: Pentax K-5 IIs

Kameraproducenterne finder hele tiden på nye måder at tiltrække kunder på. Et bredt udvalg af kunstfærdige filtereffekter kan være rart af og til, GPS-logging kan være nyttigt, og trådløs Wi-Fi-overførsel af billeder er i ved at blive standardudstyr. Men til syvende og sidst koger det ned til, hvor god billedkvalitet du får ud af udstyret. Og som vi alle ved, har billedkvaliteten ikke noget med GPS eller Wi-Fi at gøre, men med samspillet mellem fotografen og værktøjet.

Ikke sådan at forstå, at de nye Pentax K-5 II og K-5 IIs, som vi tester her, mangler noget på udstyrslisten, men ingeniørerne har koncentreret sig om at forbedre et allerede fremragende kamera: Det udgående K-5. Et af de bedste kameraer, vi har testet, med billedsensor i APS-C format (23,7 x 15,7 mm).

Derfor har Pentax beholdt alt, hvad der var godt på forgængeren, såsom et solidt kamerahus i metal, forseglet mod vejr og vind med gummipakninger overalt og fortræffeligt pakket ind i en kompakt krop. Men teknikken indvendig er ny.

Kraftigt forbedret
Kameraet er blandt de mindste på markedet, og K-5 II og K-5 IIs er meget mindre end Canon EOS 7D, 60D, Nikon D7000 eller D5200. Og i modsætning til alle spejlreflekser, undtagen Nikon D800 og D800E, findes dette Pentax altså i to udgaver. Begge med en ny 16,3 megapixel CMOS billedsensor, men s-versionens billedsensor har ikke lavpasfilter, som skal dæmpe moiré i billederne. Uden lavpasfilteret kan man nemlig opnå højere detaljeskarphed, noget vi ved selvsyn kunne konstatere på billedfilerne fra Nikon D800.

Nyt er også Pentax’ Safox X autofokussystem, som skal være mere præcist i svagt lys, f.eks. når man arbejder med lysstærk optik under svage lysforhold. En ny, klarere skærm, specielt i dagslys, forbedret støjfjernelse fra billedsensoren, automatisk korrektion af optisk fortegning og dæmpning af farvebrydning, plus en lang række indstillingsvalg, som fotografen kan skræddersy efter behov. Bl.a. har kameraet nogle af branchens mest omfattende muligheder for justering af hvidbalance, kontrast, farve, fortegning og billeddynamik.

I felten
Pentax-kameraet virker meget solidt bygget. 77 gummipakninger holder regn og skidt ude af det kompakte kamerahus, som har en generøs prismesøger med fuld dækning af billedfladen. Gummierede greb foran og bag gør kameraet behageligt at arbejde med, og efter en kort tilvænningsperiode finder man knapper og indstillingshjul pr. instinkt. Kameraet kan affyre 7 billeder i sekundet, men den nye Safox X autofokus hænger ikke så godt med på bevægelige motiver, som jeg havde håbet. I de fleste tilfælde er autofokussen lynhurtig, men altså ikke på følgefokus.

Kameraet er også langsommere, end det burde være, til lagring af råfiler. Som for resten kan lagres i DNG-format, og med ét er filerne langt mere anvendelige på tværs af software. Men altså: Responser uden om autofokussen er ikke lige så lynhurtige som på et Olympus OM-D eller Nikon D7000.

Små detaljer som det låsbare programhjul, strømafbryderen omkring udløserknappen, den naturlige placering af indstillingshjulene og knappen til fokusvalg vidner om, at produktet er gennemtænkt. Og at fotografer, ikke marketingafdelingen, har bestemt designet. En anden praktisk detalje – at det er muligt at åbne batterilugen, når kameraet står på stativ – forstærker bare det positive indtryk af kameraet.

Billedkvalitet
Til denne test valgte jeg s-versionen uden lavpasfilter. Prisforskellen er 1.500 kroner ned til K-5 II med lavpasfilter, som ellers er samme kamera, men jeg var interesseret i at se, hvad jeg kunne drive det til med den antagelig skarpeste af de to Pentax-modeller. De tre objektiver, jeg brugte i testen, var Pentax’ udmærkede SMC DA 16-50 mm f/2.8 ED AL, 35 mm f/2.8 makro og 100 mm f/2.8 makro. Et godt udgangspunkt for billedkvalitet, skulle jeg mene.

Her er skarpheden fremragende. Helt klart blandt det bedste, jeg har set, og sammen med Fujifilms X-Trans billedsensor (i Fujifilm X-E1 og X-Pro1) er billedsensoren i K-5 IIs noget af det mest rå, der findes i APS-C format.

Moiré i dele af motivet med diagonale striber – hegn, mønstret stof og lignende – kan selvfølgelig fremkaldes med s-modellen uden lavpasfilter, men jeg fandt ud af, at problemet er minimalt, og skulle det alligevel opstå, kan det fjernes i efterbehandlingen af billederne. Billedkvaliteten er ellers så høj, at den ikke står meget tilbage for Nikon D600, D800E og Canon EOS 5D Mark III, som er de bedste spejlreflekser, vi har testet, foruden K-5 IIs.

Det er kun på billedstøj, at Canon-kameraet og D600 er bedre ved høje ISO-værdier. Men forskellen er ikke stor. Billedfilerne er fremragende til og med ISO 3200 og fuldt brugbare ved ISO 6400, mens korn- og farvestøj bliver ganske synlig fra ISO 12.800. Farvegengivelsen og billeddynamikken er der høj klasse over. Og kameraet er lige fortræffeligt til portrætter og landskabsfotografering.

Videokvaliteten er der heller ikke meget at udsætte på, men man får ikke nogen manuel overstyring af eksponeringen under optagelse, foruden eksponeringskompensation.

Superb kvalitet
Pentax-kameraet er et fantastisk værktøj for fotografer, som arbejder ude i al slags vejr, men også studiefotografer, som kan lide at arbejde med håndholdte kameraer. Billedfilerne holder så høj kvalitet, at de let lever op til de strenge krav, der stilles til magasinfoto. F.eks. i modeblade. Men kameraet er også perfekt til naturfotografer, som får mindre at slæbe på, uden at det går ud over muligheder eller billedkvalitet. For Pentax K-5 IIs er et usædvanlig gennemført kamera, som passer til alt, undtagen de hurtigste action-skud.