Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: JBL PartyBox 710

Den fedeste festhøjttaler

Hvis du ikke får sat gang i festen med JBL PartyBox 710, er det ikke højttalerens skyld.

Skrevet af / 28/04/2022 - 11:49
JBL PartyBox 710
Lasse Svendsen

Hvis det ikke kan blive højt nok, skyldes det, at du har en for lille højttaler. Prøv noget større end en bordhøjttaler næste gang, og jeg garanterer, at dine gæster vil fylde dansegulvet på få sekunder.

Bare spørg en DJ. Musik er alt, men alligevel intet, hvis højttalerne ikke får folk engageret. Derfor kan det være en god idé at gå en størrelse op på højttaleren. Eller to størrelser, som i tilfældet JBL PartyBox 710. Der er dobbelt så stor som Sony SRS-XP500 og dobbelt så dyr, men også meget bedre.

Det er ikke en højttaler, man parkerer ved siden af TV’et eller nyder lidt dæmpet baggrundsmusik på. PartyBox 710 vågner ikke til live, før man skruer ordentlig op. Så kan man både høre og mærke musikken, der lige så godt kan være klassisk som pop eller rock. Okay, klassisk musik er måske ikke det mest oplagte, men det holder rigeligt, så længe man ikke finlytter.

Læs også Blæser sokkerne af dig Glem de fleste Bluetooth-højttalere. Der bliver ikke rigtig fest uden en party-højttaler som denne.

Hvis man gør, hører man hurtigt, at der mangler noget hist og her. Men sammenlignet med den lige så dyre og tilsvarende store Sony MHC-V73D hænger lyden bedre sammen på JBL’s store PartyBox.

Den minder på mange måder om en stor udgave af den bærbare JBL Boombox 2, men spiller med et lydtryk, som sidstnævnte ikke er i nærheden af. To Ultimate Ears Hyperboom i stereo kommer tæt på og lyder lidt bedre balanceret, men selv med to styk får man ikke den samme fysiske bas som fra én PartyBox 710.

Der faktisk kan parres med en ekstra PartyBox 710, hvis man skulle have brug for endnu mere lyd.

JBL PartyBox 710 stereo
JBL PartyBox 710 i stereo. (Foto: JBL)

Ingen batteridrift

Med to 21,6 cm basser under metalfronten, to 7 cm diskantenheder og i alt 800 watt effekt kan man mærke både bassen og lydtrykket fra PartyBox 710 i kroppen.

Downloader man app’en, finder man en slags begrænset DJ-funktion, der giver lydeffekter af den slags, som man ofte hører til strandfester eller afterski. Med mikrofonindgange kan hvem som helst tale eller synge til musikken, og den har endda en guitarindgang for dem, der vil spille med. Eller man kan bruge PartyBox 710 som et simpelt sanganlæg.

Store, tydelige knapper og potmetre på toppen gør betjeningen nem, også i svag belysning, og hvis man downloader JBL PartyBox-app’en, kan man selv styre lyseffekterne – som også kan slås helt fra.

Det eneste, den egentlig ikke har, er et batteri. Den skal altså altid være i nærheden af en stikkontakt – i modsætning til en Soundboks, der kan spille i op til 40 timer på en opladning.

JBL PartyBox 710 bak scaled 1
JBL PartyBox 710 bagpå, hvor man kan tilslutte en mikrofon, guitar eller anden signalkilde. (Foto: JBL)

Høj party-faktor

Mens Sonys ellers fremragende MHC-V73D kan lyde lidt skarpt, hvis man spiller højt, lyder JBL-højttaleren altid behageligt. Også når man fristes til at skrue lidt ekstra op. Bare vær lidt forsigtig med baskontrollen, som kan blive for meget af det gode.

Den har to indstillinger, ud over til og fra. En for mere dybde og en for mere smæld. Udendørs kan det nogle gange være bedre med ekstra bas, men indendørs kan det blive meget mudret og påtrængende med så meget bund.

Ser man bort fra det, er PartyBox 710 et meget behageligt bekendtskab. Bassen er altid til stede, men den er for det meste godt under kontrol og hænger fint sammen med resten af musikken. De to diskantenheder lyder aldrig skarpt, men som så ofte med højttalere med store basser og ingen mellemtone-enheder mangler der fylde og energi i netop det område.

Det vil dog næppe genere nogen af de mange, som gerne vil have en sprøjtesikker udendørshøjttaler, der kan rulles til den nærmeste fest – og som ikke har brug for en bærbar højttaler med batteridrift.

PartyBox app
PartyBox-app’en har flere funktioner. Bl.a. lysstyring. (Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

JBL PartyBox 710 holder, hvad navnet lover. Der kommer virkelig fut under festen med en PartyBox 710, som både evner at spille medrivende og balanceret og med overbevisende bas, uden at lyde ubehageligt.

Den er mere rulbar end bærbar, og uden batteri er brugsmulighederne noget begrænsede, men sikke en lyd der kommer ud af den! Tænd for lysshowet og skru op for lyden, og dansegulvet vil med garanti fyldes med festglade mennesker.

Hvis man ikke synes, det er nok med én PartyBox 710, kan man altid prøve med to. Hvis man tør.

Karakter
JBL PartyBox 710
Premium

Lyd & Billede mener

Lydtryk af en anden verden. Spiller højt, klart og fedt. Man kan selv styre det kraftige lysshow. Mikrofon- og guitarindgang. Praktiske hjul. Lidt svag mellemtone. Ingen batteridrift.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Højttalere du kun kan drømme om

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Lyd & Billede
Scroll to Top