Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Jays m-Seven True Wireless

Musikalske hørepropper der spiller længe

Jays første helt trådløse hørepropper holder hele dagen og byder på god lyd.

Skrevet af / 11/02/2020 - 11:11
Jays m-Seven True Wireless
Jonas Ekelund & Geir Gråbein Nordby

Svenske Jays’ hovedtelefoner plejer at klare sig godt i vores tests. Især dem med ledning, f.eks. de yderst vellydende luksushørepropper Jays Q-Jays. Eller de bastunge trådløse Jays a-Six Wireless. Som dog har en ledning mellem propperne, hvilket er ved at blive mindre populært. Heldigvis er der nu en helt trådløs model, Jays m-Seven True Wireless, som fås i fire forskellige farvekombinationer.

Propperne er relativt store, omtrent ligesom Braven Flye Sport Rush. I modsætning til disse får man ikke nogen vinger med til at holde propperne på plads. Men vi havde ikke nogen problemer med, at de faldt ud under gåture. På løbeture kan det dog være, at man skal være lidt forsigtig.

God batterikapacitet og opladning med USB-C. (Foto: Jays)

Man får tre forskellige størrelser silikonedutter med, og hvis man kan finde den rigtige størrelse, synes vi, de sidder behageligt.

Ligesom med Braven betyder høreproppernes størrelse, at man får god batterilevetid. Faktisk er der kun marginal forskel mellem dem, selv om lade-etuiet her giver et par timer ekstra. Hurtigopladning nævner Jays ikke noget om, men det går meget hurtigt at lade dem op til et par ekstra timers lytning.

Etuiet oplades rart nok med USB-C, men vi forstår ikke, hvorfor man stikket er placeret på undersiden.

Propperne styres med touch-kontroller. På nogle hørepropper er det let at komme til at ramme disse ved et uheld, men på m-Seven fungerer det over forventning. At skrue op og ned, skifte nummer og besvare opkald gøres med forskellige kombinationer af tryk. Rart nok kan man bruge propperne separat, ligesom AirPods, og rart nok har begge propperne touch-kontroller.

Som forventet er lydkvaliteten bedre, end hvad man får fra mange andre i denne prisklasse. Hvis man kan lide lidt tung bas, er de et godt valg, da bassen er fyldig og har godt med tryk. Men den dominerer ikke, og de duer også til mere rolig musik. Mikrofonen er derimod ikke noget at råbe hurra for, især ikke i støjende omgivelser.

Jays m-Seven kan tåle både regn og sved. (Foto: Jays)

Konklusion

Jays har bevist, at de både kan lave luksushørepropper og overkommelige hovedtelefoner. Og nu kommer de med et par virkelig vellykkede helt trådløse hørepropper.

De er lykkedes godt med både pasform og betjening. Batterilevetiden, både i hørepropperne og i lade-etuiet, rækker rigeligt. Lydkvaliteten er glimrende, især hvis man vil have lidt ekstra tryk på bassen til træning. Som de også kan tåle, da de er vandtætte.

 

Karakter
Jays m-Seven True Wireless
Basic

Lyd & Billede mener

Resistente nok til træning og regnvejr. Lang batterilevetid. God lydkvalitet. Temmelig store og mangler vinger. Ikke så gode til telefonsamtaler. Ingen mobil-app.

Også i denne test:

6 helt trådløse hørepropper

Braven Flye Sport Rush

Robuste hørepropper der ikke når helt i mål

Bravens sportshørepropper holder længe og lyder godt, men passer ikke til alles ører.

God lydkvalitet. Virkelig lang batterilevetid. Relativt resistente. Lang rækkevidde.
Passer ikke til alles ører. Micro USB-opladning. Dårlige kontroller på propperne. Klodset lade-etui. Ingen app.
Læs hele testen

JBL Tune 220TWS

Farveglad lavprisudgave af AirPods

JBL’s hørepropper kan minde meget om Apples, men kun på overfladen.

Øresnegle sidder yderligt i øret.
Gammeldags ladestik. Ikke så behagelige. Middelmådig musikoplevelse. Kort batterilevetid.
Læs hele testen

Sudio Tolv

Et skridt frem og to tilbage for Sudio

Luksuriøse hørepropper, der desværre ikke lyder lige så godt, som de ser ud.

Luksuriøst design. God batterilevetid.
Middelmådig lydkvalitet. Lidt besværlig betjening. Micro USB-opladning. Ingen app.
Læs hele testen

Supra Nero TX

Et virkelig godt køb

At helt trådløse hørepropper til under en tusse kunne være så gode, havde vi ikke troet.

Rigtig god lyd og exceptionel ladekapacitet i etuiet.
Bluetooth-parring skal ske i en særlig rækkefølge. Lille udvalg af dutter og middelmådig trådløs rækkevidde.
Læs hele testen

Urbanista Athens

Sportshørepropper med benhård bas

Testens mest resistente hørepropper lyder lidt for barskt til deres eget bedste.

Lang batterilevetid. Sidder rigtig godt. Ekstremt resistente.
Lidt besværlig betjening. Noget bastunge. Middelmådig lydkvalitet.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top