Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: SVS Prime Bookshelf

Tåler godt med tryk

SVS er kendt for deres hjemmebiograf-systemer. Disse højttalere vil nok også trives bedst i hjemmebiografen.

Skrevet af / 08/05/2015 - 05:00
SVS Prime Bookshelf
Audun Hage

Prime-serien har arvet teknologi fra SVS’ toplinje Ultra, og det indebærer også højkvalitets elementer. Desuden er der arbejdet hårdt og længe med delefilteret for at få en gnidningsløs overgang mellem diskant og bas, så det virker, som om lyden kommer fra ét og samme element.

Elementerne er monteret sådan, at de går i ét med frontpladen på kabinettet for at reducere diffraktion i de lydbølger, der løber langs overfladen.

SVS-højttalerne havner i midten med hensyn til størrelse. De er større end Canton, Elac og PSB, men mindre end Klipsch og Bowers & Wilkins, og bør kunne fungere i en bogreol. Men skumgummipuder til basportene medfølger ikke, og vi anbefaler under alle omstændigheder at sætte dem på standere. Grunden er ganske enkelt, at der er så meget bas i dem, at det kan blive for meget i en reol. Trods modelnavnet.

Lydkvalitet
Basgengivelsen er meget rytmisk og energisk. Uanset om det er Daft Punk eller The Prodigy, der er på menuen, pumper højttalerne løs med god energi i de nedre oktaver. Okay, så langt ned, som man kan forvente af kompakthøjttalere. SVS går dybere end PSB og har væsentlig mere slagkraftig end Canton. Som baspumper er de tæt på at udfordre Bowers & Wilkins.

Synthesizeren på Emilie Nicolas’ “Grown Up” har rigtig god fylde i bunden af registeret, og Emilies stemme har også godt med resonans. Der er simpelthen pondus i SVS fra mellemtonen og ned.

Opad i de lyse toner er de mere beherskede. Den pingpongagtige percussion på “Grown Up” lyder ikke skarpt og markant nok, og hi-hat og bækkener mangler glans i toppen. Klangfarverne på Dan Wilsons akustiske klaver kommer heller ikke ordentligt frem, og det kunne nærmest lige så godt have været et elektrisk.

Den lidt afrundede diskant gør også, at lydbilledet ikke bliver så stort og bredt som med PSB, Canton og Bowers & Wilkins. Det er lidt snævert.

Mere til film end musik
SVS Prime Bookshelf er højttalere med spændstig bas og en varm, fyldig klangkarakter. De gengiver rytmer godt og energisk, men samtidig lyder overtoner lige lovlig dæmpet. Denne karakteristik kan fungere fint til film, da lydbilledet bliver fedet lidt op.

De lyder ikke ubehageligt ved høj volumen, og diskanten bliver aldrig skærende. Men til musik foretrækker vi lidt mere raffinerede overtoner, end disse højttalere kan præstere.

Lyd & Billede mener

SVS Prime Bookshelf har en heftig basrespons af kompakthøjttalere at være. Basrytmerne har god slagkraft, og højttalerne lyder aldrig hårdt selv ved høj volumen. Vi savner mere luftige overtoner. Instrumenter og sangstemmer lyder lidt dæmpet og mangler gnist og energi.

Også i denne test:

6 kompakthøjttalere til under 6.000 kroner

Canton Chrono 502.2

Silkelyd fra bogreolen

Nogle af de mest kompakte højttalere i testen lyder blødt og forførende.

Højttalerne har noget nær den lækreste udførelse, vi har set i denne klasse. Desuden lyder de både fint og opløst med meget luftige overtoner. De kompakte mål gør dem meget placeringsvenlige.
Bassen er ikke så heftig, og der mangler også lidt attack opad i toneområdet.
Læs hele testen

Bowers & Wilkins 685 S2

Guldstandarden

600-serien fra Bowers & Wilkins har i årevis været målestokken for lydkvalitet i kompaktklassen. De opgraderede 685 S2 viser igen, hvor skabet skal stå!

685 S2 præges af en detaljeret mellemtone og en finkornet diskant, som slipper flere detaljer igennem end konkurrenterne, plus en balanceret lydkarakter, der egner sig godt til alle slags musik.
Når man prøver at gøre alle tilpas, kan det også blive en smule kedeligt for nogle. Der er andre testdeltagere med endnu mere bastryk og energi.
Læs hele testen

Elac BS 73

Silkebløde vokaler

Fra Elac kommer nogle små højttalere med en charmerende stor og fyldig klang.

En dejlig åben og varm lyd karakterisere disse højttalere, som aldrig skærer i ørerne.
Bassen er lidt mere forsigtig, og Elac har ikke lige så dynamisk og sprælsk lyd som de heftigste konkurrenter i prisklassen.
Læs hele testen

Klipsch RP-160M

Storslåede

Højttalerne fra Klipsch er et nummer større end de andre testdeltagere og bevæbnet til tænderne med kraftige horndiskanter og bas-elementer. Det kan høres!

Med stor og kraftig lyd samt en følsomhed på hele 95 dB kan Klipsch-højttalerne give imponerende resultater selv med en moderat, overkommelig forstærker.
De tunge højttalere kan ikke uden videre være i en bogreol.
Læs hele testen

PSB Imagine XB

Energi til overmål

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.

Højttalerne lyder større, end de ser ud, med en frisk og rytmisk spillestil. Meget underholdende og med mange detaljer i lydbilledet. Også meget placeringsvenlige.
Andre højttalere i klassen har dybere bas, og mange har en blødere, glattere spillestil.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top