Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Epson EH-TW7000

Strålende billeder for pengene

EH-TW7000 er blandt de billigste 4K-projektorer på markedet. Og når den ovenikøbet er så god, er den et kup, der er svært at slå.

Skrevet af / 01/07/2021 - 17:00
Epson EH-TW7000
Geir Gråbein Nordby

EH-TW7000 er Epsons billigste 4K-projektor. Det vil sige, den er 4K-kompatibel, men i virkeligheden bruger denne LCD-projektor et 1080p billedpanel, der ved hjælp af optiske tryllerier tegner et billede med dobbelt så mange pixels op på lærredet. Det gøres ved at forskyde billedet fra panelet en halv pixel diagonalt og skifte lynhurtigt frem og tilbage mellem billedsegmenterne.

Bemærk, at projektoren ikke projicerer et 4K-billede, som er fire gange 1080p-opløsning, men i stedet omkring 2716 x 1528 – hvilket er halvdelen af pixeltallet for 4K.

Fordelen ved det er, at billedet er meget mere detaljeret end et 1080p HD-billede, og teknologien er meget billigere end at bruge et ægte 4K-billedpanel.

Ulempen er, at vi ofte har set det give mere strølys i mekanikken indvendig og dermed et lysere sortniveau – ud over at det kan stjæle noget lysstyrke. Og selv om processen sker lynhurtigt, kan denne løsning stadig give uskarpe bevægelser i billedet, når det går meget hurtigt i svingene.

En anden ulempe er, at pixels overlapper hinanden, så billedet ikke er helt så knivskarpt, som når det genskabes af et ægte 4K-billedpanel.

epson eh-tw7000 angle
(Foto: Epson)

Billedjustering

EH-TW7000 har både horisontal og vertikal optisk justering, som sammen med et bredt zoomområde giver stor fleksibilitet. Her kan man nemlig få et 100 tommers billede fra en afstand af 2,95 til 4,77 meter.

Man skulle tro, at Cinema var den billedindstilling, der var mest tro mod billedkilden, men på denne projektor er det Natural, man skal vælge. Men selv den har et lille strejf af grøn i sig, så kalibrering anbefales, hvis man vil se billederne, præcis som filmskaberne ønskede det.

Lige ud af æsken står lysstyrke og kontrast på 50. Vi kører lysstyrken ned til 40 og kontrasten op til 90, og sætter dynamisk iris til High Speed.

Epson eh-tw7000 lens
Epson EH-TW7000 kører løs med en lysstyrke, som der virkelig er knald på! (Foto: Epson)

Billedkvalitet

Vi bliver næsten blæst omkuld af lysstyrken på Epson-projektoren. Især 4K-indhold med HDR slår virkelig igennem og blænder os nærmest med spektakulære lyseffekter! Billedet er skarpt, og det er kun, når vi står helt tæt på lærredet og studerer billedet på pixelniveau, vi kan se, at det ikke er lige så opløst som med en ægte 4K-projektor.

Læs også Pyt med ægte 4K. Her er den bedste projektor til under 30.000 kroner. Nej, det er ikke en ægte 4K-projektor. Men den understøtter 4K-video – og det er den bedste projektor, vi har set til under 30.000 kroner.

I lyse scener blegner den dobbelt så dyre BenQ TH850 ved siden af Epson-projektoren, og selv den dyre Sony VPL-VW590ES må se sig slået på lysstyrke. Når King Kong-figuren i Ready Player One ligger under broen for at smadre alle de biler og motorcykler, der prøver at passere ham, lyser scenen imod os med en næsten tredimensionel karakter.

Men film og TV-serier består som bekendt ikke kun af scener i dagslys, og bælgmørke skygger er ærlig talt ikke Epsons stærkeste side. I meget mørke scener bliver billedet lidt blegt og fladt, projiceret på vores DreamScreen V6-lærred i et mørkt rum uden vinduer. Men noget stort problem bliver det aldrig, og set i forhold til, hvad man rent faktisk får for pengene, er ankepunkterne små.

epson eh-tw7000 front
(Foto: Epson)

Konklusion

Epson EH-TW7000 er en projektor til dem, der ønsker tilnærmet 4K-oplevelser og et skarpt billede, og den fungerer faktisk godt med HDR-indhold – takket være sin høje lysstyrke.

Der er knald på de lyse scener, som om solen skinner lige imod os, og HDR-scener skaber en 3D-effekt, der gør film og TV-serier ekstra underholdende. Sortniveauet er derimod ikke på højde med de bedste, så hvis man har en mørk hule til hjemmebiobrug, skal man måske have noget lidt mere potent i denne disciplin.

Hvis man derimod har en stue, som man synes er mørk nok med gardinerne trukket for og lyset slukket, vil Epson-projektoren let kunne tryllebinde. Et røverkøb af en underholdningskanon!

Karakter
Epson EH-TW7000
Basic

Lyd & Billede mener

Rigtig godt billede, som trygt kan blæses op på et stort lærred. Den kraftige lysstyrke gør også, at HDR-effekter står ekstra godt ud. Farvegengivelsen hælder lidt mod grøn lige ud af æsken og bør kalibreres.

Også i denne test:

Fire 4K-projektorer

BenQ TK850i

Lysstærk Android-projektor

BenQ’s nye smart-projektor giver imponerende 4K-billeder med flotte farver og god lysstyrke, men optikken kunne have været bedre.

BenQ-projektoren serverer skarpe billeder med masser af lysstyrke og god kontrast. Indbygget Wi-Fi og Android-operativsystem er praktisk.
TK850i har få optiske justeringsmuligheder, hvilket kan gøre det svært at opnå en optimal installation.
Læs hele testen

Sony VPL-VW590ES

Mageløs biografoplevelse

Meget bedre end Sony VPL-VW590ES bliver det simpelthen ikke.

Absolut rålækkert billede, fra det sorteste sorte til det hvideste hvide! Det her er virkelig high-end hele vejen, med en filmoplevelse, der overgår det meste. HDR-effekterne er også de bedste, vi har set fra en projektor.
Har brug for et mørkt rum – som i en rigtig “bat cave”!
Læs hele testen

Sony VPL-VW290ES

Ægte 4K-billede

Med Sonys 4K-projektor kan du let tage kampen op med den lokale biograf: Kombinationen af skarphed, kontrast og dybdefølelse giver en suveræn billedoplevelse.

Sony-projektoren har en billedskarphed, som kun få konkurrenter kan matche. Med suveræn kvalitet på optikken henvender den sig til kræsne hjemmebio-entusiaster.
Sonys basismodel må klare sig uden en del smarte funktioner som linsehukommelse og dynamisk iris.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Lyd & Billede
Scroll to Top