things i 4K HDR-kvalitet ser fantastisk ud på LG-skærmen takket være understøttelse af Dolby Vision.

Lydkvalitet

LG 65SK8500 har et opgraderet lydsystem med 40 watt udgangseffekt og bedre lydprocessering, inklusive understøttelse af Dolby Atmos surround-sound. Det lyder faktisk meget bedre end forventet: Der er god klarhed i stemmerne, med overraskende fyldig bas og endda lidt surround-effekt.

Konklusion

LG 65SK8500 er som udgangspunkt en glimrende skærm til film, serier og andet tv-indhold. Den kan måle sig med de bedste på farver og kontrast, og leverer helt i top, når det gælder skarphed under bevægelse. LG’s tv ville også være noget nær ideelt til sport, hvis ikke det var for en irriterende skærmeffekt, der forstyrrer billedoplevelsen lidt.

Også i denne test:

Philips 65PUS7363

Stolpe ud

Philips-skærmen har mange gode egenskaber, men det rækker ikke til en podieplacering for 65PUS7363.

Det farverige Ambilight-lys giver ekstra atmosfære og indlevelse.
På skarphed og bevægelser kan 65PUS7363 ikke følge med de bedste.
Læs hele testen

Sony KD-65XF9005

Guldvinderen

Topscoreren fra Sony koster lidt mere end konkurrenterne, men sikke et billede, det leverer!

Sonys tv har et strålende dynamisk billede, der gør sig lige godt i alle discipliner – sport, spil, serier og film.
Lyden er tynd og yder ikke billedet retfærdighed. En soundbar er et must!
Læs hele testen

Panasonic TX-65FX700E

Godt angreb

Panasonic har tradition for vellavede tv’er med naturlig billedkvalitet, og den nye model i FX700-serien er ikke nogen undtagelse.

Panasonic FX700 leverer flot, naturlig billedkvalitet og er legende let i brug.
Panasonics tv har et begrænset udvalg af apps og smart-funktioner.
Læs hele testen

LG 65SK7900

Bedst til bold

LG 65SK7900 er et flot tv til sport og spil, men ikke det bedste til filmhygge.

LG-skærmen ser godt ud med fodbold og andet sport takket være spændstig farvegengivelse og bred betragtningsvinkel.
Sortniveau og kontrast er ikke specielt imponerende.
Læs hele testen

Philips 65PUS8303

Oprykningsklar

Med denne Philips-model tager vi et klart skridt op ad kvalitetsskalaen.

Flot design og byggekvalitet, barberbladsskarpt billede og stærk lyd gør 65PUS8303 til et godt tv på alle måder.
Lidt tam kontrast sammenlignet med de allerbedste.
Læs hele testen

Samsung QE65Q6FAMTXXC

Pletskud

Med 65Q6F får du mange af finesserne fra Samsungs topmodeller i en billigere indpakning.

Samsung 65Q6F byder på et gennemtænkt design, smart brugervenlighed og knivskarp billedkvalitet til en fornuftig pris.
Der findes konkurrenter med mere imponerende kontrast.
Læs hele testen

LG 65UK6950

Fint til sport og spil

Dette LG-tv fungerer godt til sport og kan prale af lynhurtig respons til glæde for gaming-entusiaster.

LG UK6950 leverer et skarpt billede med god farvegengivelse og glatte bevægelser. Det kan også prale af en gaming-mode med superlav forsinkelse.
LG-skærmen har begrænset sortniveau og kontrast, og understøtter ikke HDR-formatet Dolby Vision.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne

OLED-trekantdrama i premium-klassen

Sonys bedste TV til dato?