NYHED

IFA 2019: Huawei FreeBuds 3 tager kampen op mod Apples AirPods

Med FreeBuds 3 har Android-brugere netop fået deres egne “AirPods”.
forfatter

Det er efterhånden en tradition, at Huawei præsenterer ny teknologi og nye processorer på den årlige IFA-messe for forbrugerelektronik, der finder sted i Berlin. I år var ingen undtagelse, og Huawei-topchef Richard Yu præsenterede bl.a. den nye Kirin A1-processor, som angiveligt er verdens første med Bluetooth 5.1 og BLE 5.1.

Det betyder i praksis, at chippen muliggør Bluetooth-forbindelse via to samtidige kanaler. Det reducerer forsinkelse og ikke mindst strømforbruget, hvilket er en kæmpe fordel, når vi taler om trådløse enheder.

Ikke mindst True Wireless hørepropper, der fra de fleste producenter forbindes sådan, at mobilen kobles op til den ene prop, som så at sige bygger en trådløs bro til prop nummer to.

Huawei FreeBuds 3 kommer i sort og hvid. Etuiet kan oplade dem op til fire gange. (Foto: Peter Gotschalk)

Huawei FreeBuds 3

De nye Huawei FreeBuds 3 som Richard Yu præsenterede i forlængelse af den nye Kirin A1-chip, forbindes i stedet hver for sig med mobilen via to separate kanaler. På den måde kan de holde i op til fire timer på en opladning – og i alt 20 timer, da de kan oplades på farten fire gange mere ved hjælp af det medfølgende opladnings-etui.

I følge Yu er FreeBuds 3 de første True Wireless hørepropper, der kommer med ANC (aktiv støjdæmpning), selvom de ligesom Apples AirPods kommer uden silikonedutter i forskellige størrelser. De nye Huawei-propper kan altså ikke tilpasses dit øre, men er i stedet af typen “open fit”. Alligevel klarer de aktiv støjdæmpning op til 15 dB, ligesom de også kommer med såkaldt Bone Sensor. Det indebærer angiveligt, at propperne registrerer vibrationer i dine knogler, når du taler, så talekvaliteten bliver bedre, hvis du bruger hørepropperne som hovedsæt sammen med din smartphone.

Pris og tilgængelighed

I følge vores oplysninger kommer Huawei FreeBuds 3 på det danske marked i løbet af efteråret til en pris på under 1.500 kroner.

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.