itemprop

Ny trailer til Westworld 3

3. sæson af Westworld kommer den 16. marts.

20 dage før premieren har HBO Nordic udsendt den sidste trailer til 3. sæson af en af vores yndlingsserier, Westworld!

Serien, der er baseret på filmen af samme navn fra 1973 med manuskript af Michael Crichton, fortæller historien om vanvittig naturtro androider, der er skabt ene og alene for, at uanstændigt rige mennesker kan komme til “forlystelsesparken” og have sex med og/eller skyde dem – just for the fun of it.

Men efter at de kunstige mennesker kom ud i den virkelige verden hen imod slutningen af 2. sæson, vil 3. sæson tage en lidt anden retning, idet de kunstige mennesker møder og kolliderer med deres skabere.

(Foto: HBO)

I den nye sæson står der en række nye, prominente navne på rollelisten, bl.a. Aaron Paul (Breaking Bad), Vincent Cassel (Black Swan), Lena Waithe (Master of None), Scott Mescudi (Kid Cudi) og Tommy Flanagan (Sons of Anarchy).

Vi får også et gensyn med kendte og elskede ansigter fra de tidligere sæsoner, såsom Evan Rachel Wood i rollen som Dolores, Tessa Thompson som Charlotte, Thandie Newton som Maeve, Ed Harris som “The Man in Black”, Luke Hemsworth som Stubbs, Simon Quarterman som Lee Sizemore, Rodrigo Santoro som Hector Escaton og Jeffrey Wright som Bernard.

Westworld er skabt af Jonathan Nolan og Lisa Joy, der også instruerer flere episoder og fungerer som producenter på serien sammen med J.J. Abrams, Athena Wickham, Richard J. Lewis og Ben Stephenson. De første to sæsoner af serien har fået i alt 42 Emmy-nomineringer og har bl.a. vundet for bedste kvindelige birolle i en dramaserie (Thandie Newton).

3. sæson af Westworld består af otte episoder og har premiere den 16. marts på HBO Nordic.

annonce
(Foto: HBO)

annonce
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Leave a Reply

  Subscribe  
Notify of

Læs også

 data-srcset

JBL går ind i ANC-kampen

Nye støjdæmpende hovedtelefoner i luksusklassen skal tage kampen op mod Sony, Bose og de andre.

 data-srcset

Alt du har brug for på hjemmekontoret!

Vi på Lyd & Billede arbejder skam også hjemmefra. Kom med hjem til Gråbein og få tips til, hvordan du gør dit hjemmekontor til et underholdningscenter.

Scroll til toppen