Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

OnePlus Buds 3 bruger AI til bedre støjreduktion

OnePlus lokker med dobbelte drivere og smart brugertilpasset støjreduktion.

Skrevet af / 25/01/2024 - 22:38
OnePlus Buds 3 bruger AI til bedre støjreduktion

I forbindelse med tirsdagens lancering af de nye OnePlus 12 og 12R benyttede virksomheden lejligheden til også at vise nye hørepropper frem. OnePlus Buds 3 har fået længere batteritid, mulighed for hurtigt at skifte mellem to lydkilder og lav latenstid.

Propperne er udstyret med to drivere: En 10,4 mm bas og en 6 mm mellemtone/diskant. Det giver et frekvensområde på 15 Hz-40 kHz. Man har desuden brugt LHDC 5.0-codecen til at opnå lavere latenstid (94 ms) samt en Hi-Res Audio Wireless-certificering. Propperne siges også at have “3D Audio-teknologi”, uden at man dog specificerer, hvilke standarder der understøttes.

Foto: Jonas Ekelund, L&B Home

Buds 3 skal give en respektabel støjreduktion på 49 dB, og de bruger Oneplus’ egne algoritmer til at vælge den rigtige indstilling afhængigt af den omgivende lyd. Propperne siges også at analysere lytterens øregange for at forbedre dæmpningen yderligere. Befinder man sig udenfor og har brug for at høre trafikken, eller skal man helst ikke gå glip af højttalermeddelelser på en togstation, kan man i stedet aktivere transparency mode.

Læs også Mest værdi for pengene Til denne pris er det usandsynligt, at du får bedre lyd end fra OnePlus Buds Pro 2.

Hørepropperne giver 10 timers lyttetid, og ved at oplade dem i etuiet kan man opnå 44 timers lyttetid. Det kan derefter hurtiglades på blot 10 minutter, hvilket giver yderligere 7 timers lytning. De er også IP55-klassificerede, så de kan bruges under træning.

Foto: Jonas Ekelund, L&B Home

Oneplus Buds Pro 2 fik ros af vores anmelder i en tidligere test, mens Oneplus Buds Z2 ikke klarede sig særlig godt. Forhåbentlig er denne model tættere på Pro-modellen.

Pris och tilgængelighed

OnePlus Buds 3 kan forudbestilles nu til 799 kroner – de kommer i handelen den 6. februar.



Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top