Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Trådløst dansk design til øregangen

BeoPlay H5 er første trådløse in-ear hovedtelefoner fra B&O Play.

Skrevet af / 30/06/2016 - 09:00
Trådløst dansk design til øregangen

B&O Play har allerede en række lækre hovedtelefoner på markedet – f.eks. den trådløse hovedtelefon BeoPlay H8 – men med BeoPlay H5 lancerer firmaet sine første trådløse in-ear hovedtelefoner, som er designet til “musikelskere med en aktiv livsstil af en af Skandinaviens førende designere, Jakob Wagner,” skriver B&O i en pressemeddelelse.

Med BeoPlay H5 kan man vælge blandt en række forhåndsindstillede lydprofiler, som skal optimere lydoplevelsen. Profilerne vælges i BeoPlays app på sin smartphone (både iPhone og Android) eller sit Apple Watch (som f.eks. træning, transport, podcasts eller afslapning), eller man kan justere tonalitet og lydbillede med B&O PLAY ToneTouch-brugerfladen i app’en.

Foto: B&O Play
Foto: B&O Play

Hovedtelefonerne har en indbygget magnet i hvert ørestykke, så de kan klikkes sammen om halsen. Kablet, som forbinder de to ørestykker, har en overflade i flettet tekstil, som skal føles behageligt mod huden, og under overfladen et gummimateriale, som blokerer for snavs og sved. Hovedtelefonernes kabinet er fremstillet i struktureret gummi og polymer. Oven på hvert ørestykke er der monteret en diamantslebet og radialt poleret aluminiumsplade.

Foto: B&O Play
Foto: B&O Play

Beoplay H5 har en 6,4 mm dynamisk højttaler, en lille elektromagnetisk transducer og en Bluetooth 4.2-chip med digital lydbehandling. Hovedtelefonerne leveres med genopladeligt batteri med en samlet kapacitet å 100 mAh, som skulle give fem timers levetid mellem hver opladning.

Foto: B&O Play
Foto: B&O Play

Syv ørepropper til optimal komfort
Når man bruger in-ear-hovedtelefoner, er pasformen ekstremt vigtigt for især lyd- og basgengivelsen, mener B&O Play, som derfor har vedlagt syv par ørepropper med Beoplay H5. Tre forskellige størrelser af den robuste, varmefølsomme og åndbare Comply Sport-skumprop, hvis åbne cellestrukturskum sikrer komfort og en næsten perfekt pasform i øret, og fire almindelige silikonepropper. Hver enkelt ørestykke har en SweatGuard-membran, som forhindrer sved og snavs i at trænge ind i lydindgangen.

Vedlagt er bl.a. tre forskellige størrelser af den varmefølsomme og åndbare Comply Sport-skumprop. Foto: B&O Play
Vedlagt er bl.a. tre forskellige størrelser af den varmefølsomme og åndbare Comply Sport-skumprop. Foto: B&O Play

Pris og tilgængelighed
Beoplay H5 leveres komplet med lader og bærepose i farverne sort og dusty rose til en vejledende udsalgspris på 1.999 kroner. Begge farver vil være tilgængelige på www.beoplay.com/H5, Bang & Olufsens butikker og udvalgte tredjepartsforhandlere fra i dag.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top