TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Fujifilm XF 18 mm F1.4 R LM WR

Skarp og fortegningsfri

Fujifilms lysstærke vidvinkel passer perfekt til landskab og arkitektur.

Af / 13/07/2021 - 14:23
Fujifilm XF 18 mm F1.4 R LM WR

Lyd & Billede mener

  • Solid, vejrbestandig, lysstærk og syleskarp vidvinkel uden fortegning eller vignettering. Hvad mere kan man forlange?
  • Fly-by-wire manuel fokus.

Hvis man overvejer at udvide med en vidvinkel til et Fujifilm systemkamera, er mulighederne mange. Bare fra Fuji selv findes der hele otte objektiver med mellem 21 og 35 mm brændvidde, og så har jeg endda ikke medtaget zoomobjektiverne med vidvinkelbrændvidde.

Der findes også en 18 mm f/2.0 – svarende til 27 mm i 35-format – men den blegner totalt ved siden af den nye XF 18 mm f/1.4.

Den nye 18 mm er nødvendigvis en del større end den meget kompakte udgave fra 2012, men her er det ikke bare lysstyrken, som er vildere. Objektivet er langt skarpere, helt ud i kanterne, og er næsten fortegningsfrit med marginal vignettering.

Fujinon XF 18 mm F1.4 R LM WR hedder det, og objektivet er vejrbestandigt, udstyret med blændering og modlysblænde og placerer sig mellem XF 16 mm f/1.4 og XF 23 mm f/1.4.

Selv om det er en del større end 18 mm f/2.0, er en længde på 7 cm stadig kompakt for en så lysstærk vidvinkel, der med en brændvidde, der svarer til 35-formatets 27 mm, giver en langt bredere billedvinkel end en 35 mm, men ikke den samme fortegning, som man kan få på en lysstærk 24 mm.

Annonce

Dermed er det nye 18 mm et utrolig attraktivt objektiv til landskab, arkitektur og gadefoto, men også til astrofotografering og meget andet, hvor en bred billedvinkel kommer til sin ret.

Praktisk med blændering, men den kan ikke indstilles til lydløs. Foto: Lasse Svendsen

Autofokus

Nyere Fuji-objektiver fokuserer langt hurtigere end tidligere generationer. På et X-S10 var autofokus lynhurtig og helt lydløs. Videofotografer behøver ikke, men kan om nødvendigt let vælge at fokusere manuelt. Autofokus følger motivet med silkebløde fokusbevægelser under optagelse. Men den elektronisk styrede fokusring kan opleves som lidt ufølsom og kræver lidt tilvænning.

Skarphed

Det er her, man virkelig spærrer øjnene op. For dem, der kender den ældre 18 mm udgave, vil det være en åbenbaring at se billederne fra det nye 18 mm f/1.4. Skarpheden er i en anden liga, og objektivet er forbavsende skarpt også i kanterne, helt ned til f/1.4. Det bliver endnu skarpere i det smale område mellem f/2 og f/2.8, men man behøver slet ikke at bekymre sig for billedkvaliteten, selv på fuld blændeåbning.

Skarpt helt ud i kanterne og ingen nævneværdig fortegning eller vignettering, selv på blænde f/1.4. Foto: Lasse Svendsen

Vignettering og kromatisk aberration

Man forventer altid en smule vignettering og fortegning på en vidvinkel. Men her er det yderst begrænset. Faktisk langt mindre end fra nogen anden 27-28 mm, jeg har testet, og selv når man fokuserer tæt på – nærgrænsen er makrovenlige 20 cm – er fortegningen minimal.

Der er dejligt nok ikke nogen kromatisk aberration, man må fjerne efterfølgende, men objektivet er følsomt over for strølys, så det anbefales at bruge solblænden og være opmærksom på vinklen mod solen for at undgå en meget synlig ghosting.

Relativt kompakt for en 18 mm f/1.4, men brug modlysblænden. Foto: Lasse Svendsen

Bokeh

Med en så høj lysstyrke som f/1.4 er det altid fristende at fotografere med fuld blændeåbning. Det fungerer ganske glimrende, ikke bare fordi Fuji-objektivet er så skarpt, men også fordi den eftertragtede bokeh-effekt skaber fine, bløde og ret ens cirkler af uskarpt lys i baggrunden.

Konklusion

Det nye Fujinon XF 18 mm f1.4 er et noget nær perfekt objektiv fra Fujifilm. Hvilket er godt lavet, da en vidvinkel med så god lysstyrke sjældent kombinerer så høj og jævn skarphed med stort set fortegnings- og vignetteringsfrie billeder. Vejrbestandigheden er særlig velkommen hos landskabsfotografer, mens den lave vægt og den hurtige autofokus gør objektivet velegnet til gadefoto og rejser. Fuji-objektivet er langt bedre end forgængeren og er blandt Fujis bedste vidvinkelobjektiver til X-kameraerne.

Karakter
Fujifilm XF 18 mm F1.4 R LM WR
Premium

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume

Kan DJI slå GoPro?

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Scroll to Top