Search
Generic filters

6 kompakthøjttalere til under 6.000 kroner

 itemprop
6 kompakthøjttalere til under 6.000 kroner

Til himmels på økonomiklasse

Små højttalere kan give fantastisk lyd! Her er de bedste til under 6.000 kroner.

Små højttalere er det mest praktiske valg for mange af os. De er nemme at placere og kan stå i bogreolen, hvis man vil.

I små rum er det som regel nødvendigt med kompakte højttalere, men virkelig gode reolhøjttalere kan sagtens stå i en rummelig stue og stadig spille godt. I mange tilfælde kan de faktisk lyde bedre end store højttalere. De er det ideelle valg, når man ikke har plads til store højttalere eller ikke vil møblere stuen med gulvhøjttalere.

Siden de færreste af os har brug for dybbas, der går ned til 20 Hz – altså orgeltoner – kan vi spare penge ved at vælge kompakthøjttalere, der passer ind i reolen. I stedet for store gulvhøjttalere til 5.000 kroner kan man bruge pengene på mindre højttalere af højere kvalitet.

De penge, som man kunne have brugt på gulvstående modeller, er ofte bedre givet ud på kompakthøjttalere til samme pris, som teknisk er bedre, er pænere at se på og lyder bedre. Små højttalere, der koster det samme som store, har som regel bedre elementer og er generelt bedre konstrueret. Det giver sig gerne udslag i bedre dynamik, et mere åbent lydbillede og bedre stereoperspektiv.

Det mærkes især i mellemtonen, som ofte er mere tydelig og sammenhængende på små højttalere.

Hvis man skal bruge mellem 4.000 og 6.000 kroner, kan man altså få bedre lyd for pengene med små end med store højttalere. De kan fint gå ned til 40 Hz – som er lavere, end elbasser og de fleste trommer kommer – og kan skabe en helt holistisk musikoplevelse med små elementer.

Stor lyd fra små højttalere
I reolhøjttalere kommer lyden fra et koncentreret punkt på en lille frontplade, som typisk er mellem 30 og 40 cm høj. Et så lille kabinet er mindre udsat for resonanser end et stort, og det er bl.a. derfor, kompakthøjttalere kan give et stort, åbent og klart lydbillede. Trods beskedne dimensioner og ditto volumen.

annonce

Små højttalere mangler bare dybbas og evnen til at spille virkelig højt. Især i store rum, men de seks par, vi har udvalgt til denne test, er en tand større end de mindste og billigste reolhøjttalere, vi tidligere har testet.

annonce

Reolhøjttalerne i denne test koster mellem 4.000 og 6.000 kroner parret og har bedre elementer og finere kvalitet end de billigste højttalere, vi har testet. Det betyder ikke alene, at de lyder bedre, men også at de ser bedre ud i et møbleret hjem. Hvad enten de står i en bogreol eller på standere.

Placering af små højttalere
De fleste højttalere i testen kan let være i en almindelig bogreol. Men man risikerer at få lidt for meget bas, da reolen virker som forstærker for de lave frekvenser. Mange små højttalere har nemlig åbninger bagi for at kompensere for små lavere bas, hvilket skyder bassen lige ind i reolen.

Hvis der ikke medfølger skumgummipropper til at stoppe i basrefleksportene på bagsiden af højttalerne, er det smart at anskaffe sig et par for at dæmpe bassen, så den ikke bliver påtrængende. Alternativt kan man placere højttalerne på en hylde eller et bord, hvor de står frit.

Så lyder de bedre, end hvis de står i en bogreol, men sørg for, at de i det mindste har plast- eller gummifødder underneden for at dæmpe resonanser. Det allerbedste er de små underlag fra Soundcare. De fastgøres under højttalerne med dobbeltklæbende tape og dæmper resonanser, samtidig med at de giver bedre lyd. Især i bassen.

annonce

Hvis man har plads, er gulvstandere det allerbedste. Dermed får man langt mere fleksibel placering og potentielt endnu bedre lyd. Gode standere koster fra ca. tusind kroner pr. par, og til højttalerne i denne test vil 60 cm høje standere være ideelt.

Her kan du se en guide til placering af højttalere.

Stands

Køb ordentlige kablerMange tror, at man kan klare sig fint med almindelig lampeledning, og det er ikke forkert. Men det er heller ikke optimalt. Et kabel med mindre signaltab og en mere solid konstruktion er klart at foretrække. Det betyder ikke kabler så tykke som haveslanger eller så dyre som terrarieslanger. Man kommer langt med et godt kabel til 70-80 kroner meteren plus plugs.

Gode mærker er Monster Cable, In-Akustik, Supra, Nordost, AudioQuest og Van Den Hul. De kommer gerne færdigmonteret med plugs i længder fra to meter pr. side og koster fra tusind kroner og opad.

Er du i tvivl om, hvorvidt de er pengene værd, så bed om at lægge et depositum for kablerne i butikken, så du kan prøve dem hjemme, før du køber.

Monster-Cable_1

Det brugte vi til testen:Hegel H80, 80 watt integreret forstærker
Mark Levinson No. 585, 200 watt integreret forstærker
Electrocompaniet ECM 2, netværksafspiller
Monster Cable M1.2S, højttalerkabler

Vores WiMP Hi-Fi spilleliste:
The Game of Love – Daft Punk
Grown Up – Emilie Nicolas
Dancing in the Dark – Nicole Atkins
Even the Stars Are Sleeping – Dan Wilson
Red Right Hand – Nick Cave & the Bad Seeds
Lose Yourself to Dance – Daft Punk feat. Pharrell Williams

Produkter i testen

 data-srcset

PSB Imagine XB

Pris: 3995 kr Annonce
Højttalerne lyder større, end de ser ud, med en frisk og rytmisk spillestil. Meget underholdende og med mange detaljer i lydbilledet. Også meget placeringsvenlige.
Andre højttalere i klassen har dybere bas, og mange har en blødere, glattere spillestil.
 data-srcset

Elac BS 73

Pris: 4490 kr Annonce
En dejlig åben og varm lyd karakterisere disse højttalere, som aldrig skærer i ørerne.
Bassen er lidt mere forsigtig, og Elac har ikke lige så dynamisk og sprælsk lyd som de heftigste konkurrenter i prisklassen.
 data-srcset

Bowers & Wilkins 685 S2

Pris: 4798 kr Annonce
685 S2 præges af en detaljeret mellemtone og en finkornet diskant, som slipper flere detaljer igennem end konkurrenterne, plus en balanceret lydkarakter, der egner sig godt til alle slags musik.
Når man prøver at gøre alle tilpas, kan det også blive en smule kedeligt for nogle. Der er andre testdeltagere med endnu mere bastryk og energi.
 data-srcset

Canton Chrono 502.2

Pris: 4995 kr Annonce
Højttalerne har noget nær den lækreste udførelse, vi har set i denne klasse. Desuden lyder de både fint og opløst med meget luftige overtoner. De kompakte mål gør dem meget placeringsvenlige.
Bassen er ikke så heftig, og der mangler også lidt attack opad i toneområdet.
 data-srcset

SVS Prime Bookshelf

Pris: 4999 kr Annonce
SVS Prime Bookshelf har en heftig basrespons af kompakthøjttalere at være. Basrytmerne har god slagkraft, og højttalerne lyder aldrig hårdt selv ved høj volumen.
Vi savner mere luftige overtoner. Instrumenter og sangstemmer lyder lidt dæmpet og mangler gnist og energi.
 data-srcset

Klipsch RP-160M

Pris: 5990 kr Annonce
Med stor og kraftig lyd samt en følsomhed på hele 95 dB kan Klipsch-højttalerne give imponerende resultater selv med en moderat, overkommelig forstærker.
De tunge højttalere kan ikke uden videre være i en bogreol.

    Subscribe
    Notify of
    3 Comments
    oldest
    newest most voted
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Alternativer til 6 kompakthøjttalere til under 6.000 kroner

     data-srcset

    Forfører øjne og ører

    Sonus faber Minima Amator II lyder, som de ser ud: Grænseløst smukt.

    (Foto: DALI)

    Genfødte kæmpedræbere

    DALI har givet en af sine mest elskede modeller en kærlig opdatering. Resultatet er nærmest magisk.

     data-srcset

    Ny referencehøjttaler

    Tak for kaffe! Dynaudios Confidence-højttalere er usædvanlig vellykkede – og vellydende.

     data-srcset

    Kompromisløs kompakthøjttaler

    Disse højttalere er i en klasse for sig, godt ­hjulpet af en løsning, der er lige så smart, som den er enkel.

     data-srcset

    Højttaler i himmelklassen

    Danske Audiovector har kastet deres kærlighed på løbende opgraderinger. Vi kan dog ikke tro andet, end at deres high-end 3-serie nu har nået sit klimaks.

     data-srcset

    Koncertlyd i reolen

    Technics laver ikke bare en af de bedste bordhøjttalere i sin klasse, de laver to!

     data-srcset

    Videoanmeldelse: Himmelsk trådløs lyd

    Vi er blevet imponeret af trådløse højttalere før, men B&W ­Formation Duo er det første højttalerpar, der tager os til himmels.

     data-srcset

    Trådløs stereo for feinschmeckere

    Disse bittesmå trådløse højttalere lyder større, end de er, og kan være en god erstatning for stereoanlægget.

    (Foto: Producent)

    Hvorfor acceptere middelmådig lyd, bare fordi du ikke vil have store, prangende højttalere i stuen?

    (Foto: Producent)

    Argons billige minihøjttalere leger David mod Goliat med testerens stereoanlæg.

    SOMMERTILBUD
    6 UGER LB+
    FOR KUN 6 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk i sommer!
    PRØV i 6 UGER
    close-link