TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Sonys nye storskærme bruger Mini-LED

Sony introducerer MiniLED-teknik på deres bedste LCD-skærme for 2022, Bravia Z9K og X95K!

Af / Opdateret: 11/04/2022 - 09:48 // Først publiceret: 05.01.22
Sonys nye storskærme bruger Mini-LED

Opdateret …

Sony har gjort sig ekstra bemærket på CES-messen ved bl.a. at introducere deres allerførste QD-OLED-TV. Men ud over nyhederne på OLED-fronten har de også sørget for at opgradere deres bedste LCD-skærme, Z9K og X95K. Disse toppmodeller bliver arvtagerne til Z9J og X95J, som vi testede med godt resultat i 2021.

Blandt de største nyheder er, at Sony nu (omsider) tager den eftertragtede Mini-LED-teknologi i brug i selve bagbelysningen på LCD-skærmene. Derudover kommer X90K – en arvtager til den populære gaming-skærm X90J – men den må fortsat klare sig med den almindelige LED-type.

Opdatering 11. april: Sony Nordic har nu offentliggjort de danske priser på nogle af LCD-modellerne. Se priserne sidst i artiklen!

Mini-LED-TV fra Sony

Mini-LED-teknologien er baseret på mikroskopiske lysdioder, som bare er en brøkdel så store som almindelige LED-lys. Dermed bliver der også plads til langt flere lyskilder for en given skærmstørrelse, noget, der åbner for en mere præcis lyskontrol, højere lysstyrke og bedre kontrast.

Annonce

TCL var blandt de første producenter, der introducerede Mini-LED, og både Samsung og LG fulgte efter på deres topmodeller sidste år, under varemærkerne Neo QLED og QNED. Sony holdt derimod fast i at bruge en mere traditionel LED-bagbelysning og måtte derfor klare sig med færre dæmpningszoner og generelt en lidt mere grovkornet bagbelysning end konkurrenterne.

Det ændrer sig i år. Både 8K-modellen Z95K og 4K-topmodellen X95K bruger Mini-LED bagbelysning. Kombineret med videoprocessoren Cognitive XR, der tager sig af bildebehandlingen, lover de et både krystalklart, farvestrålende og kontrastrigt billede.

Sony hævder selv, at Mini-LED bagbelysningen vil give væsentlig færre haloer (omrids) rundt om lyse objekter på mørk baggrund, også kendt som blooming. Men kun hvis det styres rigtigt, vel at mærke! Det er angiveligt noget, deres billedingeniører har arbejdet særligt med på 2022-modellerne, og det er måske grunden til, at det har taget lidt ekstra tid? Billedprocesseringen XR Backlight Master Drive skal give ekstra præcis kontrol over bagbelysningen og tager bl.a. hensyn til formen på objekter, når den skal styre de mange tusind dæmpningszoner. Det bliver spændende at se, hvordan lysfordelingen bliver i praksis, og hvordan Sony-skærmene klarer sig mod konkurrenterne i high-end-klassen.

Sony-skærmene har ellers mange af de samme funktioner, som vi kender fra 2021-modellerne, deriblandt brugerfladen Google TV og lydløsningen Acoustic Multi-Audio med ekstra højttalere, som bidrager til en mere præcis placering af lydeffekterne. Fødderne kan justeres for at få plads på smallere bord, og skærmen kan hæves for at give plads til en soundbar under den. Man kan også parre TV’erne med et af Sonys lydsystemer – f.eks. soundbaren HT-A7000 eller surround-systemet HT-A9 – og bruge dem i kombination med skærmens indbyggede højttalere.

Sony har også set sit snit til at udskifte den lidt klodsede fjernbetjening fra 2021-modellerne. Z9K og X95K får en premium-udgave med børstet metalfront og bagbelyste knapper, mens X90K får en lidt enklere plastvariant. Begge fjernbetjeninger er skrumpet væsentligt – de er angiveligt 36 procent mindre og har nu kun 25 knapper, mod 49 på forgængerne. Sony har erstattet talknapperne med hurtigtaster.

Bravia Cam

En anden ny kuriositet, der bliver tilgængelig på 2022-modellerne, er webkameraet Bravia Cam. Det følger med i æsken på flagskibsmodellerne, men kan også købes som ekstraudstyr til de billigere udgaver. Bravia Cam får flere interessante funktioner, deriblandt bevægelseskontrol og selvfølgelig videochat. Men det kan også bruges til at optimere billed- og lydkvaliteten i forhold til omgivelserne. Det bliver interessant at teste, hvor effektivt disse funktioner fungerer i praksis.

CMU BC1M zoom up 2 on WW 1920x1280 2
Flere af Sonys 2022-modeller kan udstyres med webkameraet Bravia Cam. (Foto: Sony)

Sony Bravia Z9K

Z9K 1920x1080 3

Sonys nye flagskib blandt LCD-modellerne bliver 8K-skærmen Z9K. Den kombinerer 8K-opløsning (7680 x 4320) med Mini-LED-bagbelysning og videoprocessoren Cognitive XR. Den bliver tilgængelig i skærmstørrelser på 75 og 85 tommer.

Sony Bravia X95K

X95K 1920x1080 4

Toppmodellen blandt 4K-skærmene bliver Bravia X95K. Den bliver tilgængelig i skærmstørrelserne 65, 75 og 85 tommer.

Sony Bravia X90K

X90K 1920x1080 5

Premium-modellen X90K må klare sig med en mere konventionel LED-bagbelysning, men er til gengæld udstyret med Sonys bedste XR-videoprocessor. X90K bliver tilgængelig i skærmstørrelser på 55, 65, 75 og 85 tommer.

Pris og tilgængelighed

Sonys 2022 LCD-modeller (X95K, X90K m.fl.) har officiel salgsstart den 16. maj. 8K-modellen Z9K forventes senere.

Opdatering 11. april: Sony Nordic har nu offentliggjort de danske priser for X90K- og X95K-modellerne.

  • Sony XR-55X90K (55″): 12.000 kr.
  • Sony XR-65X90K (65″): 15.000 kr.
  • Sony XR-75X90K (75″): 20.000 kr.
  • Sony XR-85X90K (85″): 30.000 kr.

 

  • Sony XR-65X95K (65″): 28.000 kr.
  • Sony XR-75X95K (75″): 38.000 kr.
  • Sony XR-85X95K (85″): 52.000 kr.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Bedste Black Week-tilbud på TV

Blindtest af OLED-TV'er

TCL med største TV-udstilling nogensinde

Black Week? Køb ikke et nyt TV, før du har læst dette

LG OLED T hædret af TIME Magazine

LG præsenterer ny målemetode for farveforskel

Gigantisk Samsung-TV ventes i 2025

Samsungs nye TV-funktion bruger generativ AI

Moderne kunst til The Frame

Prisrekord for et 100-tommer TV?

Philips fejrer 20 år med Ambilight og lancerer nyt flagskibs-TV

Ku' det friste med et "gennemsigtigt" OLED-TV?