Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Jabra Solemate Max

Den Store Bukke Bruse

Den største model i Jabras Solemate-serie er en gadefest med håndtag.

Skrevet af / 30/05/2014 - 09:07
Jabra Solemate Max
John Alex Hvidlykke

Jabra har udvidet deres Solemate højttalerserie med en storebror, der bringer mindelser om eventyret om De Tre Bukke Bruse: Hvis Solemate og Solemate Mini bliver truet med tæsk på vejen, kommer storebror Max og deler øretæver ud! Med 30 cm i længden og en kampvægt på tre kilo er Solemate Max ikke et gadget, som man bare lige propper i rygsækken. Men tager man den med, så er der slagkraft nok til en improviseret fest.

Solemate Max ligner de andre modeller i serien: En aflang, lav boks med grå gummibelægning. Den solide rillede gummisål i bunden giver serien sit navn og sikrer et godt “vejgreb”. Der er fem højttaler-enheder bag metalgitrene på for- og bagside: To 3 tommers bas/mellemtone-enheder, to ¾ tommers diskant-domes og en aflang slavebas bagpå til at give skub i bunden. Af indgange er der Bluetooth samt en analog mini-jack bøsning. Man kan også oplade sin mobil via et USB-stik, så festen ikke stopper i utide.

Et gummihåndtag gør det let at tage Solemate Max med på farten. Betjeningsknapper til lydstyrke, pause/afspilning og skift mellem numre er anbragt i en cirkel på toppen, og en knap ved siden af bruges til at besvare indkommende telefonsamtaler. Højttaleren tåler vandsprøjt og sand.

Jabra_Solemate_Max_6 Jabra_Solemate_Max_5 Jabra_Solemate_Max_4 Jabra_Solemate_Max_2 Jabra_Solemate_Max_3
<
>
Den solide gummisål giver Solemate sit navn – samt et godt vejgreb på alle overflader. Den huser også et mini-jack kabel.

Solid bas og stereolyd
Lyden er rigtig god, sammenlignet med andre transportable Bluetooth-højttalere. I modsætning til de mindre modeller er den i stereo, selv om afstanden mellem højttalerne og dermed stereoperspektivet er begrænset. Takket være en rigelig bestykning med større bas-enheder og separate diskanter er de ydre ender af toneområdet langt bedre dækket ind end på de små modeller. Og der er kræfter nok til at spille højt. Lydtryksmåleren nåede op på 100 dB, før forstærkeren ramte toppen. På det tidspunkt lød det dog, som om slave-enheden bankede mod gitterfronten!

3.000 kroner er mange penge for en hankevare. Solemate Max koster næsten lige så meget som Bose SoundTouch 20, som vi tester andetsteds i dette nummer, og som både lyder bedre, kan spille højere og har indbygget internetradio og afspilning af netværksmusik.

Solemate Max’ stærkeste kort er, at den er bærbar og robust. Smæk den ned på en bænk eller direkte på den rå asfalt. Dér er den på hjemmebane. Den skal ikke konkurrere med dit hjemme-hi-fi, men med ghettoblastere i samme prisklasse. En JVC Boomblaster koster omtrent det samme, men vejer langt mere. Og mens man let kommer af med 150 kroner, når batterirummet i ghettoblasteren skal fyldes op med 10 styk D-batterier, så kan Solemate klare sig med en tur i stikkontakten for at kunne spille i op til 14 timer.

Konklusion
Solemate Max er en robust, vellydende og kraftfuld Bluetooth-højttaler i stereo. Den kan godt bruges derhjemme, men kommer for alvor til sin ret udendørs, i sommerhuset eller på båden, hvor den kan levere underholdning en hel dag på én opladning. Det gør den perfekt som erstatning for ghettoblasteren.

Lyd & Billede mener

En rå højttaler, der tåler at blive kylet ind i bagagerummet, og som kan spille højt nok til, at man kan danse. Lyden er ikke særlig nuanceret i forhold til den temmelig høje pris. Ingen aptX-understøttelse.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Udendørs stereo i sommervarmen

Familiefejde i B&W

Træd ind i filmen med Dolby Atmos!

Fantastisk lyd fra en standerhøjttaler

Fornem højttalerteknologi på budget

Vægpryd med lyd

Garanti for god stemning til sommerfesterne

Endelig rigtig trådløse

Er dette fremtidens trådløse PA-system?

Engagement og spilleglæde i spandevis

Sublim musikformidler i 70'er-forklædning

Vanedannende god lyd fra Raidho

Scroll to Top