TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Automatiseret alt-i-et hjemmebryggeranlæg

Ølbrygningsudstyr har eksisteret i et stykke tid, men ifølge virksomheden selv er iGulu F1 den første af sin slags - opkoblet, smart og alsidig.

Af / 22/05/2024 - 10:19
Automatiseret alt-i-et hjemmebryggeranlæg

Virksomheden iGulu blev grundlagt i 2015 af David Zhang, og visionen var at forenkle hjemmebrygning og samtidig sikre kvalitet og smag. Målet har været at designe et smart og elegant system, der guider begyndere gennem alle trin, samtidig med at det giver dygtige bryggere en verden af muligheder.

Crowdfunding-målet på 100.000 dollar (på Kickstarter og Indiegogo) blev overgået med glans, da iGulu indsamlede mere end 10 gange det det nødvendige beløb til trin 1, at lancere produkter til kommercielt bryggeudstyr i mindre skala til f.eks. restauranter.

Trin to var at udvikle et produkt til hjemmet, og i slutningen af sidste år begyndte produktionen af iGulu F1 – som bl.a. blev vist frem på CES 2024 og diverse ølmesser. Produktet er nu blevet leveret til dem, der har støttet via crowdfundingen, og det er også tilgængeligt for alle ølelskende gadgetfans.

Brygning i trin

Med iGulu F1 brygger man øl (eller vin, cider eller kombucha) i tre trin:

  1. Mix: Kom ingredienserne i gæringstanken sammen med filtreret vand.
  2. Brew: Scan RFID, eller vælg bryggeindstillinger i menuen, og tryk på Brew.
  3. Pour: Efter ca. en uge – afhængigt af hvad der brygges – er drikken klar til at blive nydt.

Man har mulighed for at bruge iGulus færdige bryggesæt (Pale Ale, Bavarian Wheat og Amber Lager udbydes i dag, og Stout lanceres inden længe), men man kan også aktivere Master Mode via iGulu-app’en mod betaling og brygge frit med sine egne opskrifter og ingredienser.

Annonce

Ved at kombinere min passion for kodning med en kærlighed til ølbrygning udlever jeg nu min drøm på iGulu. Med et talentfuldt team ved min side er vi på en utrolig rejse for at gøre hjemmebrygning nemt og tilgængeligt for alle,” siger David Zhang, grundlægger af iGulu.

Igulu HomeBrewer F1 pour
Den opkoblede ølbrygger iGulu F1 er nu tilgængelig for alle. Foto: iGulu

Teknologien

F1 kombinerer et intelligent gæringssystem (software og hardware kombineret med sensorer til konstant overvågning af temperatur og tryk) med hurtig afkølingsteknologi (en kompressor tillader temperaturer fra 2˚C til 30˚C samt mulighed for at tilsætte C02 for at skabe øl, der siges at forblive frisk i op til to uger efter den første smagning).

Produktet måler 34 x 37 x 52 cm (B x D x H) og vejer 11,3 kg (eksklusive gæringstanken, som kan rumme 5 liter, mens den maksimale bryggekapacitet er 3,8 liter – 1 gallon).

Igulu-HomeBrewer_F1_white Igulu-HomeBrewer_F1_black Igulu-HomeBrewer_F1_green
<
>
iGulu F1 fås i øjeblikket i hvid og vil snart kunne fås i sort og grøn. Foto: iGulu.

Pris og tilgængelighed

Det opkoblede hjemmebrygningsanlæg iGulu F1 fås nu i hvid (snart også i sort og grøn) via igulu.com, og prisen er 699 dollar plus 50 dollar i forsendelse til Danmark, mens bryggesættene koster fra 16 dollar stykket, afhængigt af variant og antal.

(f. 1970): Freelancejournalist på L&B Home. Ola har i 24 år arbejdet med at holde styr på - og skrive om - trends, innovationer og produkter inden for forbrugerelektronik samt hvidevarer & køkkenmaskiner. 1999-2017 arbejdede Ola på de svenske branchemagasiner Rateko, El&Vitt samt ElektronikBranschen i jobs som journalist, teknisk redaktør og chefredaktør. Siden 2017 har Ola arbejdet som konsulent - i sit eget firma Eor AB, grundlagt i 2014 - med primært fokus på det skrevne ord.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!
Annoncørindhold: Samsung 990 PRO SSD

Hvor meget kraft får du egentlig ud af en Samsung 990 PRO SSD?

Læs mere

Kunstig intelligens kan snart indstille Windows

Nye kompakte Surface-enheder

Et sidste farvel til Skype

Trumps told-krig får konsekvenser: Første tech-producent fjerner produkter fra det amerikanske marked

Chromebooks i stimer

Apple maksimerer Mac Studio

Apple opgraderer Macbook Air igen

Denne laptop har foldbar skærm på 18,1"

Danmarks billigste 5G-router

Velduftende mus fra Asus

Går processorudviklingen baglæns?

Problemer med dit ny GeForce-kort? Her er måske løsningen