Det er lidt svært at se, hvorfor Lenovo ville udgive en generation 2 af P11 Pro i stedet for bare at gå videre til P12 Pro. Måske var den så populær, at de ligesom Samsung med deres fan edition af Galaxy S21 ville skumme fløden? Men i modsætning til den er der her tale om en blanding af moderniseringer og nedgraderinger. Den er hurtigere, men har kortere batterilevetid og dårligere byggekvalitet.
Anvendelse
I modsætning til mange andre producenter har Lenovo indset, at for mange mennesker er en tablet faktisk mere end en stor mobiltelefon. Ligesom til iPad er der derfor også tilbehør, der passer til forskellige typer af brugere. Bruger du din tablet som en let bærbar computer, som du tager med dig på korte forretningsrejser? Så kan du købe et tastatur til at hægte på. Er du vild med den store skærm til at tegne skitser eller tage noter på? Så følger der en pen med i æsken.
Men den er ikke kun til praktisk brug. Med sin store højopløste skærm, gode lysstyrke og takket være OLED-panelet fremragende billedkvalitet er den også fin til fritidsbrug. Du kan redigere billeder, der er importeret fra dit kamera via SD-kortlæseren, men glem alt om at tage billeder med de indbyggede kameraer. Skærmen gør den også fortræffelig at se film på, ikke mindst med tanke på de overraskende gode indbyggede højttalere.
Ydelse
Når det gælder den generelle ydeevne, kæmper Lenovo med Xiaomi om førstepladsen. Begge er mere end hurtige nok til daglig brug. Men ser vi på grafikprogrammer eller endda gaming, er Lenovo den ubestridte konge i denne test. Her kommer skærmen igen til sin ret. Det er dog en skam, at den har dårligere batterilevetid end sin forgænger, for på det område er den kun gennemsnitlig.
Konklusion
Hvis du er på udkig efter en mærkevare-tablet med tilbehør, kan du spare mange penge ved at springe over topmodellen Lenovo Tab P12 Pro og købe 2. generation af P11 Pro. Den har en fremragende skærm til både spil og video, højttalerne giver god nok lyd til film, den har rigtig god ydeevne til både krævende arbejde og spil, og batteritiden er helt okay. Derimod er den pga. kameraet mindre vellykket til videokonferencer.
Også i denne test:
Microsoft Surface Go 3
Et mislykket kompromis mellem laptop og tablet
Dårligere som tablet end Androids tablets, og den bliver lige så dyr som en bedre laptop, hvis du opgraderer den.
Samsung Galaxy Tab S7 FE
Vi er ikke fans af denne fan edition
Nogle gange er det smart at skrue ned for ambitionerne for at få en mere prisvenlig model. Det er ikke tilfældet her.
Xiaomi Pad 5
Meget prisvenlig tablet med god ydeevne
Xiaomi har gjort alt for at give så meget valuta for pengene som muligt.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer