Overvågningskameraer er en af de mest populære produktgrupper indenfor Smart Home, og med god grund. For de små kameraøjne kan holde øje med huset, mens vi er væk – eller bare ser den anden vej.
D-Link, der især er kendt for sine netværksprodukter, har netop lanceret to nye Wi-Fi-overvågningskameraer til henholdsvis indendørs og udendørs brug med fornuftig opløsning til en pris, der burde være tilgængelig for de fleste.

Begge kameraer har 2K QHD-opløsning, der er 4 gange højere end standard HD-opløsning, hvilket burde sikre brugbare billeder døgnet rundt. Ekstra vigtigt i vintersæsonen er det integrerede nattesyn, i følge D-Link rækker op til 7 meter, selv i bælgmørke.
De nye kameraer bruger kunstig intelligens (AI) til at genkende bevægelser og lyd, så kameraerne kun reagerer på relevante forstyrrelser. Da intelligensen er integreret i kameraerne, er detektionen hurtigere og desuden abonnementsfri.

Med den indbyggede mikrofon og højttaler i begge modeller kan brugerne tale med familiemedlemmer (eller folk, der ikke burde befinde sig foran kameraet i stuen), mens de ser dem på skærmen. DCS-8620LH’s højttaler fungerer også som en højlydt sirene med en lydstyrke på 90 dB.
Indendørsmodellen DCS-8350LH koster 499 kroner, mens udendørskameraet DCS-8620LH koster 699 kroner.
Læs videre med LB+
TILBUD Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer