Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Supra Nitro-X BT

Snublende tæt på sejren

Supra løber forbi konkurrent efter konkurrent, men snubler desværre på mållinjen.

Skrevet af / 09/04/2020 - 17:00
Supra Nitro-X BT
Jonas Ekelund

Den lille høretelefonproducent Sound by Sweden (et datterselskab af Supra Cables) har klaret sig overraskende godt i vores tests. Både når det gælder trådløse hørepropper som Nitro-X2 og helt trådløse ditto som Nero-TX. Nu kaster de sig ikke bare over hovedtelefoner, men også støjreduktion.

De er blandt de få i testen, der har spenderet et ordentligt etui, hvilket vi takker for. I etuiet finder man både et Micro USB-ladekabel og et lydkabel i bedre kvalitet samt en flyadapter.

Konstruktion og komfort

I hvert fald den sorte model er meget diskret, da man knap nok kan skelne logoet. Fordi hovedtelefonerne både kan lægges fladt og foldes sammen, er det let at få plads til dem i bagagen.

Trods en del plast er kvalitetsfølelsen god, og konstruktionen virker holdbar. Hovedbøjlen giver et tilpas tryk mod ørerne og er polstret nok til at sidde behageligt. Puderne i ørekopperne er usædvanlig rare, og takket være et åndbart materiale giver de ikke svedige ører, selv når man bruger dem længe.

Velbyggede hovedtelefoner med god polstring, der sidder meget behageligt. (Foto: Lyd & Billede)

Funktioner og betjening

Også Supra har placeret alle deres knapper på højre ørekop. Men de sidder tilstrækkelig langt fra hinanden og føles forskellige med fingeren, så man kan nemt finde den rigtige knap.

Betjeningen er ligetil. En omskifter slår støjreduktionen til eller fra. En multifunktionsknap tænder for hovedtelefonerne, starter Bluetooth-parring, besvarer opkald og starter eller stopper musikken. Volumenkontrollen bruges også til at skifte nummer. Derimod er der ikke nogen app til at lave indstillinger.

Vi er heller ikke helt tilfredse med Micro USB-opladning, da de fleste i dag er gået over til USB-C. Til gengæld er vi imponeret over, at de lades op på kun en time. Og 15 minutters opladning giver hele seks timers brug.

Lydkvalitet og støjreduktion

Ligesom med deres hørepropper viser Supra, at de forstår sig på lyd. Nitro-X BT lyder ganske enkelt meget musikalsk. Og det i en sådan grad, at det var de eneste hovedtelefoner, vi fortsatte med at bruge, da vi var færdige med at skrive om dem.

Bassen er solid, men kontrolleret, mellemtonen er nærværende, og diskanten klar. Støjreduktion holder dog ikke samme niveau. De dæmper ikke larm lige så effektivt som Sony og giver en del uønsket susen, når man ikke spiller musik.

Konklusion

Supra Nitro-X Wireless er meget behagelige at have på, selv ved længere tids brug, og giver ikke svedige ører som så mange andre. Funktionerne er ligetil, og betjeningen er også enkel. Batterilevetiden er god, og de lades usædvanlig hurtigt op. Men vigtigst af alt, så lyder musik strålende i dem.

Desværre når støjreduktionen ikke op på samme niveau, og dermed ryger topkarakteren. Men havde det her været en test af almindelige trådløse hovedtelefoner, så havde vi nok haft vinderen her.

Karakter
Supra Nitro-X BT
Basic

Lyd & Billede mener

Strålende lydkvalitet. Meget hurtig opladning. God bærekomfort med ventilerede ørepuder. Middelmådig støjreduktion. Micro USB-opladning. Ingen smartphone-app.

Også i denne test:

7 prisgunstige støjreducerende hovedtelefoner

Jays q-Seven Wireless

Jays gør det meste rigtigt i første forsøg

Imponerende, at man både kan få god lyd og okay støjreduktion til denne pris.

Behagelige takket være rigelig polstring. Tydelige knapper. Medrivende lyd.
Fylder en del, da de ikke kan foldes sammen. Micro USB-opladning. Ingen app.
Læs hele testen

JBL Live 650BTNC

Street-hørebøffer fulde af modsigelser

Med lige så mange ulemper som fordele er det svært at anbefale Live 650BTNC.

App til indstilling af lyden. Hurtig opladning. Sejt design, der skiller sig ud.
Mangler polstring i hovedbøjlen. Middelmådig støjreduktion og lydkvalitet. Micro USB-opladning.
Læs hele testen

Philips PH805

Philips er tilbage med prisgunstige hovedtelefoner

PH805 lyder godt til prisen, også selv om de ikke havde haft støjreduktion.

Eksemplarisk hurtig opladning trods Micro USB. God lydkvalitet. Sidder behageligt på hovedet.
Virker lidt for plasticagtige. Micro USB-opladning. Ingen app. Sarte touch-kontroller.
Læs hele testen

Pioneer SE-S6BN

Mere til pendling end lange flyture

Pionerers hovedtelefoner passer godt til byliv, men er ikke de mest effektive til at dæmpe støj.

Fiks størrelse gør dem nemme at tage med. Hurtigopladning med USB-C. Flotte farver.
On-ear-typen er ikke velegnet til flyrejser. Middelmådig støjreduktion.
Læs hele testen

Sennheiser HD 450BT

Sennheiser spiller sikkert og bevarer føringen

Den opdaterede udgave af Sennheisers billigste NC-hovedtelefoner er et trygt køb.

Fin kvalitetsfølelse. God lyd og okay støjreduktion. Understøtter AAC og aptX. USB-C-opladning.
Kan ikke lægges fladt. Lidt ubekvemme. For mange små, forvirrende knapper.
Læs hele testen

Sony WH-XB900N

God støjreduktion er blevet billigt

Sonys budgetmodel låner uhæmmet fra luksusmodellen og er derfor umulig at slå.

God byggekvalitet og komfort. Nem betjening. App med mange funktioner. Fremragende lyd og støjreduktion.
Lige lovlig dominerende bas, hvis man ikke justerer den ned i EQ’en.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top