Test: Panasonic Lumix S 24-105 mm F4 Macro OIS

Da Panasonic slap katten ud af sækken og viste deres første full-frame kamerasystem i efteråret 2018 – og fotobranchen havde fået taleevnen tilbage – var et af spørgsmålene: Hvad med objektiver?

Det er ofte det første spørgsmål efter en så overraskende kameralancering.

Det foreløbige svar var L-alliancen. Et forpligtende samarbejde mellem Panasonic, Leica og Sigma. Kameraer, objektiver og tilbehør, der kan bruges og blandes med Leica SL’s L-fatning som grundlag.

Det betyder, at Panasonic Lumix S1R – og S1 – kan bruge objektiver fra alle tre producenter, der også vil have deres egne systemkameraer som en del af det nye treparts kamerasamarbejde.

Leica SL kender vi allerede, og Sigma har annonceret en række objektiver til det nye kamerasystem. Senere kommer der også et full-frame-kamera fra den kant, men mens vi venter, tester vi de tilgængelige objektiver.

F.eks. den første normalzoom fra Panasonic: Lumix S 24-105 mm F4 Macro OIS.

Vejrbeskyttet

Som sædvanlig for full-frame-objektiver er zoomen ikke særlig kompakt. Vægten nærmer sig 700 gram, og det er 12 cm langt, bl.a. for at gøre plads til hele 16 linse-elementer, optisk billedstabilisering og fokusmotoren med 480 fps styringshastighed.

Den integrerede billedstabilisering fungerer i tandem med den indbyggede stabilisering i Lumix S-kameraerne. Dermed kompenserer duoen ned til -6 eksponeringstrin, i fem akser. Det viste sig at fungere rigtig godt, og endnu vigtigere: Det går hurtigt og lydløst for sig.

Zoomen er også et habilt makro-objektiv med en nærgrænse på 30 cm, og det er støv- og vejrbeskyttet (-10 grader), noget der også lægger til vægten.

Solidt

Objektivet er ikke mærket med et Leica-logo som flere af Lumix G-objektiverne til Panasonics mindre systemkameraer (dem med Micro Four Thirds-format). Men det virker meget solidt bygget med rigtig god detaljeudførelse samt omskiftere til billedstabilisering og fokus plus en knap til at låse zoomen på 24 mm.

Der er ingen programmérbar funktionsknap, heller ikke blændering eller fokusmarkeringer, men objektivet har selvfølgelig en fokusring.

Kompleks konstruktion

Panasonics linsekonstruktion er sat sammen i 13 grupper. Her finder man bl.a. to asfæriske linse-elementer, to asfæriske ED-elementer og to ED-elementer samt et UED-element ([U] Extra-low Dispersion). De har forskellig slibning, krumning og belægning, som skal fjerne strølys, dæmpe kromatiske fejl, reducere sfærisk aberration og korrigere lyset optimalt.

Noget, der altid er en udfordring i en zoom, som går fra meget bred til smal billedvinkel – og uden at den største blændeåbning påvirkes af brændvidden.

Optisk ydelse

Især zoomobjektiver kan have lidt problemer med Focus Breathing, hvor brændvidden ændrer sig en anelse, når objektivet fokuserer, men det er der meget lidt af her. Der er også meget andet positivt at sige om den optiske ydelse, men lad os tage det negative først.

Ved 24 mm vidvinkel og blænde f/4.0 er skarpheden meget høj i centrum. Men her er der synlig vignettering, eller lystab, i hjørnerne, synlig tøndeformet fortegning og markant fald i hjørneskarpheden. Man behøver ikke at blænde ned til mere end f/5.6 for at slippe af med det meste af vignetteringen, men hjørneskarpheden forbedres kun minimalt.

Det bliver bedre på blænde f/8.0, hvor skarphedsområdet er størst. f/11 er også godkendt, og det er fra f/5.6 til f/11, at objektivet er skarpest på 24 mm.

På 35 mm er alting meget bedre. Her er der næsten ingen synlig vignettering på f/4.0, endnu mere af billedfladen er skarp, næsten helt ud i hjørnerne, og fra f/5.6 til f/16 er skarpheden meget høj og ikke mindst jævn.

Det bliver endnu bedre på 70 mm, hvor skarpheden er meget jævn fra f/4.0, og objektivet er på sit bedste fra f/5.6, mens skarpheden falder igen på 105 mm, og diffraktion gør sin entré fra f/11. Pudsigt nok giver det sig udslag i vignettering fra f/16 på 105 mm.

Mellem 24 og 50 mm er objektivet lidt følsomt over for strølys, men ghosting er godt under kontrol, og der er ikke meget hverken sfærisk eller diagonal kromatisk aberration.

Konklusion

Den første normalzoom til Lumix S-serien er både solidt bygget og relativt kompakt (for full-frame), og leverer fra god til strålende optisk ydelse.

Skarpheden følger godt med de 47 megapixel, som S1R har, men ikke på alle brændvidder og blænder. Optisk er det allerbedst fra 35 til og med 70 mm, på alle blænder ned til f/16. Ved 24 og 105 mm bør man blænde ned for maksimal skarphed og mindre vignettering, men det er, hvad man må forvente af en 24-105 mm zoom, selv i denne klasse.