Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Beovision Contour: Kompakt OLED-TV fra Bang & Olufsen

Nu vil B&O også være med i 48 tommers klubben!

Skrevet af / 20/11/2020 - 22:54
Beovision Contour: Kompakt OLED-TV fra Bang & Olufsen

Beovision Contour er Bang & Olufsens første OLED-TV i den nye skærmstørrelse 48 tommer. Efter at LG Display præsenterede deres første 48 tommers OLED-panel, har både LG selv, Sony og Philips lanceret egne 48 tommers OLED-varianter, og nu er det så B&O’s tur. Det vil nok blive et hit der, hvor det ikke er pengene, det kommer an på, men snarere hvor meget plads man vil lade TV’et fylde …

(Foto: Bang & Olufsen)

48″ OLED med eksklusiv lyd og udformning

Beovision Contour bruger som udgangspunkt samme opskrift som tidligere Beovision-modeller, hvor billedpanelet er hentet fra LG Display, mens fabrikken i Struer selv står for design, lydgengivelse og fjernbetjening. Men i Contours tilfælde er de gået mere drastisk til værks og har givet OLED-skærmen en total udvendig make-over, komplet med indramning og det hele.

Beovision Contour har et eksklusivt design, hvor OLED-panelet er omgivet af en smal aluminiumramme kombineret med en integreret højttalerløsning på undersiden.

Resultatet ser umiddelbart lovende ud: Beovision har et typisk B&O-look, der minder meget om klassikeren Beovision 11. Det har fået en ramme i børstet aluminium, som kan leveres i tre forskellige udførelser: Sort, sølv og guldanodiseret. Højttalerfronten fås med enten stof eller egetræslameller.

 

B&O har også lagt vægt på, at TV’et skal være let at placere diskret: Det kan monteres direkte på væggen via et særligt vægbeslag, på et TV-møbel eller på en specialdesignet, drejelig gulvstander i aluminium, hvor der også er lagt til rette for skjult kabelføring.

Da det er baseret på en velkendt LG-model (OLED48CX), kan B&O’s nye TV prale af en masse aktuelle funktioner, inklusive HDMI 2.1, understøttelse af Dolby Vision og Dolby Atmos-lyd, indbyggede apps som Disney+ og meget andet.

Beovision Contour har desuden fået en kraftfuld lydpakke med 11 højttaler-enheder og tilhørende forstærkere. Det inkluderer også fire 4 tommers bas-enheder, der skal sørge for dyb basgengivelse ned til 30 Hz. Ifølge B&O er højttalerløsningen baseret på den, der allerede findes i soundbaren Beosound Stage.

Beovision Contour fås med vægbeslag, bordfod eller gulvstander. (Foto: Bang & Olufsen)

Pris og tilgængelighed

Beovision Contour koster 39.999 kroner inklusive vægbeslag og bliver tilgængeligt hos Bang & Olufsen-forhandlere her i november.

Bang & Olufsen Teknisk Forum har taget en længere snak med kreativ direktør Kresten Bjørn Krab-Bjerre og produktchef Ole Moltsen fra B&O om den nye Beovision-model i videoen nedenfor:

 

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TCL's 163" X11H demonstreret i Kina

Nu kender vi priserne på årets nye OLED-TV fra LG

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

Nu i butikkerne: TCL X955-serien

0
Lyd & Billede
Scroll to Top