TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Test: HTC U12+

Tomgang fra Taiwan

HTC satser på anderledes kontrol, men fejler i eksekveringen.

Skrevet af / 17/08/2018 - 15:54
HTC U12+
Mikael Hansen

HTC viste sidste år gode takter med deres U11 og U11+. Den tidligere så store spiller gjorde et stille comeback og lagde især vægt på kameraet, lydkvaliteten og den specielle klemmefunktion kaldet Edge Sense.

Nu er de så tilbage med en ny topmodel, HTC U12+, der mest af alt minder om en let opgradering. Desværre betyder det også, at vi er knap så imponerede her i anden omgang. Hvad designet angår, ligger det meget tæt op ad, hvad vi så i U11+. Den primære forskel er, at kanterne i top og bund er svundet lidt ind, og at der er blevet plads til et ekstra kamera på både for- og bagside.

Ingen knapper

Den største forskel skal dog findes i, at U12+ ikke har nogen fysiske knapper overhovedet og i stedet må nøjes med små buler på rammen. Desværre er resultatet ikke så heldigt. “Knapperne” er ganske hårde at trykke på og regerer ikke hver gang. Det er noget juks. HTC har annonceret, at en kommende opdatering vil afhjælpe dette, men den var ikke klar inden vores deadline.

Annonce

En anden forskel er videreudviklingen af Edge Sense, der nu betyder, at du også kan “tappe” to gange i hver side af skærmen. Desværre føles det ikke særlig naturligt, særligt da man skal trykke så langt nede på rammen, at man får krampe i fingrene.

Som nævnt er lyden et fokuspunkt for HTC, der taler om “BoomSound Hi-Fi”. Jovist, den spiller da glimrende, men så er det heller ikke vildere. De medfølgende hovedtelefoner er ligeledes gode, men vi undrer os over, at minijack-adapteren denne gang er sparet væk.

Skærmen er stor skarp og farverig. Man kunne let foranlediges til at tro, at der var tale om OLED, men det er blot LCD.

Ydelse som forventet

Med den nye Snapdragon 845-processor og 6 gigabyte ram forventede vi, at U12+ var en hurtig telefon, og skønt de første benchmarks gav nogle underligt lave resultater, skuffede den ikke i anden omgang. Telefonen er rigeligt hurtig og klarer fint alt, hvad du smider efter den.

Fremragende kameraer

Det mest positive kan dog siges om kameraerne, hvor U12+ med en DxOMARK score på 103 havde sat forventningerne højt. Heldigvis skuffer de ikke, og både telefonens primære kamera og frontkameraet tager virkelig gode billeder både dag og nat og i varierende belysning. Skarpheden er god, farverne mættede, og en ting som bokeh-effekt på portrætfotos skiller sig positivt ud, især fordi de nu også kan tages med frontkameraet takket være den ekstra optik.

Konklusion

HTC U12+ kommer sent til festen i et felt, der allerede er godt proppet med potente topmobiler, og risikerer derfor hurtigt at blive glemt. At den samtidig plages af træge digitale knapper og fjollet klemmefunktion, gør det ikke meget bedre. Det er synd, for det er i teorien slet ikke en dårlig telefon. Især kameraet er godt og et fint argument for at vælge U12+ frem for Apple, Huawei og Samsung. Vil du have mest telefon for pengene, er der dog ikke så meget at diskutere. Køb OnePlus 6 i stedet!

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Home mener

Glimrende kamera, god skærm og fornuftig ydelse. Minijack-adapteren er sparet væk, klemmefunktionen er en gimmick, og de digitale knapper virker ikke særlig godt.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

For godt til at være sandt?

Massiv opgradering af Pixel Watch

Fremragende software i OK mobil

Pixel 8 ½ Pro XL

Her får du mest tablet for pengene

Et robust Wear-OS ur med lang batterilevetid

Flagskibsambitioner til fornuftig pris

HMD har droppet Nokia og vil nu stå på egne ben

Samsung Galaxy Z Fold 6 er en smartphone til de få

Metalmobilens genkomst

Kongen af prisvenlige mobiler er tilbage

Foldbar (næsten) uden at gå på kompromis

Scroll to Top