Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Canon RF 24-105 mm F/4L IS USM

Nyttig kvalitetsoptik

Det nye Canon-systems kitzoom er det perfekte allround-objektiv.

Skrevet af / 11/01/2019 - 15:06
Canon RF 24-105 mm F/4L IS USM
Lasse Svendsen

De fleste kameraer kan leveres med et objektiv. Et såkaldt kitobjektiv. Det gælder også Canons nye spejlløse systemkamera, EOS R, men de associationer, man måtte have til kitobjektiver som lyssvage og ringe zooms i plast, forsvinder hurtigt her.

Den røde ring omkring spidsen afslører, at objektivet hører til Canons L-serie. Som er de dyreste objektiver, de laver.

Canon RF 24-105 mm f/4L IS USM er et aldeles fremragende kitobjektiv, der er lysstærkt nok og ikke mindst skarpt nok til at passe perfekt til EOS R. Zoomobjektivet ligner meget Canons fine EF 24-105 mm f/4L IS II USM, og der er også mange ligheder, hvad den optiske konstruktion angår.

RF-versionen, der kun passer til EOS R, har et ekstra linse-element – 18 i alt – og en ekstra blændelamel for blødere tegning af uskarpe områder samt bedre antirefleksbehandling og mere avancerede linse-elementer. Bl.a. asfæriske og UD-elementer (Ultra Definition).

Optisk billedstabilisering

Objektivet er velegnet til alle former for fotografering. Brændvidderne fra 24 mm vidvinkel til 105 mm tele rækker til alt fra landskaber til portrætter og bryllupsfoto, og er ypperligt på rejser. Det er også vejrbestandigt og har fem trins optisk billedstabilisering. Det kan tåle både dårligt vejr og hektisk actionfotografering, og stabiliseringen giver fotografen mere at trække på, når lysmængden falder.

Ud over zoom- og fokusring har det også en ekstra ring, der bl.a. kan bruges som blændering.

Autofokus

Canon har valgt en såkaldt Nano USM-fokusmotor, som er hurtig og støjsvag, og med EOS R er autofokus lynhurtig i godt lys, men samspillet svigter lidt ved video-optagelse i dårligt lys. Følgefokus i godt lys er derimod meget hurtig og præcis, og gør objektivet velegnet til sport og action.

Ydelse

Fokus, skarphed, kontrast, fortegning, strølys og fejlbrydning er under kontrol på Canon-zoomen. Den har synlig, men ikke generende tøndeformet fortegning på 24 mm. Her er det også synligt, at blænde f/4.0 giver lidt vignettering. Ikke meget, og mens fortegningen ikke forsvinder, forsvinder vignetteringen fra blænde f/5.6. Skarpheden er rigtig god, især fra 35 mm til 105 mm, og hovedsagelig mellem f/5.6 og f/16.

Der er lidt diffraktion fra f/11, og herfra til f/22 falder skarpheden lidt. Det er dog virkelig godt for en zoom af denne type. Man kan se lidt kromatisk aberration i kanterne, men her hjælper det at blænde ned.

Konklusion

Canons kitzoom til RF-systemet er ikke bare det oplagte valg, det er også et rigtig godt valg. Skarpheden og kontrasten er høj på alle brændvidder, objektivet fokuserer hurtigt og stille, og det er velbygget og relativt kompakt. Lidt fejlbrydning og fortegning (på 24 mm) trækker selvfølgelig ned, men der er altid noget at sætte en finger på i en zoom af denne type.

Karakter
Canon RF 24-105 mm F/4L IS USM

Lyd & Billede mener

Høj og jævn skarphed, god rækkevidde, solidt og vejrbestandigt, støjsvag autofokus. Fortegning på vidvinkel, lidt fejlbrydning i kanterne.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Nikons Z8 opfylder manges drømme

Scroll to Top