Klipsch Reference R6i On-Ear er mellemstore on-ear hovedtelefoner med ørekopper i plast og ørepuder og hovedbøjle foret med kunstlæder. Designet er udpræget diskret og matsort enkelt, bortset fra Klipsch-navnet og en kromkant.
Kablet er fastmonteret og har en kontrol/mikrofon med hele tre knapper, men i øvrigt samme funktioner som hos konkurrenterne. Ørekopperne kan drejes i næsten alle vinkler, dog ikke i en, hvor de sidder helt tæt og stabilt mod ørerne. Da hovedbøjlen ikke kan klappes sammen, fylder R6i lidt mere i bagagen.
Lydkvalitet
Klipsch er kendt for at have smæk på lyden. Nu er R6i ganske vist noget mindre end Reference Premiere RP-280F, men de er stadig en del af samme serie. Og der er stadig tryk på! Lyden er fremadvendt og engagerende. Bassen er ikke så kraftig som hos Pioneer, men der er smæld på den. En fremhævet mellemtone og nedre diskant forstærker denne følelse. Klipsch er ren rock’n’roll – man får simpelthen lyst til at feste og høre musik!
Konklusion
Klipsch Reference R6i On-Ear er kompakte hovedtelefoner med et sobert udseende og en lydgengivelse, der giver appetit på at høre mere. Prisen er også forholdsvis behagelig. Til rejsebrug er der dog det lille minus, at de ikke kan klappes sammen. Du bør også bede om at prøve dem i forvejen, da de ikke passer til alle hoveder.
Lyd & Billede mener
Engagerende lyd. Tillidsvækkende design. Kan ikke klappes sammen. Bærekomforten kunne være bedre.
Vejl. pris 729 kr
Specifikationer
- Type: On-ear, lukkede
- Drivere: 40 mm
- Frekvensområde: 20 Hz – 20 kHz
- Følsomhed: 110 dB SPL/V
- Impedans: 32 ohm
- Kabel: 130 cm, kontrol/mikrofon
- Vægt: 160 g
Også i denne test:
8 on-ear hovedtelefoner
Pioneer SE-MJ722T
De kan det hele
Selv om Pioneers hovedtelefoner er blandt de billigste, lyder de som en million.


Philips SHX50
Diskolys og basdrøn
Hold bagsædefest med Philips’ skæg-og-ballade hovedtelefoner.


Argon HP1
Tung bas i store kopper
Komfort og solid basgengivelse i økonomihovedtelefoner.


JBL Synchros E30
Neutral lyd med stil
De små JBL-hovedtelefoner overrasker positivt.


Sony MDR-100AAP
Stor lyd i matchende farver
Bedste lyd med fornem opløsning. Komforten er i top. Fås i mange farver.


Koss iPorta Pro
Opdateret klassiker
Ultra-transportable hovedtelefoner med stor lyd.


AKG Y40
Storbysmart og rejseklar
AKG byder på god lyd i en kompakt og robust indpakning.


Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr