Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Electrolux Pure i9.2

Lidt af en skuffelse

Guldfarvet og trekantet, så den bedre kan komme til i hjørnerne – en vinder i mine øjne, allerede før jeg har sat den på arbejde. Men man skal passe på med forudfattede meninger …

Skrevet af / 08/05/2022 - 22:44
Electrolux Pure i9.2
Åsa Warme Hallén

Electrolux Pure i9.2 er lille, smart og lækker (af en robotstøvsuger at være). I pakken finder jeg kun en medfølgende børste og et dobbeltfoldet A4-papir, der skal gøre det ud for en manual. Ved hjælp af illustrationer forsøger den at formidle, hvordan man gør, og hvordan tingene fungerer.

Jeg synes kun, det fungerer sådan nogenlunde, så jeg finder en PDF-fil på hjemmesiden, som jeg kan downloade, men det er bare den samme brugsvejledning.

Electrolux Pure i9.2
Lille, fiks og stilig. Electrolux Pure i9.2 er den pæneste robotstøvsuger i testen! (Foto: Åsa Warme Hallén)

Min telefon nægter at læse den minimale QR-kode i manualen, så jeg går ind på Electrolux’ website og finder ud af, at app’en hedder Pure i9. Jeg downloader så app’en og opretter en konto – bare for at få følgende besked: “Denne app er ikke længere tilgængelig. Electrolux Wellbeing-app’en har erstattet Pure i9-app’en.”

Okay, dyb indånding … Jeg downloader den rigtige app og logger ind igen. Heldigvis for både mit humør og støvsugerens velbefindende går selve installationen derefter gnidningsløst, og jeg døber den lille sag “Lillebror”, og  derefter er det bare at følge instruktionerne. Tak for det!

Electrolux Pure i9.2 har flere forskellige rengøringsindstillinger, hvoraf jeg valgte Smart. Som viste sig ikke at være helt så smart, da den simpelthen sprang gulvtæppet over. (Skærmskud fra app’en)

At komme i gang med rengøringen

Jeg installerer støvsugeren i vores soveværelse og åbner de to dobbeltdøre til stuen – det er i alt ca. 45 kvadratmeter – og sætter Lillebror i gang, så han kan lære sine nye omgivelser at kende.

Tærsklen mellem de to rum klares med bravur af Electrolux Pure i9.2. Så er det straks værre med gulvtæppet i stuen … Det hele ender med, at Lillebror efter et stykke tid lusker væk fra tæppet og efterlader børsten, uden på nogen måde at indikere, at alting ikke er, som det skal være.

Efter lidt over en times sightseeing i sit nye hjem mener Lillebror, at han er færdig, og ifølge app’en skal han begive sig hjemad. Men det viser sig at være påfaldende svært, og efter ti minutter giver jeg simpelthen op og bærer ham selv tilbage til ladestationen.

Da jeg så går ind i app’en for at redigere kortet og tilføje zoner, står der, at der ikke er noget kort. Selv om der stod, at der tegnes kort under rengøringen.

Jeg fandt rengøringsbørsten viklet ind i gulvtæppet – noget forkommen. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Electrolux Pure i9.2 i hverdagen

For at give Lillebror en chance mere begrænser jeg arbejdsområdet til soveværelset og lader ham arbejde dér. Jeg lægger en pude midt på gulvet for at se, om kameraet fungerer, og hvordan Lillebror tackler forhindringen. Og jeg må sige, at det var heldigt, at det ikke var noget mere skrøbeligt, for Lillebror er både nærgående og hakkende i sine bevægelser. Men soveværelset bliver støvsuget og ladestationen fundet uden større besvær.

Så åbner jeg dørene og lader Electrolux Pure i9.2 prøve igen. Lillebror drager af sted, og efter at have afsluttet sin runde finder han faktisk hjem igen, og han har formået at støvsuge mine udfordringer op. Selv de ting, jeg gemte i hjørnerne, er væk. Tommel op til Lillebror, tænker jeg – indtil jeg kigger på rengøringskortet og opdager, at han fuldstændig har ignoreret tæppet. Så tommel ned til Lillebror.

Efter et par forsøg og med lidt tålmodighed lykkedes det Lillebror at gøre rent i det tiltænkte rum. Tæppet blev derimod fuldstændig ignoreret (den kan vel huske, at den tabte børsten), og jeg fik 40 kvadratmeter klaret på 58 minutter. (Skærmskud fra app’en)

App’en

Der er måske ikke noget galt med selve app’en, men den gav mig en del bøvl og udfordrede min tålmodighed. Indimellem kunne jeg ikke få kortet frem og dermed ikke lave zoneinddeling.

Jeg ville så lave et rengøringsskema og navngive rummene, men måtte geninstallere app’en et par gange, før alt blev synligt. Lidt trættende, når ting, der burde være indlysende, går i kludder. I app’en finder jeg også en detaljeret brugermanual (på engelsk), hvor det sådan lidt i forbifarten nævnes, at støvsugeren skal placeres til venstre for døren for at opnå det bedste resultat!?

I betragtning af den relativt høje pris (især da den ikke har selvtømning) synes jeg faktisk, at denne oplysning burde medfølge i trykt form. Og hvorfor er den ikke lettilgængelig på hjemmesiden?

Electrolux Pure i9.2
Her kan man tydeligt se den anderledes form, som gør det nemmere for Pure i9.2 at komme ind i hjørnerne. En rullebørste og en rensebørste gør arbejdet. Husk, at begge dele har brug for lidt kærlighed i form af rengøring i ny og næ. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Konklusion

Electrolux Pure i9.2 er den eneste deltager i testen, der ikke er selvtømmende, men det er ikke noget, der generer mig. Fordelen er nemlig, at ladestationen er meget mindre og kan gemmes af vejen under f.eks. en sofa eller en seng.

Jeg havde store forventninger til Pure i9.2, men selv om den ser godt ud, så er det ikke nok. Den støvsuger ganske vist rigtig godt på gulvet, også i hjørnerne, men i betragtning af den høje pris havde jeg forventet et fleksibelt, støjsvagt, smart og brugervenligt produkt, der også kunne klare gulvtæpperne. Og det er den desværre ikke.

Karakter
Electrolux Pure i9.2
Premium

Home mener

Lille, fiks og stilig. Kan gemmes væk, hvis man vil. Gør også rent i hjørnerne. Kan ikke klare vores testtæppe, støjer meget og er ufleksibel i sin fremfærd. Ustabil app.

Også i denne test:

6 robotstøvsugere

DreameBot Z10 Pro

God og billig

Testens billigste deltager både støvsuger og vasker dine gulve. Spørgsmålet er bare, hvor godt den gør det.

Prisen og det faktum, at den styrer let og elegant uden om forhindringer og ikke har nogen problemer med vores testtæppe.
Moppefunktionen er ikke særlig god.
Læs hele testen

TCL Sweeva 6500

Lige ved og næsten

Testens næstbilligste deltager tømmer sig selv og tilbyder UV-C-sterilisering af gulvene for at fjerne bakterier. Efter publicering kom der en opdatering, som løste nogle af problemerne, men desværre ikke dem alle …

Støjsvag af en støvsuger at være, og den klarer de fleste udfordringer, også dem i hjørnerne. Har UV-C-sterilisering, som gør gulvene ekstra rene.
Ikke helt til at stole på, når det gælder efterladte ting på gulvet. App’en er ustabil.
Læs hele testen

Samsung Jet Bot+

Praktisk for folk med Samsung-mobil

Hvid og stilren selvtømmende robotstøvsuger, men formen på ladestationen er lidt mærkelig.

Let og fleksibel at komme i gang med. Klarer både tæpper og hjørner.
Højt støjniveau, og designet af ladestationen virker ikke helt gennemtænkt.
Læs hele testen

Ecovacs Deebot X1 Omni

Størst og dyrest

Her skal man have godt med plads og penge. Til gengæld får man en masse af det hele.

To rengøringsbørster og to roterende mopper. Klarer vores testtæppe og er relativt støjsvag og fleksibel.
Prisen og størrelsen.
Læs hele testen

iRobot Roomba j7+

Dyr og klodset

En gave til kæledyrsejere, når uheldet er ude? Spørgsmålet er, om P.O.O.P. – Pet-Owner Official Promise – fungerer i praksis …

P.O.O.P. – Pet-Owner Official Promise – en funktion, der faktisk fungerer. Klarer testtæppet uden problemer.
Prisen og det faktum, at den kører ind i stole- og bordben uden betænkeligheder.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Rummelig vaskemaskine med mange funktioner

Massage når og hvor du vil

Kan du klare trykket?

Hjertet på rette sted

Hjemmets vinkælder forkæler druerne

Find dine ejendele

Kraftværket du ikke vidste du havde brug for

Ny Nespresso er en dyr fornøjelse

Ding dong! Er der nogen hjemme?

Sæt blus på vinterlyset

Stilfuldt fra Panasonic

Lav mad som på en restaurant

Lyd & Billede
Scroll to Top