Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Jays a-Six Wireless

Stor bas i lille indpakning

For basfans er de et fund, men de egner sig mindre godt til en mere varieret musiksmag.

Skrevet af / 21/06/2018 - 13:23
Jays a-Six Wireless
Jonas Ekelund

Som sædvanlig holder Jays sig til et renskuret skandinavisk design uden prangende logoer eller skrigende farver. Den store kontrol/mikrofon virker lidt plasticagtig, men selve propperne er af metal, og kvalitetsindtrykket er generelt godt. De har også en flad ledning, der rart nok ikke filtrer, hvis man stopper dem i lommen.

Jays a-Six Wireless kommer med et kort USB-kabel til opladning plus hele fem forskellige størrelser silikonedutter. Derfor er det ikke noget stort problem at finde et par, der både bliver siddende og giver ordentlig forsegling i øregangene.

Fordi propperne er så små og lette, sidder de behageligt, også i det lange løb. Derimod gør den store batteripakke på ledningen, at de ikke hænger særlig sikkert omkring halsen. Magnetiske propper havde løst det problem. Batteripakken betyder til gengæld, at de har en usædvanlig god batterilevetid på 12 timer.

Akustiske optagelser lyder godt med en god nærværsfølelse. Men takket være aluminiumkapslingen med basporte i stål – en teknologi hentet fra q-Jays – er det først og fremmest bassen, der imponerer. Basgangen i “Silent Shout” med The Knife har aldrig lydt så tordnende i et par billige hørepropper.

Men det kan også blive for meget af det gode. På Becks “Say Goodbye” bliver bassen fremhævet så meget, at den overdøver de andre instrumenter. En app med EQ havde løst problemet.

Basporten i stål er hentet fra premiummodellen q-Jays.

Konklusion

Hvis man elsker bastung musik og vil have et par trådløse hørepropper i en rimelig prisklasse, er der ikke så meget at rafle om. Så er det Jays a-Six Wireless, man skal have. Sjældent har vi hørt en så præcis og afgrundsdyb bas fra så små og lette propper.

Takket være størrelsen er de også behagelige, og udvalget af silikonedutter gør, at de bliver siddende på plads. Men hvis man lader dem hænge rundt om halsen, er der risiko for, at batteriet får dem til at falde af. Det store batteri betyder dog, at batterilevetiden er meget generøs.

Karakter
Jays a-Six Wireless

Lyd & Billede mener

Glimrende batterilevetid. Lette og behagelige at have på. Overraskende præcis og tung bas. Klumpet batteri på ledningen. Bassen dominerer i mere rolig musik.

Også i denne test:

9 trådløse hørepropper

Urbanears Jakan

Ubekvemme og dåseagtige

Selv hvis alt andet var perfekt, havde den ubekvemme pasform væltet læsset.

Fås i fem sobre farver. Dekorative om halsen. God batterilevetid.
Store øresnegle, der ikke er rare at have i ørerne. Middelmådig lydkvalitet.
Læs hele testen

Supra Nero-X

Billigere og mere sporty

Prisvindende Nitro-X’s budgetalternativ er bedre til træning og lyder stadig godt.

God batterilevetid og hurtigopladning. Robuste. Glimrende lydkvalitet.
Ikke lige så behagelige som forgængeren.
Læs hele testen

Sony MDR-XB70BT

Klodsede og buldrende

Upraktisk udformning og overdrevet basgengivelse gør dem uinteressante for de fleste.

Imponerende bas i forhold til størrelsen. Selve propperne er lette og behagelige.
Klodset og tungt design. For påtrængende bas.
Læs hele testen

RHA MA650 Wireless

Lækre og tiltalende

Praktiske hørepropper, hvor lyden er lige så attraktiv som det luksuriøse ydre.

Behagelige takket være et stort udvalg af dutter. Stilige og solide. Detaljeret og klar lyd.
Lidt skarpe i det øvre register. En vis lyttetræthed kan forekomme.
Læs hele testen

Sol Republic Shadow Wireless

Underholdende baskanoner

Hvis du vil have virkelig tung bas, uden at det ødelægger musikken helt, er Shadow svaret.

Praktiske og lette hørepropper. Nem håndtering. Kraftig, men ikke ukritisk bas.
Uraffineret lyd til akustisk musik. Kun gennemsnitlig batterilevetid. Ingen pose til opbevaring.
Læs hele testen

OnePlus Bullets Wireless

Magisk første forsøg

OnePlus gør alt rigtigt med Bullets Wireless, deres første trådløse hørepropper.

Hurtigopladning med USB-C. Kan til en vis grad tåle vand. Medrivende lyd med få mangler.
Lyden bliver lidt trættende ved høj volumen.
Læs hele testen

Marley Uplift 2 Wireless

Miljøvenlige men kedelige

Et alternativ for dem, der gerne vil læne sig tilbage med lyttevenlig musik og god samvittighed.

Lavet af miljøvenlige materialer. God batterilevetid. Afbalanceret lyd uden overdrivelser.
Klodset placering af batteriet. Tam bas og uengagerende lyd.
Læs hele testen

Audiofly AF45W

Flotte og bastunge

Lækre hørepropper med jernhård bas, men batteritiden og diskanten er skuffende.

Sprøjtetætte ifølge IPX4. Potent basgengivelse. Eksklusivt udseende og godt tilbehør.
Kort batterilevetid. Skarp diskant og formgivet lyd.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top