Ny musiktjeneste analyserer sangene

En japansk musiktjeneste giver dybere indsigt ind i strukturen og rytmen i sange.

Den japanske tjeneste Songle analyserer musikspor, som ligger på nettet og afdækker deres akkorder, rytmer, melodier og repetitioner. Du kan se strukturen af en sang og hoppe umiddelbart til refrænet, hvis det ønskes. Søg efter musik baseret på akkorder, rytmer og melodistruktur, som for eksempel alle sange med akkordmønsteret D, A og G. Sangens kerneelementer bliver enkelt visualiseret.

Dette er et udstillingsvindue for aktiv musiklytning, siger grundlægger af Songle, Dr. Masataka Goto, leder af Media-integreringsgruppen på informationsteknologisk afdeling ved japanske Advanced Industrial Science and Technology (AIST).

I årevis har man forsøgt at komme ind i musikkens struktur, således at man kan lave lydbaserede fingeraftryk, blandt andet for at hjælpe til med at automatisere anbefalinger til lytteren – den hellige gral indenfor musikhandel. Musikere kan desuden bruge dette til at blive inspireret i deres egen sangskrivning. Bare pas på – vejen er kort fra inspiration til plagiat!

Tjenesten fungerer ved at brugeren sender links til spor, som ligger på nettet, og Songle analyserer dem i løbet af 5-10 minutter og lagrer derefter metadataene i deres database. Selve musikken bliver derimod ikke kopieret. Tjenesten, som blev lanceret i Japan i august, har analyseret omkring 80.000 sange indtil videre.

Songle har en integrerbar afspiller, som kan bygges ind i den website, som indeholder en sang. Her vises lydstrukturen grafisk. Lytteren kan også lave deres egne rettelser til analyserne og dermed øge nøjagtigheden.

Tjek for eksempel Aerosmiths ”Back in the Saddle”.

Kilde: Wired.com, songle.jp

Les videre
Exit mobile version