TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Sony HMZ-T1

Syret 3D-hjelm

Hvorfor se film på din lille fladskærm, når du kan tage hjelmen her på hovedet og lade dig opsluge af 750 virtuelle tommer? Løsningen er dog hverken særlig billig eller behagelig.

Af / 28/06/2011 - 14:33
Sony HMZ-T1

Lyd & Billede mener

  • Det virker! God 3D-fornemmelse
  • Tung Dyr Kan give kvalme og hovedpine

Det er ikke alle gadgets der bliver til, fordi de giver god mening og vil sælge godt. Et sådan produkt er Sonys HMZ-T1, som de selv har døbt ”Personal 3D Viewer”. Kort fortalt er der tale om en anordning med to indbyggede OLED-skærme. Når du tager anordningen på hovedet, får du en fornemmelse af at sidde i en biografsal, med et lærred på godt 750 tommer. Fordi det er to skærme, kan HMZ-T1 vise 3D, og fordi hver skærm har en opløsning på 720p, står billedet både farverigt og flot. Der er naturligvis også indbyggede hovedtelefoner, som sørger for en virtuel 5.1-lydoplevelse.

Hvordan fungerer det?
Da vi først så HMZ-T1 tilbage på IFA-messen, fik vi fornemmelsen af en hat/hjelm med indbyggede skærme, som kunne tages med i flyet, i toget og lignende, og på den måde give biografoplevelsen hvor end man befandt sig. Sådan hænger det dog ikke helt sammen.

For at holde vægten nede, indeholder HMZ-T1 nemlig ikke nogen indbyggede batterier, og kræver derfor strøm via en fastmonteret ledning. Denne ledning går til en lille sort boks, hvortil man tilslutter kilden der skal vises i hjelmen. Man er med andre ord meget låst, og slet ikke så fri til at bevæge sig rundt, som vi kunne have ønsket. Boksen har en HDMI-indgang og udgang. Du kan dermed få den til at videresende signalet fra din Blu-ray-afspiller eller PS3 til fladskærmen, når hjelmen er slukket.

Afstanden imellem de to skærme i hjelmen styres ved små slidere på undersiden. I højre side sidder en firvejstast, tænd/sluk og volumenknapper. Det er ikke helt nemt at betjene disse, når man har HMZ-T1 sider fastspændt på hovedet. Når det hele er sluttet til og kører, genkendes hjelmen som en ganske almindelig fladskærm, der er i stand til at vise 3D.

Årsagen til at hjelmen ikke er trådløs, skulle blandt andet være, at holde vægten nede. Dette giver sådan set god mening, da de 420 gram HMZ-T1 vejer, allerede føles tungt nok på hovedet, og fint formår at sætte mærker på næsen uden batterier. Sonys japanske repræsentanter på IFA-messen gjorde os dog opmærksomme på, at en trådløs version meget vel kunne komme på tale senere hen.

Annonce

Virker det så?
Lad mig bare være helt ærlig. Jeg var hamrende skeptisk inden jeg fik HMZ-T1 hjem til anmeldelse. Jeg har prøvet lignende produkter før, og det har aldrig været nogen særlig god oplevelse. Billedkvaliteten har været elendig, primært på grund af lav opløsning, og jeg har bare generelt ikke kunnet se fidusen i at tage en ”biograf” på hovedet.

Her overraskede Sony mig positivt. Det virker faktisk. Det kræver ganske vist lidt tilvænning, men når først øjnene har vænnet sig til de to skærme, har man rent faktisk fornemmelsen af at sidde i en biografsal. Den primære årsag til dette skal naturligvis findes i de to OLED-skærme, der både har skarpheden og farverne til at lave et godt bilede, men også den omsluttende formfaktor, der sørger for at holde lys og omverdenen ude. Dette er dog netop også problemet ved HMZ-T1. For hvem har egentlig lyst til at lukke sig selv inde på den måde?

Hang til søsyge?
Har du samtidig hang til køre og søsyge, er det en virkelig dårlig ide. 3D kan i sig selv fremprovokere ubehag i form af kvalme og hovedpine. Lægger vi dertil, at blot den mindste bevægelse med hovedet får det store virtuelle lærred til at bevæge sig fra side til side, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der kan ske. Så galt gik det dog ikke da jeg skulle teste hjelmen, men efter 15 minutters Uncharted 3 i 3D på Playstation 3, gav jeg op. Det her holder simpelthen ikke. 3D-fornemmelsen er god, men det at føle sig spærret inde i en biografsal der bevæger sig, er bare ikke noget for mig. Lidt bedre går det med 3D-film, hvor det er nemmere at sidde stille.

Fordi vi kan!
Selvom jeg tydeligvis ikke selv er i målgruppen for HMZ-T1, har jeg ved at teste produktet kunnet konstatere, at det der virkede som et vanvittigt koncept rent faktisk fungerer. Om der så er et marked for den slags, se det er en helt anden sag. Jeg kan simpelthen ikke se hvem der skulle gå ud og købe det her produkt, og da slet ikke når det stadig er så bundet til stuen som det er. Hvad enten man bor alene eller sammen med andre, giver det ingen mening at lukke sig selv inde i denne futuristiske frugtskål, og jeg tror kun Sony har lavet HMZ-T1, fordi de kunne!

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar