Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

TEST Nikon Z fc

Nostalgi fra Nikon

Retro-designet er mere end en gimmick – det giver også en bedre brugeroplevelse.
Karakter
Nikon Z fc
Lyd & Billede mener
Meget høj billed- og videokvalitet. Klassisk analog ergonomi, hurtig autofokus og høj skudtakt. Virker solidt bygget.
Mangler billedstabilisering. Moderat batterilevetid. Ubrugelig blændeskærm. Søgeren kunne have været skarpere.
Specifikationer
  • Type: 20 Mp systemkamera med APS-C billedsensor
  • Optik: Nikon Z 28 mm f/2.8 SE
  • Søger: 2,36 Mp OLED, 0,68x forstørrelse
  • Skærm: 7,6 cm 1 Mp LCD
  • Serieoptagelse: 11 fps
  • Video: 4K 30 fps MOV, H.264
  • Tilslutninger: Mikrofon ind, USB-C opladning, HDMI
  • Trådløst: Bluetooth, Wi-Fi
  • Lagring: SD/SDXC UHS-I
  • Batterilevetid (CIPA): 300 billeder
  • Mål og vægt: 135 x 94 x 44 mm / 445 g
  • Højdepunkter: 209 fokuspunkter, drejelig touch-skærm, ISO 204.800 boost, Full HD 120 fps, SnapBridge-understøttelse m. billedoverførsel
  • Web: nikon.dk

Tidløst design går aldrig af mode. Men efterhånden som kameraerne gik fra at være analoge og mekaniske til digitale og elektroniske, har designsproget ændret sig. De analoge indstillinger af lukkertid og blænde er erstattet af trykknapper, og hvis man vil aflæse indstillingerne på et digitalkamera, er man henvist til en LCD-skærm.

Sådan er det ikke på Nikon Z fc, som er et digitalkamera med analoge indstillingshjul, ligesom Nikon FM og Nikon FA havde i 1970’erne og 80’erne. På Z fc kan man aflæse ISO-valg, eksponeringskompensation og lukkertid på et analogt indstillingshjul. Selv når kameraet er slukket.

Det eneste, man ikke umiddelbart kan se, er den valgte blændeværdi. Den vises på en lillebitte LCD-skærm, der er klemt ind mellem lukkertidshjul og eksponeringskompensation, og er næsten umulig at aflæse.

Superbt allround-kamera Med det vellykkede Z50 viser Nikon, hvorfor alle ikke har brug for et professionelt kamera.

Trods Nikon-kameraets klassiske analoge design er det, vi finder under den grå skal, reelt et heldigitalt Nikon Z50. Som er et kompakt systemkamera med en 20 megapixel APS-C CMOS-billedsensor i et praktisk format. De tekniske specifikationer er magen til, og det samme kan siges om billed- og videokvaliteten.

Men de er temmelig forskellige i brug.

Annonce

Tiltalende retro-design med generelt fremragende brugervenlighed. (Foto: Lasse Svendsen)

Velkendt teknologi

Den analoge betjening og det umiddelbare overblik over indstillingsvalgene gør håndteringen af kameraet mere sømløs. Man kan slukke skærmen og stadig have overblik. Søgeren bliver ikke rodet til med en masse information, og det føles befriende bare at sætte kameraet på lukkertidsautomatik og så vælge blænde med den programmérbare fokusring.

Man vælger program- eller prioriteret automatik samt manuel med en omskifter ved siden af indstillingshjulet til ISO-værdier. Her markerer den grønne Auto-indstilling, at kameraet også overtager styringen af ISO og lysmåling, autofokus osv.

Hvis man vælger at styre alting manuelt, skal man sætte omskifteren til M. Så vælger man lukkertiden til højre og blændeværdien med indstillingshjulet under udløseren/on-off-knappen og aflæser blænden på den lille skærm.

Som på mange andre Nikon-kameraer kan man ikke dreje ISO-indstillingerne fra en valgt værdi til automatisk ISO-valg. Man må ind i menuen og trykke sig frem til ISO, og så vælge Auto ISO. Unødvendig besværligt.

Annonce

Klassisk Nikon. (Foto: Lasse Svendsen)

Video

Under lukkertidshjulet finder man en knap, der skifter mellem stillbilleder og video-optagelse. Som kan indstilles fra Full HD med op til 120 fps til 4K UHD.

Da Z fc er baseret på Z50, har kameraet samme autofokus, en skudtakt på op til 11 fps, 4K 30 fps video-optagelse og fremragende billedkvalitet. Men Z fc mangler det håndgreb, som Z50 har, og det har heller ikke indbygget blitz. Der findes dog et separat håndgreb til Z fc ved navn GR-1, som let kan monteres i stativgevindet på undersiden.

Digitale “kontroller” bagpå. Læg mærke til det runde søgerokular, der er taget fra 1960’ernes Nikon-kameraer. (Foto: Lasse Svendsen)

Objektiver

Der findes også en objektivadapter – FTZ – som sættes på kameraet, hvis man vil bruge nogen af Nikons F-objektiver. For nogle kan det være et problem, for det er meget få Nikon-objektiver, der er tilpasset Z fc (og Z50). Z DX 16-50 mm f/3.5-5.6 VR er det ene af to zoomobjektiver, Z DX 50-250 mm f/4.5-6.3 VR det andet.

Annonce

Nikon har også annonceret en 18-140 mm zoom til Z50, men den glimrer indtil videre ved sit fravær. Ellers er alternativet den nye Z 28 mm f/2.8 SE, som blev brugt under testen af kameraet og svarer til 42 mm brændvidde i fuldformat. De to zoomobjektiver har indbygget billedstabilisering; det har 28 mm objektivet ikke, og det har kameraet heller ikke.

Drejelig touch-skærm. (Foto: Lasse Svendsen)

Forbedret autofokus

Den fysiske del af kameraets autofokus er den samme som på Z50, men her er der ansigts- og øjenstyret autofokus på både stillbilleder og video, som også fungerer med hunde og katte.

Ligesom Z50 har Z fc ikke en hovedtelefonudgang, kun mikrofonindgang. Men Nikon tilbyder alligevel bl.a. kameraet som et vlogger-kit med en Sennheiser-mikrofon, fjernstyring og et SmallRig-håndtag/stativ.

Skudtakten er rigtig god med 11 fps på jpeg-filer og 9 fps på 14 bit raw-filer.

Annonce

Ligesom på Z50 er der 20 filtereffekter i kameraet, som man kan tilføje efter behag eller motiv.

Moderat batterikapacitet på omkring 300 billeder. (Foto: Lasse Svendsen)

Billedkvalitet

Testbillederne fra Z fc viser, at kameraet leverer lige så høj billed- og videokvalitet som Z50. Den kompakte 16-50 mm zoom er ikke lige så skarp som den 28 mm, vi testede Z fc med, men ellers er den rent tekniske billedkvalitet den samme.

Den nye 28 mm (som altså reelt er en 42 mm) fokuserer ikke ligefrem lynhurtigt. Men den er hurtig nok til gadefotografering og rejsebilleder, og den er skarp over hele blændeområdet helt fra f/2.8. Hvor der heller ikke er meget vignettering eller fortegning.

JPEG-filerne fra kameraet har et fornemt toneomfang, og farvegengivelsen er upåklagelig. Der er et rigtig godt dynamisk omfang i billedfilerne, og hvis man skyder 14 bit raw-filer, får man meget at arbejde med i efterbehandlingen. Billedstøjen er, ligesom på Z50, godt under kontrol op til ISO 3200; grænsen går ved ISO 6400, hvor kornstøj så småt begynder at gøre sin entré.

Annonce

Videokvaliteten på 4K er meget høj med rigtig god skarphed og detaljeopløsning. Der er heller ingen beskæring af billedfladen og kun moderat rullende lukker.

Nikon Z FC VII Nikon Z FC X Nikon Z FC IV Nikon Z FC IX Nikon Z FC V Nikon Z FC VI Nikon Z FC vignetting f2_8 Nikon Z FC III Nikon Z FC II Nikon Z FC I
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Konkurrenter

Man kommer ikke uden om Fujifilm i denne klasse, hvor Fujifilm X-T30 og X-S10 også stiller op. Det samme gør det førnævnte Z50 samt Sony a6400. Sidstnævnte har bedre autofokus og langt bedre batterikapacitet, mens de to Fuji-kameraer – især X-T30 – byder på meget af den samme retro-brugeroplevelse som Z fc.

Der er ikke meget forskel på billedkvalitet, men Fuji-kameraerne har lidt bedre detaljeopløsning og bedre skudtakt, og X-S10 har desuden indbygget billedstabilisering.

Konkurrenterne – især Fuji – har også et meget større udvalg af objektiver til deres kameraer, end Nikon har til Z-serien med APS-C billedsensor.

Konklusion

Nikon Z fc er efter vores mening et langt mere vellykket kamera end Nikon Df, som var Nikons første forsøg på et retro-kamera. Z fc er virkelig en fest at fotografere med. Det fokuserer rimelig hurtigt, man har fuldt overblik over indstillingerne, og retro-designet skiller sig ud.

Annonce

Ligesom på Z50 savner vi en søger med skarpere opløsning og i mange tilfælde også billedstabilisering. Men brugeroplevelsen og billedkvaliteten er afgjort med til at gøre kameraet til et meget interessant indslag i prisklassen.

forfatter

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Vis kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2021 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.