Search
Generic filters

POWER fjerner JBL Live 400BT fra sortimentetet

Efter tysk test viste tilstedeværelse af kræftfremkaldende stoffer, fjerner elektronikkæden POWER hovedtelefoner fra hylderne i hele Norden.

For få dage siden kunne Lyd & Billede fortælle, at den tyske forbrugerorganisation Stiftung Warentest (den tyske pendant til Forbrugerrådet Tænk i Danmark) havde konstateret tilstedeværelsen af en meget stor mængde polyaromatiske hydrocarboner, også kaldet PAH-stoffer, i de trådløse hovedtelefoner JBL LIVE 400BT.

PAH-stoffer findes bl.a. i udstødningsgas fra biler, skorstensrøg og røg fra skovbrande og kan være kræftfremkaldende selv i meget små mængder.

Nordisk elektronikkæde fjerner produkt

Eftersom ørepuderne sidder direkte på huden, er tilstedeværelsen af kræftfremkaldende stoffer selvfølgelig et stort problem, og Stiftung Warentest fraråder decideret, at man anvender produkter, der indeholder store mængder af f.eks. polyaromatiske hydrocarboner.

Den tyske organisation lavede en såkaldt lyntest af JBL LIVE 400BT, fordi produktet for et par uger siden var på tilbud i den tyske Aldi-kæde for blot EUR 60 (svarende til 447 kroner).

Men en hurtig research viste, at hovedtelefonerne også bliver solgt i stort set alle elektronikkæder i Danmark. Derfor rettede Lyd & Billede henvendelse til bl.a. Elgiganten, Expert, POWER, Proshop og WUPTI, der alle har JBL LIVE 400BT i deres sortiment.

Både Elgiganten, Expert, POWER, Proshop og WUPTI har JBL LIVE 400BT i deres sortiment. (Foto: JBL)

Og både POWER og Expert, der deler sortiment og ejerkreds, reagerede prompte på vores henvendelse. Elektronikkæderne var ikke på forhånd bekendt med resultaterne af den tyske test. Men forbrugerbeskyttelse har højeste prioritet, siger en talsmand fra kæderne.

Hos POWER kan man altid være tryg ved, at man får en lav pris. Men også tryg ved at man får sikre produkter, udtaler Henning Lahus, Nordic Category Director S&V.

annonce

Han fortsætter:

annonce

Med udgangspunkt i den tyske test af JBL LIVE 400, stopper vi indtil videre salget af den model i både expert og POWER.

JBL afviser

Producenten af de omstridte hovedtelefoner afviser, at JBL LIVE 400BT bør give forbrugerne grund til bekymring.

Således svarede JBL via firmaets PR-bureau følgende på vores henvendelse i begyndelsen af ugen:

At Harman, Customer Safety Is Our Highest Priority. Our Products Are Developed To Meet Applicable Safety Regulations In All Global Markets Including The European Union. The JBL Live400BT And All Our Products Conform With Safety Requirements Under REACH Regulation.

annonce

Stiftung Warentest har dog oplyst til Lyd & Billede, at mængden af skadestoffer i hovedtelefoner ikke blot bliver undersøgt i forhold til grænseværdier i REACH, men også i forhold til GS 2014:01 PAK, som er en vejledning fra det tyske føderale institut for arbejdssikkerhed og -sundhed.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Quick Charge 5 lover halv opladning af et typisk smartphonebatteri på bare fem minutter.
    Halvt oversat Amazon-website er lækket på nettet.
    Vi skylder ham alt. Uden Nikola Tesla ville den moderne teknologi ikke eksistere.
    JBL LIVE 400BT forsvinder fra sortimentet hos flere elektronikkæder på grund af mistanke om sundhedsfarlige mængder af kræftfremkaldende stof.
    Apple bekræfter nu, hvad mange har haft mistanke om: Det varer lidt, inden vi kan købe iPhone 12.
    Nu kan du cruise med 350 km/t, mens du lytter til perfekt timede rytmer fra Naim!
    Billeder af Samsung Galaxy Z Fold 2 lækket på internettet.
    Efter tysk test viste tilstedeværelse af kræftfremkaldende stoffer, fjerner elektronikkæden POWER hovedtelefoner fra hylderne i hele Norden.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    HiFiMAN HE-1000se

    Vejl.pris 27650 kr Det rene vanvid – men åh, så dejligt!

    Bang & Olufsen Beoplay E8 Sport

    Vejl.pris 2750 kr Sved og løb kabelfrit med B&O

    JBL Live 300TWS

    Vejl.pris 1199 kr Prop hi-fi i øret

    Creative Outlier Gold

    Vejl.pris 849 kr God idé, dårligt udført
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.