Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Neuralink får FDA-godkendelse til forsøg med mennesker

Elon Musks firma Neuralink må gå videre med deres hjerne/computer-interface i mennesker.

Skrevet af / 31/05/2023 - 21:07
Neuralink får FDA-godkendelse til forsøg med mennesker

Virksomheden Neuralink udvikler BCI (brain-computer interface) enheder, der skal indopereres i hjernen. Det er en grænseflade, der gør det muligt for teknologiske implantater at kommunikere direkte med nerveceller i hjernen. Traditionelt har det været brugt til diagnose, eller til at styre proteser.

Men Elon Musk har meget mere vidtrækkende planer. Han mener, at den teknologi, Neuralink udvikler, kan bruges til at helbrede fedme, autisme, depression og skizofreni. Men han har også fremsat vildere påstande om, at det kunne bruges til telepati, og downloade menneskers hukommelse til robotter.

Indtil videre har virksomheden fremvist en operationsrobot, der “syer” tynde tråde ind i hjernen, som Musk under demonstrationen kaldte “en Fitbit i hjernen”. Forskere var dog kritiske, og argumenterede for, at der ikke var noget nyt ved teknologien.

We are excited to share that we have received the FDA’s approval to launch our first-in-human clinical study!

This is the result of incredible work by the Neuralink team in close collaboration with the FDA and represents an important first step that will one day allow our…

— Neuralink (@neuralink) May 25, 2023

Virksomheden har også modtaget kritik under dyreforsøgsfasen, efter at alarmmeldinger fra medarbejdere, stress, og sjuskede forsøg, fik dyrene til at lide unødigt. De føderale myndigheder indledte derfor en efterforskning af forholdene.

FDA har tidligere påpeget adskillige sikkerhedsaspekter, der skulle behandles, før de kunne få tilladelse til at fortsætte med menneskelige forsøg. Disse omfattede lithiumbatteriet, risikoen for, at ledningerne bevæger sig i hjernen, og udfordringen med at fjerne enheden uden at beskadige hjernemassen.

Men nu har de givet Neuralink tilladelse til at gå videre med processen. Vi får se, hvordan det går med forsøgene på mennesker, men vi kan jo kun håbe, at de er mere grundige og omhyggelige end dyreforsøgene.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • EFTERÅRS TILBUD
    4 UGER 4 KR

    Fornyes efter 4 uger, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    83 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu er EU's skrappe netregler trådt i kraft

Luna 25 styrtede ned på Månen

Google Search kan nu opsummere artikler med AI

Ruslands første rumraket i 50 år

Første turister i rummet!

Google Assistent får AI-motor

Lyd & Billede
Scroll to Top