Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

IFA 2022: Opdateringer til det smarte hjem

Ambilight til Gaming-PC'en, et smart pengeskab og en ny mulighed for at spare penge på strømforbruget var blandt nyhederne, da Smart Home League inviterede til pressekonference på årets IFA-messe.

Skrevet af / 01/09/2022 - 15:28
IFA 2022: Opdateringer til det smarte hjem

I 2025 vil der være 210 millioner Smart Home-enheder i de europæiske hjem. Det forudser Smart Home League, som er en sammenslutning af diverse producenter af produkter til det smarte hjem, herunder Signify, Tado og Yale.

På IFA-messens første pressemøde viste de forskellige Smart Home League-medlemmer nye produkter og løsninger og gjorde dermed deres til, at spådommen kan gå i opfyldelse.

SmartHomeLeague panel
Efter de indledende præsentationer deltog repræsentanter fra bl.a. Signify, Tado og Yale i et panel, der svarede fra spørgsmål fra de fremmødte journalister. (Foto: Peter Gotschalk)

Lyd & Billede var på pletten og fangede tre af producenterne på video. Herunder fortæller de hver især om deres respektive nyheder:

Philips Hue

Signify havde først og fremmest to produktnyheder med på årets IFA-messe. Philips Hue Lightguide-pærer samt Philips Hue Play gradient lightstrip til din PC.

I denne video har vi talt med Signifys kommercielle direktør, Gerwin van der Horst, som fremviser de nye produkter.

Desuden kunne Signify løfte sløret for et par nyheder på app-fronten.

Således vil den nuværende Sync Box-app blive slået sammen med Hue-app’en i 4. kvartal 2022. Tilføjelsen af Philips Hue Sync-app’en i Philips Hue-appen betyder, at brugere kan starte og fuldføre deres fulde underholdningsflow ét sted.

Philips Hue gør desuden synkronisering af lys med musik tilgængelig på flere enheder. Nu kan du således fordybe dig i musik ved at synkronisere dine Philips Hue-lys med dine yndlingssange på enhver Samsung Galaxy-smartphone med Philips Hue + SmartThings musiksynkronisering.

Philips Hue sync app merge in main Hue app
(Foto: Signify)

Sidst, men ikke mindst, introduceres den nye Philips Hue Mimic funktion i Hue-app’en. Funktionen får det til at se ud som om, nogen altid er hjemme. Automatiseringen tænder og slukker dine lys automatisk på tidspunkter, hvor du normalt bruger dem, og i de rum, du vælger. Du kan vælge, hvilke lys du vil automatisere og om lysene skal tænde eller slukke kontinuerligt i dagtimerne eller kun, når det er mørkt udenfor. Funktionen kommer i begyndelsen af september 2022.

Pris og tilgængelighed
Philips Hue Lightguide pærer (fra Q4 2022) 639-749 kroner

Philips Hue Play gradient lightstrip til PC (fra 13. september)
24/27-tommer: 1.129 kroner
32/34-tommer: 1.279 kroner
3 screen 24/27-tommer: 1.949 kroner

Philips Hue Play gradient lightstrip til PC starter kit (fra 13. september)
24/27-tommer: 1.499 kroner
32/34-tommer: 1.649 kroner
3 skærme 24/27-tommer: 2.249 kroner

Tado

Strømpriserne stiger for tiden til uanede højder. Derfor kommer dette års store IFA-nyhed fra tyske Tado måske som kaldet for mange.

Tado Balance hedder løsningen, som Tados britiske pressetalsmand Cameron Wood forklarer alt om i videoen herunder.

Pris og tilgængelighed
Tado Balance er blevet lanceret i bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien og Holland. Men også de skandinaviske lande får gavn af den nye elspareløsning.

I Danmark koster tjenesten, som aktiveres inde i Tados officielle app, 25 kroner om måneden eller 195 kroner om året.

Yale

Sikkerhed er en væsentlig del af det smarte hjem, og virksomheden Yale, der mest er kendt for digitale låsesystemer, havde to fysiske og meget praktiske produkter med til Berlin.

Yale SmartSafe
(Foto: Peter Gotschalk)

Nemlig Yale Smart Safe og Yale Smart Cabinet Lock, som direktør Thomas Moser fremviser i videoen herunder.

Pris og tilgængelighed
Yale Smart Safe – forventet cirka EUR 200
Yale Smart Cabinet Lock – forventet cirka EUR 55

Begge produkter kommer i butikkerne i løbet af de kommende par uger.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opkoblet sortiment fra Samsung

Miele præsenterer flere funktioner i sin app

Se hvordan du gør rent

Sikkerhedsløsning fra Yale

Nye robotter fra Ecovacs tager sig af vinduer og have

Foodprocessor med ikoner i stedet for drejeknap

Dreame lancerer første robotplæneklipper i Danmark

Den smarte lås indbygget i døren

iRobot videreudvikler sin bedst sælgende robotstøvsuger

Espresso med et snuptag

Samsungs nye AI-hvidevarer

To nye eksklusive kulsyremaskiner

0
Lyd & Billede
Scroll to Top