Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Philips OLED vinder designpris

Den nye topmodel OLED+908 har fået en Red Dot Design Award.

Skrevet af / 12/04/2023 - 17:58
Philips OLED vinder designpris

Philips’ OLED-skærme er kendt for deres fremragende billedkvalitet, stemningsfulde Ambilight-belysning og sidst, men ikke mindst, slanke og lækre design. Nu har de modtaget en pris i lige præcis sidstnævnte disciplin: 2023-modellen OLED+908 er netop blevet tildelt en Red Dot Design Award, det samme gælder flere andre Philips-produkter.

blank
Philips OLED+908 fås i 55, 65 og 77 tommer. (Foto: Philips/TP Vision)

Philips OLED+908 vinder Red Dot Design Award

Red Dot Design Award blev stiftet i 1955 og er en internationalt anerkendt pris for godt produktdesign, som hvert år uddeles i en række forskellige produktkategorier. Juryen består af 50 uafhængige designspecialister, som lægger vægt på funktionalitet, ergonomi og innovation.

Philips OLED+908 er stadig en dugfrisk model, som endnu ikke er kommer på butikshylderne (forventes til efteråret 2023), men vi fik et smugkig ved Philips’ præsentation tidligere i år.

Læs også Philips viser nye OLED-TV'er i Amsterdam Philips har flere spændende TV-modeller på vej i år, heriblandt en ny OLED-topmodel med MLA-teknologi og blændende lysstyrke.

Philips-modellen fås i skærmstørrelserne 55, 65 og 77 tommer med de nyeste ’MLA’ OLED-paneler fra LG Display – samme type som bruges i flagskibsmodellen LG OLED G3, som vi har testet for nylig.

Læs også LGs nye OLED-flagskib sætter høj standard LGs nye 2023-model OLED G3 har netop været på testbordet. Kan vi allerede have fundet årets bedste TV?

Derudover har OLED+908 det velkendte Ambilight-omgivelseslys og på undersiden en integreret soundbar fra Bowers & Wilkins, beklædt med uldstof fra danske Kvadrat. Skærmen har en drejbar aluminiumsfod, mens den ergonomiske fjernbetjening har bakbelyste knapper, som gør dem lettere at se i ‘biografmørket’.

Udover OLED+908 vandt hovedtelefonerne Philips Fidelio L4 og hørepropperne Fidelio TWS og A5580 True Wireless alle Red Dot Awards for produktdesign.

Læs også Nye Philips-hovedtelefoner til sport, stilhed - og søvn Philips Sound lancerer to nye Fidelio-modeller, to sports-hovedtelefoner, samt de første søvnhovedtelefoner.
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Sagde du 8K? Denne her har 16K!

Bang & Olufsen lancerer sit største TV nogensinde

Samsung MicroLED: Blændende billedkvalitet, men det koster ...

Smugkig på TCL's nye TV'er i Stockholm

Har du råd til denne?

TCLs 2023 TV-modeller er lige straks klare i Norden

Scroll to Top