Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

PSB Imagine XB

Energi til overmål

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.
Lyd & Billede mener
Højttalerne lyder større, end de ser ud, med en frisk og rytmisk spillestil. Meget underholdende og med mange detaljer i lydbilledet. Også meget placeringsvenlige.
Andre højttalere i klassen har dybere bas, og mange har en blødere, glattere spillestil.
Specifikationer
  • 5¼" bas/mellemtone (keramik/polypropylen)
  • 1" diskant (titanium)
  • Følsomhed: 89 dB (1 W/1 m)
  • Impedans: 8 ohm
  • Frekvensområde: 55 Hz – 23 kHz (+/-3 dB)
  • Sort ask
  • Mål: 30,2 x 17 x 27,1 cm

PSB Imagine XB er nogle af de mest kompakte højttalere i prisklassen og kan ubesværet glide ind i de fleste reoler. Trods deres kompakte størrelse har de relativt høj følsomhed, hvilket betyder, at de kan spille ganske højt selv med en lille forstærker.

Hvis de giver for meget bas i bogreolen, og man føler trang til at blokere basporten med skumgummipuder, følger disse desværre ikke med.

Lydkvalitet
PSB Imagine XB er blandt de højttalere, der har den strammeste basrespons. De går ikke så dybt som visse andre, men spiller meget rytmisk og energisk. Daft Punks “The Game of Love” får en flot pumpende stortromme, mens elbassens toner slås stramt an.

Der er god snert i mellemtonen. En lilletromme lyder hårdt og skarpt med herlig dynamik. 70’er-guitaren på “Lose Yourself to Dance” er klarere og tydeligere end på SVS og står længere fremme i lydbilledet end på Bowers & Wilkins. Pharrell Williams’ falset kommer også klokkeklart frem, men samtidig er sibilanterne (s- og sj-lyde) hårdere end på de andre højttalere.

Emilie Nicolas’ stemme på den skrøbelige ballade “Grown Up” har et knivskarpt fokus, samtidig med at der er mere liv i den pingpongagtige elektriske percussion end på de andre højttalere. Og når vi sætter Nick Caves “Red Right Hand” på, står hans stemme godt ud fra lydbilledet, mens orglet har tørre, fokuserede toner, og den store klokke slår frisk og livligt. Det er ret medrivende.

Faseresponsen – altså at alle frekvensområder rammer ørerne på samme tid – er upåklagelig. Man kan høre det på det store, brede lydbillede, der folder sig ud på et stort og rummeligt lærred. Lyden vokser ud over højttalernes fysiske placering, og de lyder større, end de ser ud.

Små men rå
Med Imagine XB har PSB lavet nogle meget kompakte højttalere. Når de alligevel har så god basrespons, er de kompakte mål langtfra en ulempe. Her får du placeringsvenlige højttalere, der går lige ind i reolen. Bassen lyder større, end man skulle tro, og bastoner er hurtige og veldefinerede.

Annonce

Overtonerne er måske de mest distinkte i testen, hvilket gør PSB til et frisk pust. Enkelte indspilninger kan blive lidt harske i overtoneområdet, men i det store og hele sætter vi pris på den markante diskant.

Fuld adgang til Lyd & Billede for 3 kr

Få adgang alle +artikler, guider, anmeldelser samt til hele testarkivet i 1 uge.

Ingen bindingstid Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Også i denne test:

Canton Chrono 502.2

Silkelyd fra bogreolen

Nogle af de mest kompakte højttalere i testen lyder blødt og forførende.

Højttalerne har noget nær den lækreste udførelse, vi har set i denne klasse. Desuden lyder de både fint og opløst med meget luftige overtoner. De kompakte mål gør dem meget placeringsvenlige.
Bassen er ikke så heftig, og der mangler også lidt attack opad i toneområdet.

Bowers & Wilkins 685 S2

Guldstandarden

600-serien fra Bowers & Wilkins har i årevis været målestokken for lydkvalitet i kompaktklassen. De opgraderede 685 S2 viser igen, hvor skabet skal stå!

685 S2 præges af en detaljeret mellemtone og en finkornet diskant, som slipper flere detaljer igennem end konkurrenterne, plus en balanceret lydkarakter, der egner sig godt til alle slags musik.
Når man prøver at gøre alle tilpas, kan det også blive en smule kedeligt for nogle. Der er andre testdeltagere med endnu mere bastryk og energi.

Elac BS 73

Silkebløde vokaler

Fra Elac kommer nogle små højttalere med en charmerende stor og fyldig klang.

En dejlig åben og varm lyd karakterisere disse højttalere, som aldrig skærer i ørerne.
Bassen er lidt mere forsigtig, og Elac har ikke lige så dynamisk og sprælsk lyd som de heftigste konkurrenter i prisklassen.

Klipsch RP-160M

Storslåede

Højttalerne fra Klipsch er et nummer større end de andre testdeltagere og bevæbnet til tænderne med kraftige horndiskanter og bas-elementer. Det kan høres!

Med stor og kraftig lyd samt en følsomhed på hele 95 dB kan Klipsch-højttalerne give imponerende resultater selv med en moderat, overkommelig forstærker.
De tunge højttalere kan ikke uden videre være i en bogreol.

SVS Prime Bookshelf

Tåler godt med tryk

SVS er kendt for deres hjemmebiograf-systemer. Disse højttalere vil nok også trives bedst i hjemmebiografen.

SVS Prime Bookshelf har en heftig basrespons af kompakthøjttalere at være. Basrytmerne har god slagkraft, og højttalerne lyder aldrig hårdt selv ved høj volumen.
Vi savner mere luftige overtoner. Instrumenter og sangstemmer lyder lidt dæmpet og mangler gnist og energi.
forfatter
Skrevet af

(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Vis kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Redaktionen anbefaler

Læs også

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2020 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.