Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

IFA 2022: Nu kan danskere købe smart og miljøvenlig miniopvaskemaskine

Franske Daan Tech vil sælge deres miniopvaskemaskine Bob på det danske marked. På IFA-messen i Berlin fremviste firmaet også den spritnye smarte miniovn Joe.

Skrevet af / 04/09/2022 - 16:25
IFA 2022: Nu kan danskere købe smart og miljøvenlig miniopvaskemaskine

Kan det virkelig passe, at en miniopvaskemaskine lader dig bruge fem gange mindre vand, end hvis du vasker op i hånden? Det hævder den franske virksomhed Daan Tech, som står bag Bob, som firmaet fremviste på IFA 2022 i Berlin.

DaanTech Bob
Med sin indbyggede vandtank er Bob ikke kun velegnet til små lejligheder eller personer med høje krav, men kan også bruges i varebiler, autocampere, arbejdsområder og både. (Foto: Peter Gotschalk)

Miniopvaskemaskinen måler blot 49 x 49 x 34 cm og fås i 12 forskellige farver. Den kan tage den daglige opvask for to personer på blot 20 minutter, hvilket forbruger 2,9 liter vand. Desuden er Bob fremstillet af 85% genbrugsplast, så den er blandt de mest bæredygtige opvaskemaskiner på markedet, hævder Daan Tech.

I videoen herunder kan de se Daan Techs administrerende direktør, Antoine Fichet, demonstrere Bob samt den helt nye miniovn Joe for Lyd & Billedes journalist.

Pris og tilgængelighed

Bob er tilgængelig nu og koster fra 2.999 kroner. Den kan bestilles fra Daan Techs webside.

DaanTech Joe
Joe bliver et multifunktionelt apparat – med integreret mikroovn, grillovn, frituregryde og dampovn – alt i ét, så du i fremtiden kan beskytte miljøet ved kun at skulle bruge ét apparat i stedet for mange forskellige. (Foto: Peter Gotschalk)

Den multifunktionelle miniovn Joe blev fremvist for offentligheden for første gang på IFA 2022 og vil først komme på markedet i løbet af 2023.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

3 kommentarer til “IFA 2022: Nu kan danskere købe smart og miljøvenlig miniopvaskemaskine”

  1. Lisa Lebrija

    BOB er en fantastisk lille opvaskemaskine. Jeg er SÅ glad for min, som jeg bestilte da jeg ikke kunne vaske op pga. en brækket hånd.

  2. Jens Jakobsen

    Købte Bob for 6 måneder siden – Bob og jeg er blevet gode venner 😃 vasker fantastisk

  3. Lea Elisabeth mortensen

    Jeg købte i februar bob. Jeg har været rigtig glad for at bruge ham, hver dag. Også selv om ikke alt kan være i opvaskeren. Der er dog begrænsninger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tado opgraderes til seneste standard

Koda 2 Max er Oonis største og mest avancerede pizzaovn til dato

Matter version 1.3

Motormoppe fra Dyson

Et kamera til enhver vinkel

Ny monsterrobot fra Roborock

Lav mad uden ledning med KitchenAid Go

Robotstøvsuger lover støvsugning og gulvvask med menneskelig præcision

Vil ændre rengøring af gulve

Nutribullet gør comeback i Norden

CSA har lanceret sikkerhedsstandard for intelligente hjem

LG udvider sit premium-sortiment

Lyd & Billede
Scroll to Top