Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Kompakthøjttalere

Form og kvalitet

Trods den teknologiske udvikling er der tydelig forskel på de lydlige egenskaber hos højttalere, der ellers ligner hinanden.

Skrevet af / 28/06/2017 - 15:30
Kompakthøjttalere
Pekka Tuomela

Produkter i denne test

Gulvhøjttalere eller standerhøjttalere? Spørgsmålet er svært at komme uden om, da man for 15.000-20.000 kroner også kan få nogle meget kapable gulvhøjttalere.

Noget af det, der taler for standerhøjttalere, er netop, at de er mere kompakte og derfor mindre udsat for uønskede vibrationer eller kabinetresonanser. En mindre højttaler har som regel færre komponenter, hvilket gør det muligt at få enheder og delefilter af bedre kvalitet til samme pris. Små højttalere er som regel også mere placeringsvenlige, selv om de optager omtrent lige så meget gulvplads.

Vi har samlet fem interessante modeller i denne prisklasse til en sammenlignende test. Startfeltet består af både kendte og mere uvante mærker, men alle producenterne har lang erfaring med at lave kvalitetshøjttalere.

Form og detaljer

Testens højttalere har en byggekvalitet og udformning, der skiller sig ud fra den gemene hob. Producenterne har lagt meget arbejde i kabinetterne for at få en så stabil konstruktion som muligt. I stedet for firkantede kasser med retvinklede hjørner får vi f.eks. modeller med afrundede sider, hvor kabinetterne bliver smallere bagtil. Det giver et tiltalende udseende, øger stivheden og mindsker resonanser.

Alle højttalerne i testen er tovejs og har to enheder: Bas/mellemtone og diskant, hvilket er typisk for højttalere i denne størrelse. De forskellige producenter har valgt forskellige materialer til membranerne på højttaler-enhederne, men ud fra dem alene kan man ikke drage konklusioner om lydgengivelsen. Man kan få gode resultater med mange forskellige materialer.

Delefilteret fordeler de forskellige frekvensområder til enhederne. Filterets udførelse og komponentkvalitet har afgørende betydning for, hvordan de forskellige frekvensområder hænger sammen. I de testede højttalere er der generelt anvendt komponenter, der svarer til prisklassen.

Delefilteret er afgørende

Testresultaterne viser, at flertallet af disse højttalerkonstruktioner tilstræber en relativt jævn spredning. Med visse undtagelser.

Audiovector har valgt en smallere spredning af de lave frekvenser. Det er ofte en fordel, især i mindre rum, hvor bassen forstærkes mere. Følsomheden hos Audiovector er imidlertid ganske høj.

PMC har en tydelig pukkel i området omkring 5 kHz. Det er også tilfældet med nogle af producentens andre modeller.

Canton har en pukkel i de øverste oktaver. Det har mindre betydning, da puklen er lille, og musikkens energi er mindre i dette område.

Sammenfatning

Oplevelsen af lydkvalitet påvirkes af mange ting, bl.a. rummets akustik, højttalernes placering, indspilningen og lytterens personlige præferencer. Af lyttetesten kan man imidlertid konkludere, at der er en klar sammenhæng mellem den subjektivt oplevede lydkvalitet og måleresultaterne. De højttalere, der havde en jævn frekvensgang i vores målinger, blev generelt vurderet som de bedste. Alle de testede modeller fik dog godkendte værdier.

Baseret på pointgivning ved lytningen strøg Quad Z-2 og Revel Performa3 M106 til tops. Af disse to må Revel anses for at være den bedste allround-model, da uenigheden om den i testpanelet var meget lille. Synspunkterne var lidt mere varierende for Quads vedkommende pga. forskellige holdninger til Z-2’s tendens til at gøre mellemtonen blødere ved høj volumen.

Canton Reference 9K kom på tredjepladsen og endte først og fremmest efter de ovennævnte pga. sin svulstige bas. Ellers er alle tre ret neutrale. De kan beskrives med adjektiver som behagelige, rolige og beherskede. Selv om højttalerne ikke lyder ens, er forskellene ikke voldsomt store.

Audiovector SR 1 Signature og PMC Twenty5.21 har en mere energisk karakter. Audiovector frem for alt i mellemtoneregisteret, men dens meget livlige bas kan også tåle den forstærkning, som meget små rum giver. En ulempe ved PMC’s pågåenhed er en metallisk klang i diskanten.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Produkter i denne test

Quad Z-2

Blød og klar

Quad har udstyret deres Z-2 med en bånddiskant – og et blødt afrundet kabinet.

Ren, uanstrengt lyd og udstrakt stereobillede.
Lidt blød mellemtone.
Læs hele testen

Revel Performa3 M106

Kontrolleret balance

Revel lyder roligt og behagligt, men samtidig præcist og velkontrolleret.

Velafbalanceret helhed, kontrolleret separation.
Engagementet kunne have været mere smittende.
Læs hele testen

Canton Reference 9K

Mægtig og sammenhængende

Canton er en af de største højttalere i testen og imponerer med massiv bas.

Nuanceret lyd med god balance mellem de forskellige toneregistre.
Bassen har en tendens til at dominere.
Læs hele testen

Audiovector SR1 Signature

Livlig i små rum

Mellemmodellen af SR1 har meget at tilbyde.

Livlig bas og præcist stereobillede.
Lidt tynd basgengivelse.
Læs hele testen

PMC Twenty5.21

Hårdtslående

PMC kører som sædvanlig med transmissionslinje for at forbedre bassen.

Kontrolleret og livlig gengivelse med god dynamisk kontrast.
Dominerende diskant og lidt metallisk klang.
Læs hele testen

ProAc Response DB1

Energisk alternativ

En minihøjttaler, der passer bedst til folk med interesse for high-end.

Livlig lyd, nydelig mellemtone og medrivende bas.
Lidt for energisk og indimellem hård klang.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top