Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Nokia Lumia 830

Den sidste Nokia

Med Lumia 830 som den absolut sidste Nokia-telefon slutter en æra med et træk på skuldrene.

Skrevet af / 07/11/2014 - 16:58
Nokia Lumia 830
Peter Gotschalk

Lumia 830 bliver den sidste mobil, der får lov til at bære Nokia-navnet efter Microsofts overtagelse af det finske firmas mobildivision. Kommende mobiler vil bære navnet Microsoft Lumia, og dermed er Lumia 830 omgærdet af en hel del nostalgi, selvom den i virkeligheden bare er en helt almindelig smartphone i mellemklassen. Egentlig er det lidt synd, for Lumia 830 er en udmærket lille mobiltelefon, men at bære hele Nokias arv og historie på sine smalle skuldre kan den altså ikke klare.

Telefonen blev lanceret i forbindelse med IFA-messen i Berlin i september, og ved den lejlighed kaldte Microsoft den for en “billig topmodel”. Men den påstand falder hurtigt til jorden, så snart vi begynder at kigge Lumia 830 efter i sømmene. Den koster kun godt 1.000 kroner mindre end Nokias virkelige flagskibsmodel, Lumia 930, men så må man altså nøjes med en 1,2 GHz Snapdragon 400-processor i stedet for den 2,2 GHz Snapdragon 800, der sidder i Lumia 930, og hvor Lumia 930 kommer med knivskarp OLED-skærm med Full HD-opløsning og en pixeltæthed på hele 441 ppi, så nøjes Lumia 830 med LCD-skærm og en opløsning på 1280 x 720 med en ppi på 296.

Nej, hvad specifikationerne angår har Lumia 830 mere til fælles med en telefon som Motorola Moto G, der i skrivende stund fås næsten 1.000 kroner billigere end den sidste Nokia-telefon. Det er der altså ikke meget “billig topmodel” over.

Lumia830_3

Lyd og billede
Nuvel, Lumia 830 er stadig en ganske fornuftig smartphone, selvom Microsoft måske er kommet til at oversælge den en smule. Hvis vi starter med skærmen, så er billedkvaliteten glimrende. Farvetemperaturen er lidt varmere, end vi er vant til (og dette kan sågar justeres manuelt i indstillingerne i den nye version 8.1 af Windows Phone-operativsystemet), men der er godt med kontrast og dybde i billedet. Kameraet på 10 MP tager glimrende billeder med godt styr på lys og skygger. Og som vi kender det fra Nokia, er der masser af kamera- og redigeringsfunktioner at lege med.

Lydkvaliteten skuffede en smule til trods for god volumen og bas, for det samlede lydbillede var en smule mudret med vokaler, der blev trængt i baggrunden og instrumenter, som var svære at skelne fra hinanden – også selvom Lumia 830 egentlig er spækket med lydoptimerende software herunder Dolby Virtual Surround.

Udseende og anvendelse
Designmæssigt minder Lumia 830 om sin storebror, Lumia 930, med en ramme af aluminium og en bagside af hård plast, der alligevel er gribesikker. Telefonen ligger altså godt i hånden, selvom kanterne er en kende for skarpe til vores smag. På ét punkt er Lumia 830 dog bedre end storebror, for her er der plads til at udvide hukommelsen via microSD-kort, hvilket Lumia 930 manglede.

Ligesom storebror kommer også Lumia 830 med førnævnte version 8.1 af Windows Phone, hvilket indebærer, at startskærmen nu er bedre udnyttet med hele tre kolonner at gøre godt med til de dynamiske fliser, som er en nøglebestanddel af Microsofts operativsystem.

Ydelsen er fornuftig og præcis, som man kan forvente af en mellemklasse-processor som Snapdragon 400. Det rækker fuldt ud til daglig brug, men hvis du kommer fra en topmodel med nyeste teknologi, vil du nok opleve at apps er lidt længere om at starte, og at browseren brokker sig mere, end du er vant til. Nokia Lumia 830 understøtter trådløs opladning, men selve opladeren må købes som ekstra tilbehør.

Lumia830_2

Konklusion
Nokia Lumia 830 er en fornuftig mellemklasse-mobil og er især velegnet til dem, der ikke bryder sig om Android. Windows Phone 8.1 er den hidtil bedste udgave af Microsofts mobile operativsystem, og denne platform samt en række særskilte Nokia-funktioner gør Lumia 830 både brugervenlig og bedre til at løse de daglige opgaver, end man egentlig kunne forvente, specifikationerne taget i betragtning. Nuvel, lydkvaliteten er ikke den bedste, men skærmbilledet står flot, kameraet tager gode billeder og byder på flere muligheder end mange andre mobilkameraer, og konstruktionen er solid.

Home mener

Pænt skærmbillede og godt kamera samt understøttelse af trådløs opladning. Nyeste Windows Phone-version rummer mange forbedringer, og så kan hukommelsen udvides via microSD-kort. En smule dyr i forhold til specifikationerne, og lydbilledet er lidt for grumset. Egentlig bare en typisk mellemklasse-mobil, så det er synd, at dette er den sidste Nokia-mobil.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Lyd & Billede
Scroll to Top