TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Nikon 1 V2

Mikrokamera med megaydelse

Nikon er tilgivet. At forgængeren floppede, lægger vi bag os nu. Alt er bedre på V2. Kameraet, som tager fotografen alvorlig.

forfatter
Publiceret 15/02/2013 - 11:48
L&B mener
Lynhurtig fokus og skudtakt Kompakt og brugervenlig Meget god billedkvalitet
Meget billedstøj ved høj ISO Proprietær blitzsko Relativt høj pris
Specifikationer
  • Systemkamera med 14,2 Mp 1” CX CMOS
  • 10-30mm f3,5-5,6 zoom (27-81mm tils. 35mm-format)
  • 7 cm LCD, 921K billedpunkter
  • 1080p/30fps HD-video
  • 1,44 Mp LCD-søger, 15 billeder/s

Da Nikon præsenterede deres kompakte systemkamera for halvandet år siden, var jeg ikke den eneste, som studsede. To bittesmå kameraer med udskiftelig optik og en ganske lille billedsensor? Få knapper og ikke meget fotografisk kontrol, gav mig følelsen af, at Nikon ikke ville udfordre spejlrefleksernes domæne, men hellere sælge et dyrt kompaktkamera, bare med udskiftelig optik. Det kunne ikke gå godt.

Men jeg fik kun halvt ret. Det lille og fikse Nikon 1 J1 solgte i stor stil. Kameraet faldt efterhånden til 4.000 kroner med zoomoptik og blev hurtigt en storsællert i mange markeder. Det er et enkelt kamera, ikke meget større end et kompaktkamera, men med langt bedre billedkvalitet og udskiftelig optik.

Det mere avancerede Nikon 1 V1, med indbygget LCD-søger, floppede. Hvilket jeg tror, er godt. Kameraet er ikke meget mere avanceret end J1 (og J2, som den opgraderede version nu hedder), mangler håndgreb, programhjul, indstillingshjul og bruger en proprietær blitzsko. Billedkvaliteten er nøjagtig den samme, som man får fra det meget billigere J1/J2.

Søgeren er den eneste grund til at købe et Nikon V1, men det er der få, der har gjort, så Nikon har valgt at tænke nyt i stedet for bare at opgradere V1.

Et godt skaktræk, hvis du spørger mig. For Nikon V2 er meget bedre. På alle områder. Bortset fra at Nikon har valgt at beholde den proprietære blitzsko. Til gengæld har den fået en indbygget, vipbar blitz i kameraet.

Balanceret design
Kameraet ligner ganske meget et spejlreflekskamera, men er betydelig mindre og lettere. Så lille faktisk, at det er nemt at gå i ergonomifælden, som reducerer brugervenligheden betragtelig. Men det har Nikon elegant undgået at gøre på V2, som er næsten eksemplarisk i brug, sammenlignet med forgængeren.

Billedsensoren, som er mindre end på for eksempel et Panasonic Lumix systemkamera, men større end på et kompaktkamera – med undtagelse af et Sony RX100 – er nu på hele 14 megapixels. Fordelt på en 1-tommers billedsensor, som på grund af den beskedne størrelse har gjort det muligt at designe både kameraet og optikken meget kompakt. Og ikke som på Sony NEX, med ganske lille kamerahus og store objektiver, grundet en større billedsensor i APS-C format.

Hurtigere end prof-kameraer
V2 er faktisk hurtigere end spejlreflekser til professionelle, som Nikon D4 og Canon EOS 1D X. Her kan man skyde billedserier på 15 billeder/s, med autofokus (også råfiler), og afspille filmsekvenser i slowmotion, taget med 60 billeder/s for sømløse slowmotion bevægelser. Godt nyt både for action fotografer og børnefamilier, som har besvær med at få bevægelige motiver tilstrækkelig skarpe. Med alt, undtagen de dyreste prof-kameraer. Og Nikon V2.

Overskuelig og brugervenlighed.
Overskuelig og brugervenlighed.

At starte fra scratch har givet Nikon muligheden for at forbedre ergonomien, og det må jeg medgive, at de har haft held med. Et relativt stort gummieret håndgreb og et gummifelt til tommelfingeren på bagsiden gør, at kameraet ligger fortræffeligt i hånden.

Et indstillingshjul er endelig på plads ved siden af et meget tiltrængt programhjul på toppen, og en funktionsknap mærket F på bagsiden gør det muligt at blade igennem og hurtigt ændre de vigtigste parametre. Som lysmåling, fokusmetode, ISO-følsomhed, billedstil og valg af fokuspunkter. Og endelig er det muligt at slå automatisk billedvisning fra, efter at billedet er taget.

LCD-søgeren tænder automatisk, når du løfter kameraet til øjet. Den viser det samme, som skærmen viser, og opløsningen, lysstyrken og farvegengivelsen er god, om end ikke enestående i dagens marked. Nikon har beholdt bevægelsesbillede, hvor man kan tage en kort videosekvens, som afspilles i fire sekunder og ender i et stillbillede. Smart billedvalg findes her også, da kameraet tager 20 billeder, når udløseren er trykket halvt ned, og viser dig de fem bedste efterfølgende.

Flere Nikkor 1 objektiver
Kameraet har fået flere små opdateringer og forbedringer, men jeg er mindst lige så interesseret i billedkvaliteten fra den nye billedsensor og billedprocessor. Zoomobjektiver kender jeg allerede fra testen af J1 og V1, og det er faktisk bland de bedre tilpassede kitzoom i markedet, men det er alligevel tydeligt, at V2 leverer billedkvalitet, som fortjener endnu bedre optik.

Uden et udvalg objektiver er der ingen pointe i at kalde V2 et systemkamera, men Nikon har annonceret flere objektiver til Nikon 1- systemet. Herunder en ny 1,85 mm f1,8, som tilsvarer omtrent 50 mm, når vi taler klassisk 135-småbilledformat.

Nu er der seks objektiver tilgængelig, men Nikon har annonceret yderligere tre, som kommer i løbet af 2013, og da dækker Nikkor 1-optikken et område fra 18 til 270 mm. Fordelt på seks zoomobjektiver og tre med fast brændvidde. Med meget god lysstyrke og 86 mm (tilsv. 135-format) kan det give fin billedvinkel og koncentreret skarphedsdybde.

Desuden er der både tilgængelig og annonceret blitzs, monterbare håndgreb, GPS-modtagere, trådløse wi-fi adaptere, objektivadapter til Nikon spejlrefleksobjektiver, undervandshus, tasker og etuier til Nikon 1 systemet.

Bedre billedkvalitet
Brugervenligheden og funktionsniveauet er ikke det eneste, som er bedre på V2, sammenlignet med forgængeren. Den nye billedsensor leverer bedre opløsning, og billedkvaliteten, særlig op til 1600 ISO, er meget høj. Nikon siger, at billedsensoren ikke har et lavpasfilter, som bruges for at dæmpe moire. Det kan være en grund til, at opløsningen og detaljeskarpheden opleves som god.

Farvegengivelsen er jævnere og har finere tonegraderinger, end jeg har set fra Nikon J1 og V1, og billeddynamikken er forbedret. For de fleste i målgruppen er det næppe kritisk, at billedstøjen er synlig allerede fra 1600 ISO og grovkornet på 3200 ISO. 6400 ISO er kun egnet til småbilleder og ikke egnet til store forstørrelser. Særligt hvis billedet er taget i svagt lys. Da er farvestøjen nemlig vældig synlig.

Trods det, vil jeg ikke sige, at kameraet lider nævneværdig under mængden af billedstøj på høje ISO-værdier. Da skarpheden er god, godt hjulpet af meget hurtig og præcis autofokus, også på videooptagelse, lykkedes man at få et højt antal billeder af god kvalitet

Supert allroundkamera
Nikon 1 V2 er et ypperligt valg for alle, som er i markedet for et lille og let systemkamera, som egner sig til meget, og som er hurtigt nok til at fange, hvad det skal være på hukommelseskortet. At det er nemt at bruge, trods et relativt avanceret funktionsniveau, er et kæmpeplus. Med jævnt hen god billedkvalitet og ekstrem hurtig skudtakt, skal man være meget uheldig for ikke at få skarpe billeder med Nikon V2. Selv om det er et fortræffeligt allroundkamera, kan Nikon D3200 være et bedre køb til 5.000 kroner. For prisen er kameraets største ulempe. Sony NEX-6 koster det samme, er næsten lige så kompakt og hurtigt, men har bedre skærm og søger – og leverer endnu bedre billedkvalitet for pengene.

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv en kommentar

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Nyt kamera til ferien? Tjek vores top 10-liste! Et godt kamera giver dig bedre billeder. Tag et af vores udvalgte med på årets sommerferie.
Nye stabilisatorer fra DJI DJI RS 3 og RS 3 Pro er tilpasset systemkameraer.
Lommeprinter til sommerbilleder Lav dine egne billeder direkte fra app’en og skriv dem ud.
Eksklusivt analogt Leica Hvis du elsker analog fotografering, er Leica M-A Titan måske noget for dig.
Snart bliver Lumix GH6 endnu bedre Med en ny firmware-opdatering kan Lumix GH6 sende video i endnu højere kvalitet til ekstern optager.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend