Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Huawei Watch

Flotteste Android-ur indtil nu

Huawei Watch ser dyrt ud, og det er det også.

Skrevet af / 27/01/2016 - 06:00
Huawei Watch
Peter Gotschalk

Som så mange andre smart-ure på markedet er Huawei Watch baseret på Android Wear, der absolut ikke er vores favorit. Hvorfor kan du se andetsteds her på siden.

Men har man ikke noget imod Googles smart-ur-platform, er Huawei Watch nok det lækreste – og dyreste – Android-ur, der kan købes for penge lige nu.

Det er fremstillet i rustfrit stål og kommer med en helt rund urskive, der måler 42 mm i diameter og er lavet af safirglas. Vores testeksemplar kom også med en urlænke i rustfrit stål; alternativt kan uret købes med læderrem, hvilket gør det en smule billigere. Under alle omstændigheder kan man bruge helt almindelige 18 mm urremme til uret og er dermed ikke bundet til at købe nye remme af Huawei til opskruede priser.

Under safirglasset sidder en AMOLED-skærm på 1,4 tommer med en opløsning på 400 x 400 pixel, hvilket faktisk er det største skærmareal, vi hidtil har set på et smart-ur. Alt i alt en virkelig lækker pakke, som formår at ligne et rigtigt ur – og tilmed et ret lækkert et. Vi er ikke ude i Rolex eller Breitling her, men Huawei Watch kan sagtens ligge ved siden af et Seiko- eller Citizen-ur med oprejst pande.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Med indbygget Wi-Fi og 4 gigabyte hukommelse kan Huawei Watch sågar til nød bruges, hvis man efterlader sin Android-smartphone derhjemme (eller sin iPhone, for den nyeste Android Wear-version understøtter såmænd også iOS).

Men lad det være sagt med det samme, at Huawei Watch ikke er det bedst egnede for motionister. Skridttælleren er ikke den mest præcise, men til gengæld kommer uret med et barometer og kan derfor i det mindste holde styr på det, når man går op og ned af trapper. Eller klatrer i bjerge. Det sidste har vi dog ikke afprøvet i praksis!

Det korte af det lange er, at Huawei Watch på indersiden stort set er identisk med alle de andre Android Wear-ure, vi har prøvet – såsom Moto 360, LG Watch Urbane og Sony SmartWatch 3 – men det er en hel del dyrere. Jo, det er også en hel del mere lækkert, men om det kinesiske design er tusindvis af kroner mere værd, er vi knap så sikre på.

https://www.youtube.com/watch?v=eiEeveMVTX8

Android Wear
Googles styresystem til smart-ure. Tæt integration med Android og et stort udvalg af understøttede apps. Men systemets opbygning kræver tilvænning. De færreste apps kan tilgås direkte, og man interagerer i stedet via “handlinger” (skriv en mail, opret en kalenderaftale) eller respons på notifikationer (“synes godt om” den nye Facebook-kommentar). Stemmekommandoer (“OK, Google”) er en central del af platformen.I sin nyeste inkarnation understøtter Android Wear diverse bevægelser med håndleddet, så man f.eks. kan bladre mellem eller afvise notifikationer.www.android.com/wear/

Home mener

Flot og robust design i rustfrit stål samt den mest højopløste smart-ur-skærm til dato. Vi synes stadig ikke, at Android Wear har særlig meget at byde på, og selv om uret er lækkert, er det godt nok også dyrt.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Metalmobilens genkomst

Kongen af prisvenlige mobiler er tilbage

Foldbar (næsten) uden at gå på kompromis

Ikonisk mobil er tilbage

Samsung er i fare for at Motorola overhaler indenom

Huawei Honor er tilbage!

Større og hurtigere

Verdens hurtigste og dyreste iPad

Det hele for det halve?

Den nyeste Sony Xperia 1 VI er knap så unik som forgængerne

Det bedste kinesiske alternativ til Samsung Galaxy S24 Ultra, men …

Hvad skete der med Edge?

Scroll to Top