Jabra er de senere år blevet kendt for deres trådløse sportshørepropper. ROX Wireless tilhører ganske vist ikke det segment, men er alligevel så robuste, at de kan tåle en regnbyge. De virker også velbyggede og har et design, der ikke skiller sig negativt ud.
Der medfølger fire par øredutter med forskellig pasform samt vinger i tre størrelser til at holde dem på plads. Man får også en simpel stofpose til at beskytte dem.
Propperne indeholder al elektronik og er suverænt de mest klumpede i testen. De falder ganske vist ikke ud, hvis man bruger vingerne, men man skal trykke på dem nu og da, for at de sidder ordentligt. Det er besværligt og irriterende i længden. De kan klikkes sammen magnetisk og går så automatisk på standby.
Jabras app kan bruges til at få Dolby Digital-lyd, men kun med lydkilder, der understøttes af app’en. Hvilket ikke omfatter streamet musik.
For et par år siden havde vi sikkert været tilfredse med lydkvaliteten, men udviklingen er gået hurtigt. Bassen går forholdsvis dybt, men lyder uldent. På “Silent Shout” med The Knife udebliver den hårdtslående puls, og det bliver mere en dunken i baggrunden.
På akustiske numre kommer instrumenterne godt frem, men vi savner noget tilstedeværelse på sangstemmer. Lyden er dog afbalanceret, og hvis man ikke sidder derhjemme og virkelig finlytter, duer det fint.
Konklusion
Jabra ROX Wireless er praktiske i brug med deres stemmestyring, har NFC for nem parring plus magneter til at holde propperne sammen. App’en er derimod lidt spildt, da den ikke duer med streamet musik, som de fleste trods alt lytter til.
Lydkvaliteten er i det store og hele okay, men når ikke op på siden af de bedste i testen. Det egentlige problem er dog, at propperne er klumpede, hvilket gør dem ubehagelige at have på i længere tid.
Også i denne test:
Beats By Dre BeatsX
Behagelige og afbalancerede
BeatsX er meget praktiske, især til iPhone, og har en overraskende velafbalanceret lyd.
Beyerdynamic Byron BTA
Eksklusive og kontrollerede
Byron BTA ser luksuriøse ud og lyder fantastisk, men pasformen er ikke optimal.
JBL Reflect Response
Sporty og innovative
Robuste træningshørepropper med engagerende lyd, men touch-betjeningen er ustabil.
KEF Motion One
Luksuriøse og fleksible
Motion One har den bedste lyd i testen og kan bruges med ledning for at få endnu bedre lyd.
Supra Nitro-X
Vellydende og prisbillige
Kvalitetspropper med fremragende lyd og en forbløffende lav prisseddel.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer