Kommentar

Moderne TV’er har et problem

Ethernet-kablet er ofte den idiotsikre løsning på stabil netværkstilslutning. Men nutidens smart-TV’er kan give problemer.
forfatter
Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

En dag, da jeg sad og så EM i fodbold, fik jeg det problem, at TV-billedet laggede, og buffer-symbolet begyndte at stå og køre. Dér sad jeg med en fodboldkamp i krystalklar 4K-opløsning via norsk TV2 Play, men med irriterende pauser. Da jeg skiftede til andre kanaler, var problemet væk. Fejlen måtte være, at 4K-udsendelsen tog for meget båndbredde, tænkte jeg.

Derhjemme har jeg internet med Gigabit-hastighed og et seriøst mesh-netværk, så det burde ikke være det. Fra sofaen har jeg ca. 500 Mbit/s, når jeg tjekker med Speedtest på mobilen. Mere end nok til at streame hvad som helst og downloade hvad som helst.

Hvad pokker er mesh? Forventningen om, at dine trådløse devices bare fungerer, indfries kun med et ordentligt mesh-netværk.
Mesh maskenett spread

Jeg tænkte, at der måtte være en uoverensstemmelse mellem TV’et – et LG OLED48CX – og det trådløse netværk, og koblede et Ethernet-kabel (LAN) til. TV2 Play laggede stadig, alt andet fungerede fint. Ingen forskel dér, altså. Men nu vidste jeg i det mindste, at jeg havde den mest stabile forbindelse, nemlig med kabel. Eller …?

Ethernet-stikket bag på bag nutidens smart-TV’er understøtter kun 100 Mbit/s.

Ethernet langsommere end Wi-Fi

Netop i dette tilfælde viste det sig, at det faktisk var norsk TV2’s streaming-tjeneste, der var problemet. Men jeg lærte alligevel noget interessant undervejs.

Lidt fejlsøgning og tjek af internethastigheden med en app på TV’et viste nemlig, at kablet gav mig 100 Mbit/s, mens jeg fik tre gange højere internethastighed med Wi-Fi! En temmelig stor forskel – og i modsat favør, end hvad jeg havde forventet. Man skulle tro, at kablet gav den højeste hastighed.

Ikke Gigabit

Der står ikke noget om Ethernet-hastigheden i TV’ets specifikationer. Derfor måtte jeg google lidt, og via diverse fora fandt jeg ud af, at man faktisk kun får 100 Mbit/s via kablet LAN. Uanset om TV’et er fra LG, Sony eller Samsung (som er de tre mærker, jeg tjekkede), har ingen af dem Gigabit-hastighed på Ethernet-stikket.

Det er lidt underligt, al den stund internettet bliver stadig hurtigere, og i dag er Gigabit LAN-porte nærmest standard. Bare ikke på TV’er.

Men er det et problem?

Hurtigt nok for de fleste

Det er ikke noget problem for folk, der bruger TV’et til at se lineært indhold eller streame fra streaming-tjenester. Hverken Netflix, Disney+ eller andre kræver mere end 25 Mbit/s for at levere fuld kvalitet på deres 4K-indhold. Og selv om man har rippet en 4K Blu-ray-film til en netværksharddisk, kan man fint klare sig med TV’ets 100 Mbit/s på Ethernet-porten.

Ethernet-porten understøtter ikke Sonys streaming-tjeneste Bravia Core i højeste kvalitet. (Foto: Sony)

Problemerne opstår

Men særlig fremtidssikkert er det ikke. Et eksempel er Sonys streaming-tjeneste Bravia Core, der tilbyder video i ægte Ultra HD Blu-ray-kvalitet. Den har en bitstrøm på op til 80 Mbit/s og kræver så en internethastighed på minimum 115 Mbit/s. Selv ikke nye Sony-TV’er, der understøtter tjenesten, har en hurtig nok Ethernet-forbindelse til det!

Konsekvensen er, at man må bruge Wi-Fi. Så er det ikke nok med et hurtigt abonnement; man skal også have en router af høj kvalitet – og god “sigtbarhed” fra router til TV. Og desuden være forberedt på, at internettet kan opføre sig ustabilt fra tid til anden. Sådan er det bare med trådløst internet.

Står ikke distancen

Hvis flere streaming-tjenester følger Sonys eksempel i fremtiden, er det surt at vide, at nutidens TV’er ikke står distancen. Det lille stik burde have haft Gigabit-hastighed for længe siden. Det er ikke nogen ny standard; den blev udviklet allerede i 1999 og har været almindelig på laptops og PC’er i hvert fald de sidste ti år. Så hvorfor ikke på TV’er?

Når vi ved, at streaming af TV og video stod for en stor del af internetkapaciteten under pandemi-nedlukningen, er det ret mærkeligt at sætte en bremseklods på Ethernet-hastigheden. Jeg kan ikke tro, at der er noget særligt at spare her.

8K-videokvalitet på YouTube kræver heldigvis kun 50 Mbit/s. (Foto: Audun Hage, L&B)

Hvad med 8K?

Det kan også blive et problem ude i fremtiden, når højere billedfrekvens og/eller opløsning bliver almindeligt. Hvis man har et 8K-TV og vil streame 8K-indhold fra YouTube, har det i dag en bitstrøm på omkring 50 Mbit/s. Det fungerer fint på TV’er med kablet internetforbindelse. Men det er som sagt i dag.

Hvad hvis indholdsleverandørerne i billedkvalitetens navn øger bitstrømmen i fremtiden? For hvis du troede, at moderne 8K-TV’er har Gigabit LAN, så må du tro om igen. Også dér ser der ud til at være et brat stop ved 100 Mbit/s.

Egenproduceret indhold

Er du en af dem, der skyder hjemmelavede videoer med et ordentligt videokamera og gemmer i højeste kvalitet? Well, hvis du vil streame dem fra netværksharddisken til TV’et, kan det give problemer.

Mange kameraer kan nemlig filme video med både to og fire gange så høj kapacitet som TV’ets Ethernet-stik (dvs. 200-400 Mbit/s). Jeg ved, at jeg tilhører en lille gruppe, men jeg er langtfra alene om at filme i denne kvalitet, da der er flere, der ønsker den højest mulige kvalitet på video før redigering.

Hvis man af diverse årsager vil streame disse videoer til TV’et fra en netværksharddisk, bliver Ethernet-porten på TV’et en flaskehals. Løsningen er så Wi-Fi, men selv med et topmoderne mesh-netværk vil man hurtigt opleve, at der er få steder i huset med så høj hastighed. Selv hvis internetleverandøren tilbyder det.

Hvis du skyder dine egne videoer i høj kvalitet, vil du få problemer med at streame dem over netværket. (Foto: Geir Gråbein Nordby, L&B)

Heldigvis et marginalt problem – indtil videre

At nutidens smart-TV’er har langsommere Ethernet-porte end trådløs Wi-Fi, er underligt. Det er blevet almindeligt med Gigabit-hastigheder på denne port i dag, så hvorfor skal det være anderledes på TV’er?

For nuværende er det ikke særlig relevant for de fleste af os. Selv de streaming-tjenester, der tilbyder den højeste videokvalitet, begrænser bitstrømmen til ca. 20 Mbit/s. Undtagelsen er som nævnt Sony Bravia Core, der runder 80 Mbit/s, hvilket igen kræver 115 Mbit/s båndbredde for at sikre en stabil transmission. Det er mere, end man får med nutidens Ethernet-tilslutning, og problemet gælder altså også de Sony-TV’er, som tjenesten er lavet til.

Og vi ved af erfaring, at når én aktør først har bestemt sig for at øge kvaliteten på indholdet, så er det kun et spørgsmål om tid, før andre følger efter. Og så er det ret nederen at vide, at ens ellers glimrende TV pludselig virker forældet.

Wi-Fi duer, men …

Nu kan problemet ganske vist omgås med en hurtig Wi-Fi-forbindelse. Men det stiller ekstra store krav til kvaliteten – og placeringen – af routeren. Desuden er det smart at bruge kabel, hvor man kan, for at holde det trådløse netværk så fri for støj som muligt. Og på noget så stationært som et TV er kabel afgjort at foretrække.

Det er selvfølgelig kun et spørgsmål om tid, før TV’erne får Ethernet-porte med Gigabit-hastighed. Men de burde altså have haft det for længe siden, frem for at det bliver morgendagens salgsargument.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Nå, har TV2 Norge, den slags problemer??? Jeg har fuldstændig opgivet TV2 Danmark og, kunne lige så sætte mig til at, se på vaskemaskinen, den kører da modsat ind imellem og rigtig hurtigt til sidst ……

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.