TEST: Fujifilm X-H2

Selv om dette kamera ligner et andet kamera på en prik, er det på væsentlige punkter et helt andet værktøj. De ligner hinanden til forveksling, men hvor Fujifilm X-H2S henvender sig til fotografer, der har brug for et kamera med ekstrem optagehastighed og lynhurtig autofokus, er X-H2 uden S kameraet for fotografer, der har brug for ekstremt høj opløsning. Og ikke mindst 8K videooptagelse. 

Med en ny 40 megapixel bagbelyst CMOS-billedsensor er X-H2 det kamera i sin klasse, der har den højeste opløsning. Ikke nok med det, så får du her også mulighed for at fotografere med op til 160 Mp opløsning. 

Mere om det senere, men lad os tage et hurtigt kig på de vigtigste forskelle mellem X-H2S og X-H2. 

Billedsensorerne i begge kameraer har syv-trins stabilisering, og Fujifilms unikke X-Trans farvefilter, men i S-versionen er der tale om en stablet sensorkonstruktion med 26 Mp, som også leverer 4K-video i Apple ProRes-kvalitet. 

Som nævnt er Fujifilm X-H2S rettet mod sport, action og dyreliv, og med en skudtakt på 40 billeder i sekundet er den med autofokus dobbelt så hurtig som X-H2, som klarer 20 billeder i sekundet med en elektronisk lukker – og 1,29x beskæring, 15 billeder i sekundet med mekanisk lukker. Kameraet har i øvrigt en endnu hurtigere lukkertid, med 1/180.000s som den korteste lukkertid. Også helt unikt for et kamera i denne klasse. 

Fujifilm X-H2:

• 40,2 Mp BSI CMOS billedsensor m. X-Trans farveefilter 
• 160 Mp Pixel Shift multishot 
• 8K/30 4:2:2 10-bit internt 
• 8K oversampling til 4K HQ 4:2:2 10-bit 
• 160 minutter optagetid 
• Apple ProRes 422 HQ, 422, 422 LT. 422 Proxy  
• 5-aksers 7-trins billedstabilisering 
• 15 bps skudtakt m. mekanisk lukker 
• 425 fokuspunkter 
• 14-bit råfiler ukomprimeret 
• 1/180.000s elektronisk lukker 
• 80 til 51200 ISO-udvidelse 
• Ny 5,76 Mp OLED-søger 
• Trevejs touch-skærm 
• Omfattende vejrbestandighed 
• CFexpress B + SD UHS II kortpladser 
• 680 billeders batteritid 
• VG-XH batterigreb 
• FT-XH filsender 
• Mulighed for køleblæser (FAN-001) 

 Som du kan se på listen ovenfor, er der mange ligheder mellem de to kameraer, som på overfladen er helt ens. Begge kameraer kan blandt andet bruge Fujis eksterne køleventilator, som monteres på bagsiden af kameraet, til at køle kameraet ned under videooptagelse. Det øger også optagetiden fra 160 til 240 minutter. 

Video fra X-H2

Kameraet kan optage video i 8K/30p fra hele billedfladen, og du kan optage i 8K med oversampling, som giver ekstremt fin 4K-kvalitet (HQ), og 4K-video kan optages med maks. 60 fps. Den har også 6,2K/30p-video i 16:9-format, samplet fra 8K, hvis du har brug for en lidt højere videoopløsning end 4K. Kameraet understøtter naturligvis Apple ProRes HQ 422. 

Al denne filkvalitet er guld værd i efterbehandlingen, og fotografen kan vælge F-Log2, som ifølge Fuji giver 13-trins dynamik. Lidt mindre end de 14 trin, X-H2S klarer. Der er også en lille forskel på rolling shutter i S-udgavens favør. Det betyder dog ikke, at X-H2 er plaget af rolling shutter. Det meste af tiden er der ingen problemer. Jeg lagde mest mærke til det ved optagelser af helikoptere, hvor man kan se, at rotorbladene fremstår buede, når de roterer med fuld gas. 

Bruger du en ekstern optager og ikke gemmer på et CFexpress B- eller SDXC-kort i kameraet, kan du streame 8K via HDMI i ProRes Raw, f.eks. til en Atomos Ninja-optager. 

Hastighed

Kameraet matcher ikke hastigheden i S-versionen, men en optagelseshastighed på 15 bps er meget respektabelt for et kamera med en 40 Mp billedsensor. Heldigvis så det ud til, at autofokus kun havde få problemer med at følge med, selv med 20 bps og en elektronisk lukker. Det var i hvert fald ikke noget problem at få skarpe billeder af biler, fly eller de førnævnte helikoptere, med 15 og 20 bps skudtakt. 

Ligesom på X-H32S kan du vælge zonebaseret fokus, hele billedområdet eller et enkelt fokuspunkt. Og du kan vælge mellem et udvalg af motivbaserede autofokusprogrammer, fugle, dyr, biler, cykler, motorcykler og tog. 

Samme brugeroplevelse som med Fujifilm X-H2S

Udvendigt er der som sagt ingen forskel mellem X-H2S og X-H2. Du får et kamera med omfattende vejrbestandighed, og præcis samme layout med to indstillingshjul, et foran udløserknappen og et over tommelfingergrebet bagpå. Programhjulet til venstre for den nye søger – også her uden black-out ved serieoptagelser – har de samme syv foruddefinerede indstillingsbanker: C1 til C7. Kameraet har naturligvis Fujifilms anerkendte udvalg af filmsimuleringer af emulsionsfilm. Astia, Provia, Eterna osv. 

Den har også den samme vipbare touch-skærm og statusskærmen på toppen, som vi kender fra X-H2S. 

Grebet er det samme her, et større og bedre formet greb, der fungerer bedre ved brug af en større telezoom, såsom XF 50-140mm f2.8 eller den større XF 150-600mm f5.6-8. Kameraerne kan bruge det samme lodrette greb, VG-XH, med plads til to ekstra batterier. Det forlænger batterilevetiden fra 680 eksponeringer til over 1.600 eksponeringer. 

Billedkvaliteten fra Fujifilm X-H2

Du mærker ikke den store forskel, hvis du går fra en X-H2S til en X-H2. Begge opleves lynhurtige, med en autofokus, der klæber til motivet og vægrer sig ved at slippe. Skudtakten er naturligvis højere på S-versionen, men du får synligt bedre opløsning i filerne fra X-H2. Zoomer du ind i Photoshop på et billede taget med for eksempel den nye XF 56 mm f1.2 R WR, står skarpheden og opløsningen ikke tilbage for filkvaliteten på en Sony a7r IV eller en Nikon Z9. 

Den er faktisk bedre. 

Men med højere pixeltæthed øges også risikoen for billedstøj. Et område hvor Nikon-kameraet er de fleste overlegen, men der er ingen større forskelle på billedfiler fra de to kameraer, med 6400 ISO-følsomhed og taget i svagt lys. Der er lidt større korn i billedstøjen i de mørkeste dele af filerne taget med X-H2, men forskellene er ikke store, før man når op på 12800 ISO eller højere. 

Fujis billedprocessering er ligesom mange andre producenters gradvist forbedret gennem årene. Dybden af billeddynamikken er enestående her, og kameraets farvegengivelse er skræmmende lig – læs: så god som – Fujis mellemformatkameraer i GFX-serien. Tag hudtoner, der ser mere naturlige ud fra X-H2 end fra noget andet kamera i Fujis X-serie. Grønne blade eller røde biler gengives med en dybde, mange vil forbinde med netop mellemformatkameraer, uanset om vi taler analogt eller digitalt. 

Med mulighed for op til 160 Mp kan fotografer, der har brug for ekstrem opløsning, udtrække endnu skarpere detalje-gengivelse. Rent teknisk er det ikke noget nyt, andre gør det samme, og her er det også billedstabilisatoren i kameraet, der gør jobbet. Fuji kalder det Pixel Shift Multi Shot, og det er lavet med 20 billeder, der tages ved at flytte billedsensoren en halv pixel mellem hvert billede, til en fil, der skal importeres i Pixel Shift Combiner, software til PC og Mac, som kan downloades gratis. 

Udover en markant bedre detaljeskarphed sikrer denne metode også bedre farvedybde i billederne. 

Fujifilm X-H2 konklusion

Hvor Fujifilm X-H2S er blandt de fedeste kameraer til sportsfotografer, er X-H2 uden S et af de bedste kameraer til landskabs-, portræt-, bryllups-, mode- og produktfotografering. Blandt andet. Det er også det billigste systemkamera med 8K-video i professionel kvalitet og et af de bedste, vi har testet med oversampling af 8K til 4K-filer. Ligesom med X-H2S er det enormt tilfredsstillende at fotografere motiver i bevægelse med. Autofokus og den høje skudtakt giver fotografen endnu flere skarpe billeder, og sammen med en klasseførende opløsning og farvegengivelse er der måske alligevel ikke så mange, der ønsker et full-frame-kamera.