Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Beovision 11 er B&O’s nye flagskib

Fladskærms-tv og god lyd er to begreber, der normalt ikke hører hjemme i samme sætning. Men Bang & Olufsen vil det anderledes.

Skrevet af / 10/10/2012 - 19:00
Beovision 11 er B&O’s nye flagskib

Verdenspressen var inviteret til København og blev ovenikøbet fløjet i helikopter fra hotellet til DR Byen, hvor den stort anlagte lancering af B&O’s tv-topmodel, Beovision 11, fandt sted her til aften.

Som navnet antyder, er der tale om den 11. model i Beovision-serien, som siden begyndelsen med lanceringen af Beovision 1 i 2000 har satset på at kombinere et flot tv-billede med lyd af høj kvalitet i én og samme pakke.

Og selv om Beovision 11 skam også byder på nyskabelser – i hvert fald i B&O’s regi – som 3D og smart-tv, så var det ved præsentationen meget tydeligt, at det er for de gamle B&O-dyder – god lyd og godt design – at man skal værdsætte også det nyeste skud på Beovision-stammen.

BeoVision 11 er således udstyret med en ¾” diskant-enhed, en 2″ mellemtone-enhed og en kraftfuld 4″ bas-enhed i venstre og højre kanal i hver af de indbyggede højttalere, som er placeret på fjernsynets forside under skærmen.

Hver af de seks højttaler-enheder forsynes af deres egen dedikerede ICEpower-forstærker med 32 watt og er installeret i trykkamre med gummibøsninger for at ophæve vibrationer i tv’et. En avanceret, ny digital signalbehandlingsalgoritme fører det hele sammen og skifter mellem de dedikerede lydindstillinger alt efter tv-genre: musik, sport, drama, film osv.

Ønsker man mere, indeholder BeoVision 11 et komplet digitalt surround-modul, der anvender op til 12 lydkanaler ved hjælp af Bang & Olufsens TrueImage-algoritme, som håndterer upmixing og downmixing af lydsignaler efter antallet af lydkanaler i det indgående signal og højttalere i opsætningen.

Billedet er også pænt

Kernen i tv-delen er en ny videoplatform, som styrer den 200 Hz LED-baserede LCD-skærm med glanspolarisator – i både 2D og 3D. Det tosidede LED-backlight har 1,5 D local dimming, som øger kontrasten i 2D-billeder. Digital støj og bevægelsessløring reduceres og giver et naturtro billede, selv ved ringe eller krævende videomateriale.

Med BeoVision 11 introducerer Bang & Olufsen desuden en række nye billedfunktioner, herunder 360° Automatic Picture Control, som registrerer lysforholdene i rummet – ikke kun foran skærmen, men også bag den og til siderne – og justerer lysstyrke og kontrast derefter.

Forbindelser og placeringsmuligheder

BeoVision 11 understøtter DLNA, en teknologi, som gør det muligt at streame musik fra en smartphone eller film fra et NAS-drev. Derudover har det trådløs internetforbindelse på 2,4 eller 5 GHz samt et Ethernet-stik til software-opdateringer, to USB-stik, tre stik til styring af op til seks eksterne enheder og seks HDMI-stik. Sidst, men ikke mindst bliver Apple-tilhængerne glade for den dedikerede Apple TV-plads i tv’ets kabinet.

BeoVision 11 har fire placeringsmuligheder. I de rum, hvor en bevægelig skærm er bedst, er den motoriserede gulvstand eller det diskrete motoriserede vægbeslag den oplagte løsning. Begge styres via fjernbetjeningen. Et manuelt vægbeslag eller en staffelistand er også en mulighed.

Pris og tilgængelighed

BeoVision 11 fås i skærmstørrelserne 40”, 46” og 55”. Frontstoffet fås i seks farver, mens rammen fås i sølv eller sort og bagkabinettet i sort eller hvid.

Sælges kun i Bang & Olufsen butikker fra 11. oktober 2012. Vejledende priser fra:

BeoVision 11 i 40″: 46.996 kr.
BeoVision 11 i 46″: 59.995 kr.
BeoVision 11 i 55″: 79.995 kr.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

Nu i butikkerne: TCL X955-serien

Smugkig på Samsungs 2024 TV-modeller

LG: Vores OLED TV'er er de bedste til film

0
Lyd & Billede
Scroll to Top