NYHED

IFA 2019: Få ejer smart-hjem-gadgets

Mange er interesseret i det smarte hjem, men kun 11 procent ejer faktisk et relateret produkt, viser en dugfrisk undersøgelse.

På IFA-messen i Berlin er en række producenter af smart-hjem-produkter samlet under navnet Smart Home League. Det omfatter bl.a. Amazon, Google, Philips Hue, Ring, Yale, Tado og Ecovacs. Det sker på baggrund af en ny forbrugerundersøgelse om holdninger til og vaner i forbindelse med det smarte hjem. De vil også gerne tale om, hvad de ser ude i fremtiden, og håber, at flere får mod på at komme i gang.

Undersøgelsen viser nemlig, at selv om 63 procent af europæerne er positive over for det smarte hjem, er det kun 11 procent, der faktisk har et eller flere smart-produkter derhjemme. Oveni dette kommer ganske vist 17,5 procent, der har en smart-højttaler, men det efterlader stadig 71,4 procent helt uden.

Robotstøvsugere og smarte termostater er faktisk mere populære end smart-lys.

Når det gælder planer, er det derimod mere jævnt fordelt. Godt og vel en tredjedel, 36,7 procent, har planer om at købe et smart-hjem-produkt, 32,8 procent er usikre, og 30,5 procent har ingen planer om det.

Ifølge undersøgelsen ser det ud til, at markedet for smart-højttalere hurtigt er blevet mættet.

Noget af det, der er behov for, er at produkterne bliver lettere at bruge. Kun 39,7 procent synes, at det er okay at styre alt fra mobilen. 27,8 procent vil helst have stemmestyring, mens 32,5 procent foretrækker en kombination af apps og stemmestyring.

Ikke kun komfort og sikkerhed ligger bag interessen for smart-hjem.

Gruppen talte om, at det skal gøres mere indlysende, hvorfor man skulle ønske at automatisere hjemmet, uden at tale om teknologi og produkter. Gennem konkrete fordele, f.eks. muligheden for at spare penge på opvarmning, øges interessen forhåbentlig.

Les videre
Exit mobile version